Love in London

Penelope Morrison på 18 år, tager til London med hendes altid støttende og positive veninde Zoe, da Penelopes ekskæreste, Mason, har været hende utro! Og de to piger gerne vil have lidt sjov.

Hvad sker der når Penelope tilfældigvis støder ind i selveste Louis Tomlinson? Og Louis præsentere hende for hans 4 venner fra One direction? Er der især en hun falder for?

Det her er vores første Movella, så vi håber i kan lide den.

Læses på eget ansvar. <3

10Likes
12Kommentarer
727Visninger
AA

8. Dinner

Penelopes synsvinkel:

Jeg hoppede ud af badet, efter jeg havde vriddet mit hår grundigt. Jeg bandt et håndklæde, om mit hår og tørrede min krop. Klokken var lidt over elleve om morgenen og fordi Zoe skulle til et modeshow i aften og at drengene langt om længe havde en af deres sjældne fridage, havde de inviteret mig til middag hos Zayn. På den måde kunne jeg lære de andre drenge, at kende. Jeg glædede mig helt vildt, så mit humør var på toppen fra morgenstunden. Jeg trak et cremefarvet håndklæde, om min barre og fugtige krop og åbnede døren ind til resten af hotelværelset. Den lidt kolde luft, lagde sig over, det af min krop som ikke var dækket til, af det bløde håndklæde. Zoe smilede til mig henne fra sofaen, hvorefter hun surfede videre på MacBooken, som lå på hendes skød.

"Hva' laver du" spurgte jeg interreseret. "Onlineshopping" svarede hun og formede 'No' med munden, som hun altid gjorde når hun så en form for tøj, sko eller taske som helt klart var 'No go' -synes hun. Jeg rystede smilende på hovedet af hende og satte mig ned i sofaen.

"Er de ikke gude skønne!" Spurgte hun begejstret og pegede på et par støvletter, med en pris, som jeg slet ikke kunne forholde mig til. "Jo... Men har du ikke nok sko?" Spurgte jeg og fik desværre det til, at lyde voksent. "Man ka' aldrig få for mange" sagde hun og scroll'ede videre ned ad siden. Endnu engang, måtte jeg ryste på hovedet. Jeg rejste mig op fra sofaen igen og vendte om for at gå ind på mit værelse. "Hvis du ku' li' støvletterne, køber jeg et par til os hver" råbte Zoe af mig, selvom jeg knap nok havde nået døren, til mit værelse. "Du behøver ikke at råbe af mig" vrissede jeg, men slet ikke så surt som jeg havde ønsket. "Og desuden skal du ikke gøre det for min skyld, de er altså alt for dyre, Zoe" tilføjede jeg og snublede næsten over mine ord i frygt for, at hun skulle købe dem. Det var jo ikke fordi, at de ikke var flotte, men hvis hun i forvejen havde købt den kjole, kunne jeg ikke tage imod dem.

"Jeg ved godt, jeg ikke skal gøre det for din skyld, jeg gør det for min skyld!" Sagde hun og jeg kiggede sjovt på hende.

Hvad mente hun med det?!

"Jamen, så tak!" Sagde jeg, da jeg godt vidste, at jeg alligevel aldrig ville vinde den kamp. Jeg ved det! Jeg gav hurtigt op, men et par støvletter var da heller ikke værst...! Jeg fortsatte min færd med, at spadsere ind på værelset. Jeg fandt min mobil, liggende på den store seng og afspillede Hey brother - Avicii, en af de mange sange, jeg egentlig ikke så godt kunne lide, men ikke kunne lade være med, at synge med på.

For fuld skrue!

Jeg rodede lidt rundt i min trofaste Hummeltaske og sukkede lydløst af den alt for lille mængde tøj, der lå der i.

Jeg måtte snart shoppe med Zoe igen!

Jeg trak en oversize sweatshirt op af tasken, men overvejede også en hvid t-shirt med guld nitter på skuldrene og folder på ærmerne. Jeg holdte mig dog mest til sweatshirten, da jeg så ud af vinduet. Det regnede og jeg havde ikke lyst til, at fortryde når kulden overtog min krop.

Så t-shirten måtte vente til en anden, lidt varmere, dag!

