Dødslisten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 dec. 2013
  • Opdateret: 23 sep. 2014
  • Status: Igang
Destiny arbejder for Dødsenglen sammen med 12 andre engle. Når man arbejder hos dødsenglen, kan man ikke huske sin fortid. Hvis man får hukommelsen til bage ryger man i helvede og det sørger Dødsenglen personligt for.
Men hvad skal Destiny gøre når hun får en ny makker Destroy der vækker tanker fra fortiden. Og hvad gør hende og Destroy når de finder ud af at deres kroppe stadig lever.

4Likes
1Kommentarer
409Visninger
AA

3. Destroy

”Destiny, hvor mange sjæle har du hentet i dag?” siger en dyb stemme bag hende. Det runger i korridoren. Hun vender sig først da der bliver helt stille, og kigger på dødsenglen.

”63. Mester Gabriel” siger hun og knuger pergamentet.

”Du plejer at være hurtigere! Du får ny medhjælper” siger han og krydser armene. En engel træder frem bag ham, Destiny og den anden engel kigger længe på hinanden uden at sige et ord.

”Hej… Og du er?” spørger hun uden af fjerne blik fra hans øjne.

”Destroy! Skal vi komme i gang?” siger han og rækker hånden frem.

”Ja…”. Hun giver ham pergamentet. Han åbnede det og kiggede på navnene, der var hele tiden nogle der kom frem og forsvandt. Han lod sin finder glide ned langs siden af papiret men stopper ved et navn. Elizabeth Williams.

”Skal vi til London?” spørger Destiny ”For hende der befinder sig i London.”

”Ja… Jeg har ikke fået en teleporter endnu. Så jeg skal med dig” siger han. Hun nikker og kigger på sin teleporter. Eller den ligner mere et almindeligt armbåndsur end en teleporter. Destiny fandt den rigtige destination, og kiggede på Destroy.

”Tag min hånd” siger hun og holder sin hånd frem. Han tager fat og hun trykker på sin teleporter. Kort efter står de i en mørk gyde i London midt om natten.

”Vi skal denne vej…” siger han og trækker hende med ud af gyden og op til en stor vej. Det er aften, det er ikke til at sige hvad tid for der er meget mørkt. Gaden bliver kun oplyst af nogle få gadelygter og der er ingen mennesker i miles omkreds. Han stopper foran er høj grå bygning.

 

”Hvad skal vi nu gøre?” spørger han og slipper taget i hendes håndled.

”Vi går ind og siger at vi er familie til Elizabeth Williams.” svarer Destiny.

”Nej! Der er ikke besøgstider midt om natten. Jeg har en bedre plan” siger han.

”Hvad?”

”Bræk mit håndled!”

”Hvad!” udbryder hun.

”Forstår du slet ingenting. Stol på mig for en gangs skyld” siger Destroy og trækker ærmet op og holder armen strakt ud mod hende. Hun tager forsigtigt fat om arm og hånd. De får øjenkontakt. Destroy bider tænderne sammen. Der lyder et knæk og smerten skyder igennem armen på ham. Et held at det vokser hurtigt sammen. Med den frie hånd trækker han hende med sig op til døren. Hun åbner døren for ham, og de går op til skranken. Der sidder en mand, med lyst hår og tydelige skægstubbe. På hans navneskilt står der noget med en lille skrift.

 

”Kan jeg hjælpe jer?” spørger han og kigger nøje på os.

”Jeg fik hånden i klemme i en dør og nu tror jeg den er brækket” siger Destroy.

”Hvad hedder du?”

”Jonathan Anderson”

”Jeg henter en sygeplejeske der kan tage dig med ned til røntgen” siger lægen og forsvinder ind i et rum bag ved skranken.

”Destiny… Nu finder du den sjæl, mens at distrahere jeg de her mennesker” siger han. Hun nikker tavst og forsvinder ned af gangen.

 

Destiny står og lytter lidt, i skjul inde i et rum tæt ved.

”Hvor er din veninde?” lyder mandens stemme igen.

”Hun gik på wc” svarer Destroy. Destiny lister ned af gangen der lyder snorken inde på de forskellige stuer. Hun fandt sin gps i uret, og satte den til at sporer sjælen. Hun drejer ned af nogle flere gange og stopper foran en dør. Der ligger en livløs kvinde på sengen i rummet. Og sjælen sidder på sengekanten og kigger fortvivlet på sin krop.

”Undskyld mig… Elizabeth” siger Destiny og sætter sig hen ved siden af.

”Hvem er du… Hvor kom du fra… Hvad sker der med mig… Hvor kender du mit navn fra?” spørger kvinden og springer op af sengen.

”Jeg er en engel, jeg kommer for at tager dig med. Du er død… Det var vidst svar på alle dine spørgsmål” siger Destiny og smiler mod Elizabeth.

