ild kræfter- mørke og lyse

en fattig pige i byen condoria hvor hun har boet hele sit liv. hun overlever kun pågrund af sin bedste veninde Felicia som kan synge på en hel speciel måde, hun bliver over modig og får Felicia til at synge for den gamle rige, nærige Frederik. Men da han ser felicia slår han hende så hårdt hun besvimer. det næste hun kan huske er at hun sidder med det hun tror er en død Felicia i armene hun bliver ført væk af tre mænd i hvid dragter...

0Likes
2Kommentarer
285Visninger
AA

2. fanget

Da jeg kom til mig selv igen kunne jeg først ikke kom i tanke om hvad der var sket men så huskede jeg det. Jeg sad op af noget blødt jeg prøvede at vende mig om for at se hvad det var, men fandt i stedet ud af at jeg var bundet og havde bind for mund og øjne, så kun min næse var fri- nok for at jeg kunne få luft-. Jeg sad så stille jeg kunne, for ikke at nogen skulle opdage at jeg var vågen

”Nå, så vågnede du endelig” lød en stemme, som Jeg mente måtte være Frederiks. Jeg kunne jo ikke svare eller gøre noget så jeg ventede bare til der skulle ske noget. Så kunne jeg høre skridt hen imod mig og pludselig blev mine øjne og mundbind fjernet. Jeg blinkede lidt på grund af lyset, men da først jeg kunne se så jeg en dreng på min alder, stå og betragte mig. Det var ikke Frederik, men så alligevel, han måtte være en barnebarn eller noget. ”Er du sulten” spurgte han, med den samme stemme som havde talt før som jeg nu godt kunne høre ikke var Frederiks.

”Bind mig op” sagde jeg roligt. Jeg havde aldrig været typen der gav op og gjorde det heller ikke nu. først skete der ikke noget han stod bare og stirrede, men så smilte han ikke bare smilte, men grinede. stod han der og grinede mig op i fjæset nok var jeg rolig, men det her var for meget. jeg blev bare så vred at jeg kunne... du kan ikke gøre noget når du bare sidder der og ser tumpet ud jeg så da ikke tumpet ud gjorde jegdet ville jeg ikke være, men drengen havde jo grinet, jeg skulle give ham noget at grine af og lige pludselig steg noget hvidt op fra rebet det lignede en flamme, men så vidt jeg vidste var ild orange ikke hvidt. jeg blev forskrækket jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre så jeg skreg og skreg, men så lagde jeg mærke til at flammerne ikke rørte mig den brændte bare rebet. så jeg holdt op med at skrige betragtede bare ilden. Det gjorde ikke ondt i øjnene som det ellers gør at se på ild. pludselig forsvandt den og der var ingen spor på rebet. jeg bevægede min arm det var intet der forhindrede det og jeg gjorde det eneste jeg kunne finde på lige nu gav drengen en knytnæve lige på næsen.

der kom en krr-kk lyd og han faldt bagover jeg så overrasket ned på ham. rejste mig gik hen over ham. kiggede rundt jeg var vist i en gammel kælder. så fik jeg øje på Felicia liggende på der hvor lige havde siddet. jeg vendte mig om hoppede hen over ham igen og tog bindene af hendes hoved. hun havde lukket sine øjne jeg kiggede ned på hende og jeg blev så forskrækket -havde den sindssyge mand dræbt hende- jeg begyndte at græde “ Felicia” råbte jeg så højt jeg kunne. i det samme kom tre mænd ind. de så først rundt til alle sider -det var faktisk ret komisk at se på- først kiggede de på drengen så på felicia og så på mig. alle sammen gjorde samme løb hen og holdt mig jeg gjorde ingen modstand de havde dræbt felicia.

De slæbte mig ind i et andet rum og lagde mig. da jeg fik tænkt lidt over hvad der var sket kiggede jeg rundt og opdagede at jeg var i noget der lignede, ja hvad lignede det en drøm?. væggene var hvide der var en seng et vindue et hvidt træskrivebord  en hvid stol, en træbogreol. alt hvad man kunne drømme om jeg drejede rundt satte mig først i stolen. så smed jeg mig i sengen og kiggede op i loftet det gik op for mig at jeg havde glemt alt om Felicia. jeg sprang op løb hen og hev i døren den var overraskende nok ikke låst.

jeg løb ud på gangen. den var tom jeg kiggede rundt den var ligesom værelset overhovedet ikke kælderagtig væggene var hvide som dem på værelset- de kunne vist godt lide hvid her- der var "hvide" døre på den anden side af gangen. jeg gik ned til døren for enden og lyttede der var stemmer på den anden side af døren. pludselig blev der helt stille på den anden side, men så kunne jeg høre en stemme jeg kendte “kan jeg få et stykke mere” lød en svag stemme. Felicia så var hun slet ikke død. jeg burde have tænkt mig mere om, men lyden af hendes stemme gjorde mig bare så glad. jeg løb ind i døren, men stoppede så snart jeg fik set mig om. Det var et stort rum, men det var fyldt med mænd og kvinder i hvide dragter de sad alle tæt rundt om det samme bord. de kiggede alle sammen på mig, men jeg tænkte kun på Felicia hun sad for bordenden lige ud for døren. jeg så fortvivlet på hende og hun så på mig med forskrækkede øjne “hvad er det her”sagde jeg og vendte rundt og løb ud på gangen og smækkede døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...