Af en underlig- og helt klart ubeskrivelig grund, havde jeg lyst til at have jeans på idag, så derfor tog jeg et tætsiddende par, sjovt nok, jeans på og sang mumlende, med på omkvædet af sangen, som spillede på min lidt ridset iPhone. Jeg lagde mig, så lang jeg var, hvilket ikke var særlig langt, i forhold til min alder, på sengen og skrev til Harry, som var ham der skulle hente mig, da han var den eneste der havde bil. #Hey 'Hazza'. Hvornår regner du med at hente mig? -Pen:-)#. Jeg lagde min mobil ved siden af mig og prøvede, at samle mine tanker. Jeg følte ikke, at Harry, viste interesse for mig, ved andet end vennepunktet. Jeg var slet heller ikke sikker på hvad jeg ville selv, men hvis Harry ikke gad, at være mere end venner, ville jeg hverken sætte ham eller mig i en dårlig situation.

Vi skulle bare være venner!

Den sætning, blev jeg ved med, at gentage, men der var stadig et eller andet inde i mig, som følte, at det var det forkerte. Jeg vidste det var det bedste for begge parter hvis vi bare forblev venner og jeg var jo helller ikke sikker på, at jeg selv var klar til et nyt forhold. Efter det med Mason, kunne jeg mærke, at jeg ikke ville kunne klare, at blive droppet igen!

En bib-lyd fra min mobil, afbrød mine tanker. Jeg låste min mobil op og så til min glæde, at Harry havde svaret. #Hey Pen. Vær klar klokken 17:-) -'Hazza'#. Klokken var kun 15.30, så jeg besluttede, at lægge lidt makeup. Det tog ikke så lang tid, da det ikke var det store jeg skulle have på og derefter eg smuttede jeg ind til Zoe igen. Hun sad stadig og shoppede på nettet og jeg valgte, at kigge med.

Havde jeg jo ikke lige sagt, at jeg snart skulle shoppe med Zoe igen?

Det kunne man jo også gøre over nettet!

Vi havde snart shoppet i lidt over en time og det havde faktisk været rigtig hyggeligt. Jeg havde købt en denimvest, 2 croptops, et par højtaljet shorts og et par stilletter, plus de støvletter, Zoe, havde insisteret på, at give mig, men nu var det også tid til, at gøre sig klar. Jeg kvalte et gab og hentede min jakke og Dr. Martens støvler, for efter, at trække det hele på. Ude foran hotellet lød en dyttende lyd. Jeg vidste ikke om det var Harry, men alligevel skyndte jeg mig, at samle bla. det tøj jeg havde lånt af Louis, nat- og undertøj, toilet- og sminketaske, mobil og nøgler og smed det hele, i en lånt Day Birger Mikkelsen taske, fra Zoe. Endnu en gang dyttede bilen og jeg hoppede næsten ud ad døren, hen til elevatoren og ud ad ind- og udgangen.

Det havde ikke været Harry, der havde dyttet, fordi der ingen biler holdte foran hotellet, men lige som jeg tænkte det, kom en stor bil kørende og bare synet af det charmerende ansigt, fik mig til, at bide mig blidt i underlæben. Han holdte ind til kantstenen hvorefter, at jeg hoppede ind.

"Hey Harry" sagde jeg glad, mens jeg klikkede selen i. "Hey Pen, eller undskyld, Penelope!" Sagde han og smilede sødt, men også lidt nervøst, til mig. "Du kan bare kalde mig Pen!" Svarede jeg ham og smilte overbevisende. Han nikkede lidt, men ellers var der helt stille i bilen.

10 minutter efter holdte vi foran et lejlighedkompleks hvor, jeg gættede, Zayn boede. Det var ihvertfald ham, der holdte middagen, så alt andet ville være mærkeligt.

Som den gentleman, Harry nu engang var, steg han først ud af bilen og løb så om og åbnede bildøren for mig. Jeg smilte taknemmeligt hvorefter, han lukkede bildøren bag mig. Vi gik sammen hen til opgangen, og valgte elevatoren, frem for trappen. Dernæst trykkede Harry på knappen til 3. Sal, stadig i tavshed, og elevatoren begav sig opad.

"Du ser godt ud" sagde jeg og hentydede til hans tøj, ved at nikke mod ham. "Altid fuld af komplimenter, huh?" Svarede han bare, hvilket jeg blev lidt muggen over.

Kunne han ikke tage imod en kompliment?!

