Nothing Easier 2, Justin Bieber.

Dette er 2'eren af Nothing Easier.
Det sidste jeg skrev i 1'eren er introen til denne her;)
God læselyst.

13Likes
12Kommentarer
495Visninger
AA

5. kapitel 5

”Mor?” sagde jeg stille og nervøst, ”Justin?” spurgte hun forvirret, ”Ja” sagde jeg stille, ”Er du okay, Skat?” spurgte hun nervøst, ”Ikke rigtigt…” sagde jeg, ”Hvad er der sket?” spurgte hun forvirret ”Det bare alt det med Isa…” sagde jeg stille og ridsede min negl med en anden negl. ”Jeg troede det var slut?” sagde hun endnu mere forvirret ”Det er det vel også, men… jeg kan virkelig godt lide hende og hun virker også ret interesseret i mig, det er bare…” sagde jeg, men gik i stå. ”Bare hvad?” ”Jeg kan stadig ikke glemme dén nat” sagde jeg og tænkte på natten ved Grammy uddelingen. ”Men Justin, hvad er det du vil have mig til at gøre?” spurgte hun og lød lidt depri ”Sige hvad jeg skal gøre” ”Justin, det kan jeg ikke… den her må du selv løse” ”Hvordan?” ”Det ved du kun selv, ingen kan sige til dig hvad du kan gøre. Hvis du ikke kan tilgive Isa er det sådan det er, men hvis du kan så skal du ikke give hende håb om at du gør” jeg vidste hun havde ret, det havde hun altid. ”Jeg elsker hende men…” mere kunne jeg ikke sige ”Nemlig Justin” sagde hun ”Tak mor…” sagde jeg stille ”Altid, Justin” sagde hun og lagde på, jeg sukkede. Det var ikke sådan det her skulle ende, jeg skulle løfte Isa op i mine arme og ride væk med hende på en stor hvid hest, men det ville min hjerne ikke. Den ville have at jeg skulle glemme hende og al den kærlighed jeg havde til hende, kan man det? Bare glemme en pige sådan uden videre? Jeg vidste det ikke, men regnede virkelig ikke med det. Jeg hørte hoveddøren gå op og nogle stemmer der snakkede, jeg hørte at Isa også var der ude. Jeg tænkte mig lidt om og rejste mig derefter fra min seng og åbnede døren. Jeg gik ud i stuen hvor alle stod og smilede, det undrede mig lidt at de smilede. ”Hejsa Justin” sagde Caitlin glad og krammede mig, jeg var virkelig forvirret, hvorfor helvede var de så glade? ”Det var godt i fik det hele løst uden nogen blev kede af det” sagde Ryan, ”Det er nok også bedst i bare er venner og ingen følelser kommer i klemme” sagde Caitlin. De andre nikkede og det samme gjorde Isa, ingen følelser i klemme? Jeg er knust inden i, alle mine følelser var blevet klemt på alle måder og fra alle vinkler. Isa kom også hen og krammede mig ”Jeg behøvede vel ikke at sige sandheden” hviskede hun og trak sig væk fra mig. Resten af dagen hyggede vi os eller ’’hyggede’’ og ’’hyggede’’ ville jeg ikke kalde det. Jeg havde det virkelig virkelig dårligt og følte mig virkelig utilpas. Isa virkede helt okay med det hele og var virkelig fremme i skoene. Jeg kunne virkelig ikke se hvor al hendes glæde kom fra, var hun ikke forelsket i mig eller var de følelser bare nogle hun kunne glemme på 0,5? Måske betød jeg ikke så meget for hende alligevel. Det skuffede mig en del, men ”stay strong, Justin” så skal det nok gå.