”Jeg kan ikke bare efterlede mine børn og børnebørn” siger kvinder og begynder at hulke.
”Jo… De klarer sig. Da jeg døde, mistede jeg min kæreste, og lillebror” siger Destiny for at vise medfølelse. Hun vidste ikke om hun havde haft en kæreste eller lillebror nogensinde. Men et liv havde hun haft.

”Kom med… Vi skal ud herfra” siger Destiny og rækker sin hånd frem. Kvinden tager den tøvende og kort efter de nede i forhallen. Destroy sidder med en forbinding og der er ingen andre at se. Han kigger op og får øje på hende og Elizabeths sjæl. Han rejser sig og kommer hen til mig, Destiny indstiller destinationen til hjem og det kom de. De fører Elizabeth ind i et rum hvor hun måtte vente samme med nogle andre sjæle.

Pludselig kommer mester Gabriel farende ned gennem korridoren og ind i samlingssalen. Destiny og Destroy skyndte sig efter. En del af de andre engle var der undtagen Falcon, Fenris og Fox.

”Angel… Hvor er hun” råber han og kigger rundt. Destroy fik øje på hende krummet sammen i et hjørne.

”Mester… Hun sidder i hjørnet” siger Destroy og peger på hende. Hun kigger skræmt op. Mester Gabriel går direkte hen til hende og hiver hende op og stå i kraven.

”Undskyld Mester… Tilgi” siger hun, men hendes stemme knækker over.

”Nej. Ikke flere undskyldninger. Du kommer med mig” siger han og trækker voldsomt i hende for at få hende med sig. Han og Angel forsvinder ind bag en dør, hvor han har en slags kontor. Der er stille i salen. Ikke en lyd. Så lyder der et skrig inde bag døren. Destiny holder sig for ørene. Skriget bliver ved, højt og øredøvende indtil det til sidst stopper, og der bliver stille igen. Helt stille.

 

Døren går op og Mester Gabriel kommer ud alene. Falcon, Fox og Fenris kommer ind.

”Tilbage til arbejdet… De navne fjerner jo ikke sig selv” siger Dødsenglen. Destiny vender sig for at gå sammen med nogle andre.

”Lige en ting til” siger Mester Gabriel. ”Nye grupper består af Falcon og Willow, Darcie og Link, Nessie og Fenris, Destiny og Destroy, Raven og Phoenix, Nobody og en ny jeg skaffer den hedder Ever og Fox”

 ”Hvor er Angel?” spørger Falcon der var Angels gamle makker.

”Væk…” siger en af de andre lavt. Snart efter er Destiny og Destroy de eneste i rummet.

 

”Nå… Hvordan går det med armen?” spørger Destiny. Han kigger på hende.

”Bedre… Du har nogle flotte øjne” siger han og smiler. Hun kan ikke lade være med at rødme.

”Tak… i lige måde”

”Jeg skal op og skaffe en teleporter, og en dødsliste. Vil du med?” spørger han.

”Ja… Er du sikker på det er en god ide at gøre det nu?” spørger hun.

”Hvad tror du der kan ske”

”Han virkede bare meget vred før” afslutter Destiny samtalen og følger efter ham ned mod rummet med de to portaler, hvor han plejede at befinde sig. I væggen er der to portaler, en med blå og hvid nuancer. Og en anden med røde og orange farver.

 

”Mester… Kunne jeg få en teleporter og en dødsliste?” spørger han og går op mod Dødsenglen. Rundt omkring i rummet sad der sjæle der bare ventede på at blive sendt af sted.

”Nå ja… Det var det jeg skulle!” siger han og går hen til væggen. Den forsvinder og der åbnes et hemmeligt rum. Mester Gabriel vender sig med noget i hånden og rummet lukker automatisk. Han går hen om Destroy og Destiny i et langsomt tempo. For langsomt efter Destinys mening. Dødsenglen roder i en lomme sin kappe og tager en lille genstand op.

”Destroy… Giv mig din venstre hånd” siger Dødsenglen. Destroy tager hånden op af bukselommer og holder den strakt frem for sig. Dødsenglen sætter teleporteren om hans håndled, og kigger på den anden hånd der stadig er forbundet.

”Destiny… Du behøver ikke stå her. Tilbage til arbejdet” siger Dødsenglen og går hen og åbner døren. Destiny tager en dyb indånding og forlader lokalet. Der er noget bekendt ved Destroy. For hver gang hun kigger i hans smaragd grønne øjne, skaber det minder. Men hun ved stadig ikke hvor hun kender ham fra. Hun kigger på sin liste udvælger en person og tager til Skotland.

 

”Din hånd ser lidt smadret ud!” siger dødsenglen og går i en cirkel om Destroy. Han står ret, og kigger ud i luften.

”Ja… Vi fik lidt problemer” siger han uden at flytte blikket fra væggen mellem de 2 portaler.

