Love in London

Penelope Morrison på 18 år, tager til London med hendes altid støttende og positive veninde Zoe, da Penelopes ekskæreste, Mason, har været hende utro! Og de to piger gerne vil have lidt sjov.

Hvad sker der når Penelope tilfældigvis støder ind i selveste Louis Tomlinson? Og Louis præsentere hende for hans 4 venner fra One direction? Er der især en hun falder for?

Det her er vores første Movella, så vi håber i kan lide den.

Læses på eget ansvar. <3

10Likes
12Kommentarer
629Visninger
AA

5. You again?

Penelopes synsvinkel:

"Hey Pen...?!" En svag stemme lød i det fjerne og en lille spinkel hånd ruskede blidt i mig.

Flot Penelope!

Jeg var faldet i søvn igen!

Man kunne åbenbart ikke forlade mig i en fucking time, uden at jeg faldt i søvn.

Hurra for dovenskab!

Jeg spærrede øjnene op, efter at jeg havde gnedet dem utallige gange og mødte så Zoe's øjne. Zoe rystede på hovedet og smed så en pizzabakke hen på sengen.

"For you" sagde hun og viklede hendes halstørklæde af hendes hals.

"Tak" svarede jeg lidt ukoncentreret, da jeg var igang med at vælge det bedste pizzastykke.

"Er du forresten stadig med på at tage i byen i aften" spurgte jeg og prøvede ikke at åbne min mund for meget, da den var fyldt med pizza.

Sexy girl...

Not!

"Selfølgelig!" Svarede hun og gik så ind på sit eget værelse.

Sikkert for at finde noget fest tøj!

Jeg hoppede ud af sengen og hen til min lille Hummeltaske med mit tøj, efter jeg havde spist pizzaen. Jeg fandt den kjole Zoe havde købt til mig og et par stilletter med sølvglimmer og længde på hælen, som eiffeltårnet!

Overdrivelse fremmer forståelse!

Jeg tog alt med ud på badeværelset og skyllede mig så kort inde under bruseren, hoppede i tøjet, fik lagt lidt makeup, så jeg så bare en smule præsentabel ud og krøllede så mit lange brune hår. Jeg så mig selv i spejlet en sidste gang og gik så ellers ud i entréen, for at tage over-tøj på.

Zoe stod allerede ude i entréen og snakkede i telefon, men hun gjorde tegn til at vi bare kunne gå. Jeg fandt min mobil og vi var hurtigt ude ad døren.

Måske var det en smule ondt og jeg skulle jo slet ikke klage, men det var ved at gå mig lidt på nerverne at hun hele tiden skulle arbejde.

Okay var det lidt for bitched?

Whatever!

I dont give a shit...

...har enlig aldrig vidst hvad det betyder... Det lyder bare sejt!

Lol!

Zoe og jeg stansede foran en natklub og vi blev hurtigt enige om, at det var der vi ville ind.

Der var mange mennesker i natklubben, men det var jo også lørdag! Bassen pumpede, baren var fyldt og folk dansede som var det deres sidste nat.

Jeg gik op til baren, da jeg godt ville starte med en drink.

Husk mig på ikke at drikke for meget!

"Hvad ska' du ha'" spurgte bartenderen og så spørgende på mig.

"Den bedste...men ik for stærk, jeg vil ikke blive så fuld i aften" svarede jeg og følte mig både stolt og dum på samme tid. Stolt fordi jeg selv havde valgt ikke at drikke så meget og dum fordi bartenderen nok måtte tænke at jeg sagde det vær gang, bare fordi jeg ikke ville eller måtte drikke stærke ting.

Giver det mening?

Whatever!

Jeg vendte mig om på barstolen, så jeg bedre kunne se hele klubben. Der var folk som (sjovt nok) dansede, nogle der var på nippet til at drætte omkuld (for meget alkohol) og andre der enten var på vej hjem med deres One Night stand eller havde tænkt sig at gøre det på toiletterne. En finger prikke mig på skulderen og da jeg vendte mig om, stod der en dreng og smilede flirtende til mig.

"Mit navn er Acker" sagde en dyb drenge stemme og han stak en hånd frem, som jeg langsomt greb og rystede blidt.

"Penelope" sagde jeg bare og kiggede fraværende væk.

"Vil du danse?" Spurgte han og smilte til mig -igen på den flirtende måde.

