ild kræfter- mørke og lyse

en fattig pige i byen condoria hvor hun har boet hele sit liv. hun overlever kun pågrund af sin bedste veninde Felicia som kan synge på en hel speciel måde, hun bliver over modig og får Felicia til at synge for den gamle rige, nærige Frederik. Men da han ser felicia slår han hende så hårdt hun besvimer. det næste hun kan huske er at hun sidder med det hun tror er en død Felicia i armene hun bliver ført væk af tre mænd i hvid dragter...

0Likes
2Kommentarer
312Visninger
AA

6. amuletten

Da jeg vågnede næste morgen anede jeg ikke hvor jeg var, men da jeg så rundt. kom jeg i tanke om det. jeg bukkede mig ned, men Felicia var allerede væk hun havde altid været mere frisk om morgenen end jeg var og nu hvor der var lige så meget mad som hun kunne spise kunne jeg godt regne ud hvor hun var.

Jeg kom i tanke om tøjet Melisa var kommet med i går. klatrede jeg ned ad sengen for at se hvad det var jeg skulle have på. jeg gik hen til møblet med skufferne og åbnede den øverste der var kun en så Felicia måtte have taget den anden. jeg foldede den ud det var en enkel hvid kjole, som lignede den Melisa gik i bortset fra at Melisa havde et lyse blåt bånd rund om maven og ved ærmerne. min var helt hvid. jeg trak den bare over hovedet da jeg kun havde sovet i undertøj igår. Den sad perfekt jeg gik hun til den mærkelige plade på væggen hvor man kunne se sig selv. jeg synes selv kjolen fik mig til at se smukkere ud end jeg egentlig var, men det havde jeg ikke noget imod. den gik lidt ned over mine knæer og sad stramt rundt om maven også alligevel ikke alt for stramt, ærmerne var bare løse og enkle. 

jeg gik ud ad døren og ned ad gangen til rummet for enden hvor vi spiste jeg kunne høre snak på den anden side, men ikke lige så meget som i aftes hvor jeg lige var kommet hvor var det her fantastisk for lige at tjekke det hele var rigtigt hev jeg endnu et hår af mit hoved og lukkede øjnene og så det forsvinde opslugt af smukke hvide flammer og åbnede øjnene, men i stedet for lige at se det sidste som jeg ellers kun plejede så jeg hele prossesen igen. en hvid flamme steg op og bredte sig og opslugte håret. det her var jo for nemt. 

jeg gik ind ad døren til spise rummet. Det var kun Melisa og Charles, der sad der inde. "hvor er Felicia" spurgte jeg og var allerede nervøs. "rolig" -så det kunne ses-"hun var tidligere oppe end dig og er ude at træne. hun har et kæmpe talent... faktisk præcis som dig" svarede Charles rosende. jeg blev rød i hovedet. "er du sulten?" spurgte Melisa. "nej ikke rigtigt" jeg var ikke vant til at få så meget mad som jeg havde fået igår. "du er vel heller ikke vant til så meget mad?" som om han havde læst mine tanker. "nårh du har allerede regnet den ud for ja jeg er tankelæser" jeg stirrede på ham. " jeg har faktisk lige noget du skal have før du tager til træning"  sagde han og rakte mig en snor med en grøn sten på først viste jeg ikke helt hvad jeg skulle mene- eller gøre- men da han rejste sig og gik om bag mig og satte snoren om mit hoved og bandt den i nakken var jeg ved at gå i panik- var han ved at kvæle mig- åbenbart ikke for han satte sig igen ved siden af Melisa og beundrede stenen "den virker" sagde han stille. jeg så på stenen den var blevet samme farve som mine øjne og have fået en sort prik i midten. "den får samme farve som øjnene på personen, som bliver beskyttet af dens magt" sagde han. jeg har nok lignet et spørgsmålstegn da han svarede "din kraft lyser ud af dig og hvis det forsætter på den måde bliver du dræbt. stenen sørger for at ingen kan se ilden i dig og gør dig immun overfor tankelæsere" jeg så overasket på ham. "tusind tak".  "ja, ja lad os nu træne" sagde Melisa surt og hev mig ud af døren. resten så jeg ikke for jeg kunne ikke tænke på andet den første ting jeg ejede uden at have stjålet den sammen med Felicia 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...