”Sæt dig ned… Så finder jeg noget til dig” siger han og forsvinder ud på gangen. Destroy kigger på teleporteren og sætter sig ned på en af bænkene. Nogle af sjælene går rundt og kigger fortabte på ham.

Noget efter går døren igen op og Dødsenglen kommer tilbage.

”Drik det her” siger han med en hård stemme og giver ham glasset. Væsken i glasset er lyseblåt, og ligner sodavand. Men det er det nok langt fra.

”Hvad er det?” spørger Destroy og løfter glasset.

”Drik! Sagde jeg” siger Dødsenglen og krydser armene. Destroy synker det hurtigt i tre slurke. Det smagte af salt.

”Det får din arm til at hele hurtigere. Smut så ud herfra og kom i gang med arbejdet igen” siger han og peger mod udgangen. Destroy rejser sig og går mod døren.

”Kasper Vincent” siger Dødsenglen, en sjæl går forbi Destroy og op til de to portaler. Der lyder et skrig bag ham da han tager fat i håndtaget. Der stod flammer fra helvedes portal.

 

Destroy skynder sig ud og finder et nyt navn på dødslisten. Luna Petersen. Hun boede i Danmark. Han indstiller sin teleporter, og står lidt efter i en skov. Han kigger rundt, der er intet tegn på liv, ikke andet end planterne. Han går lidt indtil han får øje på en lysning. Men ikke bare det, der hænger noget i lysningen. Han kommer op og ser månen skinne bag det. En pige, ikke mere end 18 år. Der er ingen sjæl. Heller ikke på gpsen. Han hopper op i træet og binder knuden op. Den hængte pige falder ned på jorden, i de visne blade. Han hopper ned på jorden og ved at det havde været forkert at gøre men kunne ikke lade hver. Hvis der ingen sjæl er, må personen stadig leve. Han fjerner rebet fra hendes hans og mærker efter hendes puls. Det tager dog lidt tid. Men så finder han den. Han sætter pigen op af træet og sætter sig på en gren i træet overfor.

 

En time efter kommer der rigtigt liv i hende. Hun åbner øjnene og kigger rundt.

”Hvor er jeg? Er jeg død?” spørger hun og får øje på rebet ved siden af hende.

”Ikke helt, men det var ellers tæt på”

”Men jeg vil dø. Jeg er skyld i Benjamins død. Hvorfor dræber du mig ikke bare”

”Fordi. Det er for tidligt at opgive livet.  Ved de at det er dig?” Spørger han den skræmte pige.

”Nej… Og jeg vil ikke leve resten af mit liv i skyldfølelse” græder hun.

”Så meld dig selv til politiet. Du vil højest blive sat i fængsel”

”Hvem er du egentlig?”

”En engel, der lige reddede dig fra at ryge i helvede” siger han.

”Tak… Gid du vil være med mig altid” siger hun og kigge op på ham.

”Det er jeg. I dit hjerte” siger han og hopper ned fra træet.

”Jeg ved ikke hvor meget jeg skal takke dig. Jeg er bare så glad”

”Farvel. Held og lykke” siger Destroy og forsvinder ind i skoven. Han tager sin dødsliste, og bruger teleporteren hjem.

 

Han møder Destiny på gangen. Hun sidder sammen med Darcie og en ny pige.

”Destiny… Må jeg snakke med dig. Bare os to” spørger han, men gør ikke mine til at sætte sig.

”Øhh. Okay” svarer Destiny og rejser sig. De går ud på gangen.

 

”Hvad tænker du på når du ser mig” siger han og tager forsigtigt hendes hånd.

”At jeg har kendt dig… Virkeligt godt”

”Præcis… Jeg her det på samme måde. Lad os prøve at finde ud ad noget om os hvis vi kan.”

”Okay… Kan det lade sig gøre at vi ikke er døde” spørger hun.

”Ja… Det tror jeg. ”

  

”Skal vi afsted igen?”

”Ja… Hvad siger du til New York. Der er en på listen” siger han og kigger på sin liste. Efter et stykke stod de oppe på et tag er sted i en mørk by.

”Her er vel nok smukt” siger hun og tager hans hånd. Månen lyser ned på dem. Han nikker og giver hendes hånd et lille klem. Han får trang til at kysse hende, men det vil måske være for meget for hende. Hvad vil hun ikke sige? Hvad hvis hun ville blive sur på ham eller sådan noget? De finder brandtrappen, og bevæger sig ned i gaderne, mellem de lukkede butikker.

 

”Kan du holde på en hemmelighed...?” spørger han og stopper op. Destiny nikker, og smiler til ham. ”Jeg reddede en der var ved at begå selvmord før i dag. Jeg tør bare ikke finde ud af hvad der sker hvis… Hvis dødsenglen finder ud af det”.

”Det gør han ikke” siger Destiny og de går videre i tavshed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...