"Klart" svarede jeg bare selvom at jeg for det første ventede på min drink og for det andet var han heller ikke lige min type.

Han trak mig ud på dansegulvet, men ligsom at jeg troede vi skulle danse i takt til musikken, hev han mig tæt indtil ham og vuggede mig stille frem og tilbage.

SHIT! Det der var SLET ikke meningen!! Og da jeg febrilsk vendte mig om, så jeg Zoe som kiggede fnisene på mig, tydeligvis over det forbavsede og bange ansigtsudtryk som var plantet på mit fjæs. Hun blinkede til mig med et frækt smil og jeg kunne se hun holdte et grin inde, jeg gav hende bare fingeren og skubbede så Acker væk.

Lige nu var jeg så taknemmelig for, at jeg ikke var fuld. Jeg ville virkelig dø hvis jeg vågnede i Ackers seng.

Han kiggede spørgende på mig, men jeg drejede bare rundt på hælen og gik op til baren igen. Han tog hårdt fat i min arm og et lavt skrig undslap mine læber, men det blev overdøvet af musikken som spillede på max. Han fangede mit blik, men løsnede så grebet lidt, da han så mine våde øjne. Jeg prøvede at vride mig ud af hans greb, men det hjalp ikke.

Forstod han ikke et nej! Fuck hvor var han klam!!!!!

Hvad skulle jeg gøre? Hvis jeg løb ud ad natklubben, ville han jo bare følge efter og måske voldtage mig!...

...Ej måske ikke voldtage, men hvem ved?!!!

Han holdte stadig mit blik.

Han ventede sikkert på at jeg skulle give op!

Men ikke på vilkår!

Jeg fastholde mit blik, fugtede mine læber og formede dem så til en tynd streg, hvorefter jeg gav ham dræberblikket.

Men intet hjalp!

Han kiggede bare dumt på mig!

Men hvad skulle han også være bange for?

Han var 10 gange så stærk som mig og min mund var lammet. Jeg kunne ikke kalde efter hjælp.

Og lige som jeg tænkte at jeg bare skulle give op, lagde en hånd sig på min skulder. I starten troede jeg at det var Zoe indtil personen mumlede et eller andet utydeligt. Så kunne jeg godt gætte hvem det var!

Det var Louis!

Pludselig kunne jeg mærke, hvor meget jeg havde haft lyst til, at se ham igen og da Louis blidt skubbede mig væk fra Acker, trak jeg ham ind i et kram. "Så står vi lige" hviskede han ind i mit øre og et lettelses suk undslap mine læber.

"Hvad laver du her" var jeg den første til at spørge om, da vi havde krammet færdig.

"Har man nu ikke lov til at feste?!" Spurgte han og et kækt smil gled over hans læber.

"Du ser forresten ret godt ud" sagde Louis og gav mig elevator blikket (på den gode måde -hvis man kan det) hvilket fik mig til at rødme fandens meget.

OMG! Havde selveste Louis fucking Tomlinson lige sagt at jeg så godt ud! Og fuck hvor hadede jeg bare når jeg rødmede! Men det var desværre en ting, man ikke kunne styre.

"Jamen selv tak Mr. Tomlinson" svarede jeg kækt tilbage og kom så i tanke om hvor heldig jeg faktisk var. Der var tusindvis af piger som ville dø for bare, at møde Louis. Jeg klagede heller ikke ligefrem! Han havde jo hele pakken!

"Hvad hedder du egentlig?" Spurgte Louis og jeg skyndte mig, at præsenterer mig selv.

Klokken var ved at runde 3.00 og Zoe var taget hjem for længst med hendes One Night stand og nu festede jeg så sammen med Louis. Han havde fortalt lidt om de andre drenge fra bandet, og sagt at jeg hurtigst muligt skulle møde dem, men jeg kunne knap nok huske hvad de allesammen hed...

...Dont judge me... Til mit forsvar var han lidt halvfuld og jeg var VIRKELIG fuld, så det var ret svær at forstå og huske!

Jeg havde fået alt for meget at drikke, det vidste jeg godt, og jeg var virkelig heldig at have Louis, som ikke var så glad for alkohol.

Alkohol var nemlig min bedste ven!

Næsten ihvertfald...

"Den snupper jeg lige" sagde Louis og tog glasset med en blå drink ud ad min hånd, hvorefter han gav den til tjeneren.

Hvad fuck havde han gang i!

