ild kræfter- mørke og lyse

en fattig pige i byen condoria hvor hun har boet hele sit liv. hun overlever kun pågrund af sin bedste veninde Felicia som kan synge på en hel speciel måde, hun bliver over modig og får Felicia til at synge for den gamle rige, nærige Frederik. Men da han ser felicia slår han hende så hårdt hun besvimer. det næste hun kan huske er at hun sidder med det hun tror er en død Felicia i armene hun bliver ført væk af tre mænd i hvid dragter...

0Likes
2Kommentarer
287Visninger
AA

3. info

Min eneste ven havde svigtet mig. Et øjeblik stod jeg i gangen og overvejede hvad jeg skulle gøre, men det var et øjeblik for sent to hænder holdt hver af mine arme og jeg kunne ikke  slippe fri. “rolig” sagde en dyb mandestemme -hvad var det for noget at sige- jeg var blevet kidnappet af en gammel mand, sluppet fri af nogle reb på en måde jeg ikke troede var mulig,  set min bedste veninde ligge livløs på jorden, blevet smidt ind i et fantastisk rum, så fundet min veninde sidde og spise med de mennesker, som tog os til fange og så stod han der og sagde jeg skulle tage det roligt som til et barn der var blevet ophidset over ingenting. “av” udstødte han. “du brændte mig”. “hva?” jeg vendte mig om og så på ham. han stod og gned sine hænder mod hinanden. “kom med mig så skal jeg forklare dig det” så vendte han sig om. og gik gennem samme dør som jeg lige var kommet fra. jeg stod lidt og overvejede det men så besluttede jeg mig alligevel for at det var godt nok at få at vide hvad der egentlig skete. Da jeg kom ind igen blev der helt stille, men så begyndte folk ellers at hviske som det galt deres liv. Manden bød mig en plads mellem mig og Felicia. jeg satte mig og prøvede at se rolig ud det lykkes nok ikke helt. “jeg hedder forresten Charles”. “jeg hed...”. mere nåede jeg ikke at sige for han afbrød mig. “ nej du hedder ikke Cassiopeia som du nok troede, men det minder lidt om det eller det starter med et C det er Celia” jeg kiggede bare på ham det så nok nok lidt dumt ud. “ jeg kendte din mor” smilede han. “ men du hedder rigtig nok Felicia” sagde han og kiggede på Felicia. men jeg hørte ikke rigtig efter tænkte bare på det han havde sagt. Selvfølgelig havde jeg en mor og en far jeg havde bare aldrig tænkt på det før. så gik det op for mig han havde sagt -kendt- så hun var altså død. “tak, men jeg fatter stadig ikke hvordan jeg slap fri fra rebene og brændte dig” sagde jeg langsomt for jeg havde ikke rigtigt fattet det selv. “ du har kræfter Celia, det har du altid haft, men de viser sig først på din 13 års fødselsdag. Din slags er den stærkeste slags kraft der findes”. jeg så bare på ham. “ du er ikke den eneste, men der er ikke mange tilbage mere, de fleste bliver dræbt af tenebris Copiis eller bare tenebris, som er de onde” sagde han med en trist stemme. “nogen der vil bruge deres kræfter på at undertrykke andre med kræfter”. “ vi lux copiis eller lux går i hvide kitler tenebris går i sorte”. det forklarede at alt her var malet hvidt.”du skal lære at kontrollere dine kræfter det var derfor at vi købte dig af ham den gamle, dine kræfter lyser ud af dig og hvis du ikke lærer at skjule det bliver du dræbt inden ret længe!” han råbte næsten det sidste ind i hovedet på mig. “ okay, men hvordan”. “i morgen begynder Melisa at lære dig at styre dine ignis copiis, men idag skal du lære det vigtige”. “ mine hvad??”. “ ild kræfter, ignis copiis er bare det officielle navn”svarede han og smilede. “ okay” svarede jeg bare for at sige et eller andet. “spis nu”. jeg vendte mig om mod min tallerken den var fyldt med det lækreste mad jeg nogensinde havde set. der var kød, salat, brød og i hjørnet stod endda en lille skål suppe. jeg kastede mig over det jeg tror ikke engang Felicia kunne have spist det hurtigere men da jeg kiggede hendes tallerken var hun allerede færdig med anden tallerken hun havde øst over siden jeg kom ind anden gang. “ Felicia du skal vist stoppe det er den femte portion nu” hørte jeg Charles grine. “ups” sagde hun flovt jeg smilte til hende og hun smilte til mig selvfølgelig havde hun da ikke forrådt mig hun havde bare været så sulten hun ikke havde kunnet tænke på andet- typisk- “ må mig og Felicia ikke sove i samme værelse” spurgte jeg forsigtigt. jeg var kommet i tanke om at sengen jeg havde lagt i tidligee kun havde plads til en. han så uforstående på mig “hvorfor”. “ det har vi bare altid gjort” sagde jeg forsigtigt. jeg kiggede op alle stirrede på mig og felicia. “det må i vel” han kiggede over på en anden ældre mand med hvidt hår og skæg, hans øjne var meget mørke brune. “har vi ikke en køjeseng et eller andet sted”. “jo det vil jeg mene vi har” jeg blev helt forskrækket- hans stemme var var meget dyb- og nu da jeg fik set ordentligt på ham lagde jeg mærke til han næsten var et hoved højere end den slanke kvinde ved siden af ham og han var vist også rimelig stærk- hans arme var dobbelt så tykke som charles’- jeg vidste egentlig ikke hvad en køjeseng var, men jeg ville gerne ligge og snakke med Felicia inden jeg skulle sove ligesom vi altid havde gjort. ikke længe efter begyndt de hvidklædte mænd og kvinder at rejse sig og gå til sidst sad kun mig, Felicia, Charles og den -hvidklædte- kvinde, der sad ved siden af Charles under maden tilbage.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...