4 MÅNEDER SENERE: (ISAS SYNSVINKEL) Jeg kiggede mig selv i spejlet. Jeg havde taget cirka 6 kilo på, lægerne sagde at det ar rigtig godt at jeg havde taget på. Jeg var stadig undervægtig og var ret langt fra min tidligere vægt. jeg kiggede hen på mit natbord, der var en lille skuffe i det. Jeg åbnede stille skuffen, jeg havde ret. Det var der alle telefon numrene jeg havde fået til grammy aftenen lå. Jeg kiggede lidt på dem alle sammen, men et fangede min opmærksomhed mest. Nicks. Det stod med en lidt sjusket drenge skrift og så et lille hjerte. Jeg sad med det lille papir i hånden og kiggede på det. I den anden hånd var min telefon. Med rystende fingre trykkede jeg Nicks nummer ind. ”Hallo?” kunne jeg høre den utrolig sexede stemme sige ”Hej” sagde jeg stille ”Isabel?” spurgte han ”Mh” sagde jeg og bed mig i læben ”Hvorfor ringer du? Jeg troede du var sammen med Bieber” sagde han og lød overasket, forvirret og havde en anelse afsky i stemmen da han sagde Bieber ”Det var bare… mig og Justin er ikke sammen mere og jeg…. Sådan… Ehhm savnede dig?” sagde jeg nervøst, jeg kunne høre han grinede en lille smule. ”Så du savnede mig?” spurgte han ”Mh” sagde jeg og grinte også en lille smule ”Jeg tænkte på om du måske en dag ville… mødes?” spurgte jeg og bed mig igen i læben, tænk his han sagde nej. ”Ehhm jo, selvfølgelig vil jeg det” sagde han, jeg kunne høre han smilede sit charmerende smil ”Hvornår?” spurgte han, jeg tænkte mig lidt om. Jeg skulle ikke noget overhovedet i lang tid, ingen aftaler med nogen som helst. ”Hvornår kan du?” spurgte jeg ”Hmmm… i morgen?” ”Ja… det lyder godt” sagde jeg smilende ”Fedt, så kommer jeg og henter dig i morgen klokken 18:30” sagde han ”Oka, ses” sagde jeg og var virkelig glad ”Ses *dyt* *dyt* *dyt*” sagde han, han havde lagt på. Jeg lagde min mobil fra mig og kiggede op i loftet. Jeg var ret ked af alt det med Justin, men måske var det bedst at jeg fik en anden kæreste så jeg kunne komme mig over ham. Jeg ved ikke om han havde kommet sig over mig, men han virkede da som om han havde det fint den dag i Østrig hvor jeg snakkede med de andre om at vi bare var venner. Jeg rejste mig fra sengen og gik nedenunder til Chaz der sad helt opslugt af sin mobil, ”Hvad laver du?” spurgte jeg, han lavede et lille hop af forskrækkelse og lagde sin mobil i lommen igen. ”Lige meget” sagde han og smilede, jeg nikkede og smilede. ”Hvorfor smiler du så meget?” spurgte han drillende og prikkede mig i siden, ”Ikke for noget” sagde jeg og grinte ”Er det en dreng?” spurgte han og grinede lidt, varmen steg op i mine kinder og jeg gemte mit hovedet i mine hænder. ”Nuuuuurh du rødmer” hvinede han og grinte, jeg kiggede op på ham og han stoppede med at grine. ”Hvad hedder han?” spurgte han og kiggede spændt på mig ”Du er virkelig mærkelig, som om jeg vil sige det til min bror” sagde jeg som om han var dum, ”Jamen jeg vil vide det” sagde han og lød som et lille barn, jeg rystede bare på hovedet af ham og grinede. ”Vil du ikke sige det til Caitlin?” spurgte han, jeg rystede bare på hovedet og bed mig i læben. ”Nu hvor jeg tænker over det, så ville jeg også sige at de alle sammen kommer over i morgen” sagde han og smilte ”Jeg savner dem godt nok også” sagde jeg og smilede ”Også mig” sagde han med et smil på læben. ”Jeg tror bare jeg går i seng nu” sagde jeg og smilede og gik op på mit værelse. Jeg gjorde mig klar til at sove og gik derefter ind på mit værelse og faldt i søvn i min store bløde seng....

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...