"Tjahhh..." Svarede jeg, da jeg kom i tanke om, at Harry havde spurgt mig om noget. "Så tak" mumlede han smilende og elevatoren sagde, dens sædvanlige "Pliiiing!" Lyd og vi stod nu foran Zayns lejlighed. "Host...Det var på tide... Host Host..." Sagde jeg og lagde ikke skjul på 'Det var på tide', hvilket fik Harry til at slå en høj latter op. Jeg smilte ad ham og grinte hurtigt med, da Harrys latter var meget smittende... Ihvertfald på mig! I det samme åbnede døren sig og Niall kom til syne. Han kiggede underligt på os, da vi stadig stod og grinte, men det varede ikke længe før han også grinte med.

"Kom... Indenf... Kom indenfor!" Fik Niall med besvær sagt og Harry og jeg trådte ind.

Da vi havde taget overtøjet af, var grinet stilnet af, hvilket gav mig mulighed for at sige Hej til de andre drenge. Det var jo første gang, jeg skulle møde drengene og Niall havde givet mig et rigtig godt førstehåndsindtryk!

Det skulle nok blive godt...!

Jeg gik ud i køkkenet hvor alle stemmerne kom fra og kørte nervøst en hånd igennem mit hår. De tre drenge havde tydeligvis ikke lagt mærke til, at Harry og jeg var kommet, så jeg gik langsomt hen mod drengene, mens jeg febrilsk tænkte over, hvodan jeg skulle melde min ankomst.

De ord er tilsidst forlod min mund, var så ondsvage, at jeg fik lyst til, at slå mig i hovedet med en stegepande.

Ja, du hørte rigtigt. "Hva' skal vi have spise?!" Var de fem dumme ord, som for sjov, fik lyst til, at undslippe mine læber. "Penelope!" Udbrød Louis og et stort smil var plantet på hans læber, mens han trak mig ind i et kram. "Hvor er det godt, at se dig igen!" Sagde Louis lavt, næsten hviskende, men stadigvæk så de andre drenge kunne høre det. Et lettelses suk fandt vej gennem mine læber og jeg smilte lidt for mig selv. "Jamen kan kun sige det samme!" Svarede jeg ham og vi trak os langsomt fra hinanden igen. "Liam" sagde ham, der sjovt nok hed Liam, og rakte en hånd frem mod mig. Jeg tog blidt mod hånden og gav dem et lille klem. "Hyggeligt, at møde dig Liam" sagde jeg og et ægte smil bredte sig på hans læber. Allerede nu, følte jeg mig tryk i hans selskab og jeg fik pludselig lyst til, at trække ham ind i et kram. Jeg beherskede mig dog og hilste istedet på ham, som så måtte være Zayn.

"Tak fordi jeg måtte komme" var de eneste ord, jeg i øjeblikket kunne komme på, så det var også de ord der forlod min mund, efterfulgt af et knytnævehilsen. Det gav mig lidt mere selvtillid, da det var sjældent jeg gav kendisser knytnævehilsner...

Jeg kørte en hånd igennem mit hår og smilede en smule kækt til Zayn.

"Dig kan jeg godt lide!" Sagde Zayn efter lidt tid, hvor han havde studeret mig.

Mystisk!

Men whatever!

Det var jo ikke ligefrem sådan, at jeg var helt normal selv!

Han gengældte mit smil, hvilket fik mig til at fnise lidt. "Jeg kan da også godt lide dig" sagde jeg smilende og løftede øjenbrynene en smule. "Hvad skal vi have?" Spurgte jeg igen, da ingen havde formået, at svarer på mit ondsvage spørgsmål. "Tacos!" svarede Niall, da han kom gående ind i køkkenet med Harry. "Min livret!" konstaterede jeg og lagde ikke skjul på glæden i min stemme. "Også min!" sagde Niall "ihvertfald en af dem". Det sidste mumlede Niall, men det hørte de andre drenge godt og et par stykker begyndte, at grine. Niall grinte bare med og det lod til, at det slet ikke gik ham på.

Det skulle nok blive en hyggelig aften! Især fordi, at drengene fik mig til, at føle, at jeg altid havde kendt dem. Det var nok også derfor jeg havde tøvet i starten med, at sige ja til indbydelsen, da jeg slet ikke kendte dem så godt, men Louis havde insisteret!

Og så var det vel heller ikke værre var det?!...

Hey sweeties<3

Nu blev kapitlet lidt mere detaljeret! I må meget gerne skrive, hvis i bedst kan lide det eller i har en helt anden idé!

I fik også lidt om hvordan Penelope havde det med det hele og vi håber i forstod det!

Der kommer slf drama, men i må være tålmodige! Det bedste drama kommer jo, når folk har følelser for hinanden og de skal altså lige først opbygges! Så keep reading!!!

Buyyyyy guyyyyyys!<333

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...