"Vi skal vidst til at hjem, du har fået alt for meget at drikke!" Sagde han med et tryk på alt og kiggede så smilende på mig. Han havde godt nok flotte blå øjne! Godt nok faldt jeg mest for grønne øjne, men det var helt sikkert at hvis Louis og jeg ikke byggede et venskab op, havde han 110% været mit One Night stand!

Jeg nikkede bare til ham, som svar på hans spørgsmål og vi gik så mod indgangen.

"Vil du følge mig hjem?" Spurgte jeg og prøvede at smile sødt til mig, selvom det ikke var noget jeg gjorde så meget i. Da han ikke svarede, tilføjede jeg "jeg har lidt ondt i benet". Et lille smil blev plantet på hans læber, da han hurtigt forstod den.

Hvis i ikke lige kunne huske det, var det dét fra parken.

;)

"Selvfølgelig...men Zayn har bilen, så vi må gå" svarede Louis og så på mig.

"Det er helt fint! Hotellet ligger slet heller ikke langt herfra!" Sagde jeg lidt ukoncentreret, fordi jeg ihærdigt prøvede at finde ud af hvem Zayn var.

Jeg var virkelig lost!

Louis lagde hans jakke om mine skuldre og jeg så taknemmeligt på ham. Han kunne sikkert se jeg frøs fucker meget, men hvem i alverden glemte også sin jakke, en aften midt i november?!

Jeg gætter på mig!

"Hvilken vej prinsesse?" Spurgte Louis.

Jeg elskede når han kaldte mig det!

"Til højre Tomlinson" svarede jeg og var helt igennem stolt over mit ordvalg og at jeg huskede Louis efternavn.

Point til mig!!

Wup wup.

Vi var snart henne ved hotellet, men faktisk havde jeg slet ikke lyst til at sige farvel allerede.

Okay, det lød lidt dramatisk...

Men ihvertfald havde det været helt vildt hyggeligt, at følges med Louis. Jeg havde fortalt om Zoe og hvordan vi var endt i London. Jeg havde været helt mig selv og jeg tror Louis kunne lide den side ad mig.

"Kommer du med op?" Spurgte jeg og så bedende på Louis. Både fordi jeg ikke vil sige farvel, for idag, men også fordi at hvis Zoe og hendes One Night stand, havde valgt at 'hygge' hjemme hos os, ville jeg ikke være den eneste der var der!

Dét kunne blive akavet!!!

Han nikkede og smilede frækt.

Selvfølgelig havde han totalt misforstået den, men hvad havde jeg også lige regnet med? Sådan en pervers dreng som Louis var!

Stakkels Elanour!

Jeg rystede på hovedet ad ham, men jeg måtte indrømme, at nogle forkerte tanker også poppede op i hovedet på mig!

Men, Jeg rystede dem dog hurtigt af mig!

Jeg trak Louis hen mod elevatoren og kort tid efter stod vi på 4. sal. Jeg bankede på døren og da ingen svarede fandt jeg så mine nøgler. Eller rettere sagt vil have gjort, for pludselig slog det ned i mig.

Nøglen lå forhelvede sgu da i min jakkelomme.

Jeg åbnede min taske, og fandt min mobil. Hurtigt tastede jeg Zoe's navn ind på mobilen, mens Louis bare så forvirrede på. Efter at mobilen havde ringet over 20 gange, måtte jeg indse at hun ikke tog den. Jeg lænede mig fortabt op ad væggen og gled langsomt ned på gulvet. Et suk undslap mine læber, mens min hjerne arbejdede på højtryk efter en ny plan. En hånd lagde sig på min skulder og langsomt satte Louis sig ned ved siden ad mig.

"Du kan godt sove hos mig" sagde han prøvende, måske fordi han var helt i chok over den scene jeg lige havde lavet.

Jeg lukkede et lille fnis ud, da jeg kom i tanke om hvor meget jeg i grunden, havde overreageret.

Jeg nikkede smilende, hvorefter vi begge to rejste os. Jeg vidste, at vi begge to vidste, at vi bare kunne spørge receptionisten om en ekstra nøgle, men ingen sagde noget! Og det var jeg egentlig helt igennem tilfreds med!

Heeeey girls<3

Hvad tror i der sker nu? Skriv endelig i kommentaren og tryk også gerne på de lille grønne 'like' knap!

Det vil gøre os super-duper glad!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...