Krigerens Vej 武士道

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 dec. 2013
  • Opdateret: 12 jan. 2014
  • Status: Færdig
Dette er mit bidrag til "Pigen med Parasollen" konkurrencen, og jeg har valgt valgmulighed 1.

Tsukino Yū er en kvindelig samurai, der sætter ære og mod over alt andet.
Hendes familie har valgt at gifte hende ind i Oda-klanen, en af Japans mest indflydelsesrige familier, men da hun får at vide, at hendes forlovede er blevet brutalt myrdet af fjendtlige ninjaer, starter hendes rejse.
En rejse, der ikke blot bygger på kampen mod en skjult fjende og det feudale Japans opfattelse af, hvad en ordentlig kvindes liv skal bestå i, men også på et venskab mellem to mennesker der møder hinanden ved et tilfælde, og ender med at skabe bånd for livet.

10Likes
22Kommentarer
733Visninger
AA

8. Mod 勇

Da Yu og Sasuke når gårdspladsen, stopper de overrasket op. Et stykke væk står tre tjenere rundt om en hest. En kvinde er ved at blive hjulpet i sadlen, men hendes kjole er i vejen, og sinker hende.
Det er ingen anden end Nohime. 
De skal til at bevæge sig derhen, da endnu en person dukker op, en mand, som før har stået skjult bag hesten. 
Hans lange hår er sat op i en hestehale, og en hvid kimono dækker hans krop. Ved siden bærer han to sværd, et langt og et kort. Han ser på dem med et blik, fuldt af vrede og forvirring, og snart begynder han at gå hen mod dem.
Yu snerrer, og griber fat i sit sværd, som hun pludselig er meget taknemmelig for at have medbragt. Hun er stadig iført kvindelige klæder, og selvom de er langt fra så uhåndterlige som Nohimes, hæmmer de stadig hendes bevægelser. Hun smider hurtigt sine sandaler, og trækker sværdet ud af skeden. Sasuke er stadig såret, og lige nu ville det være bedst hvis han bare kunne nå fruen af Odaérne, og stoppe hende. Yu bliver nød til at holde Nobuyuki hen.
 侍
De to krigere tørner sammen, og de to katana begynder deres indviklede dans. Yu lader et begejstret skrig vælde op i hendes hals, da hendes klinge glider op ad Nobuyukis med et hyl. Hans klinge strejfer hendes kind så en lille stribe af blod dannes, før hun når at parere. Nobuyuki er stærk. Hun vil ikke have en chance, medmindre hun gør alt hvad hun kan for at vinde. Men det har hun også tænkt sig.
忍者/侍
Sasuke bliver et øjeblik stående, for at sikre sig, at Yu vil være okay. Så bevæger han sig uden om kampen mellem de to samuraier, og går efter sit mål. Nohime er kommet op på sin hest, og følger nu med i kampen, venter på Nobuyuki. Kun til ninjaens fordel.
Det gør ondt i hans side, men det skulle ikke være for stort et problem, at vippe en kvinde af hesten. Og slet ikke når hun har opmærksomheden et andet sted.
Langsomt sætter han i løb. Hans adræthed kan ikke måle sig med, hvordan den plejer at være, men det lykkes ham alligevel at nå hen til hesten, som vender hovedet mod ham og pruster. Han griber hurtigt fat i dens tøjler, hiver dem ud af grebet på Nohime, som nu ser på ham med frygt i blikket. Med hjælp fra et hårdt greb i tøjlen, lykkes det for Sasuke, på trods af sine skader, at svinge sig op mod kvinden på hestens ryg, placere fødderne imod hendes side, og sparke hende ned på jorden, hvorefter han selv følger efter. 
Med lyden af klinger der hamrer mod hinanden igen og igen i baggrunden, lander Sasuke ved siden af Nohime, som slår ud efter ham med knyttet næve. Hurtigt undviger han, og holder hendes hånd nede mod jorden med en fod. Hun vrider sig let, men han giver ikke slip. Snart trækker hun en kniv ud af sit ærme med den anden hånd, og hugger den ind i hans ben, så han er tvunget til at fjerne sin fod fra hendes hånd.
Hurtigere end hun burde være i stand til, rejser hun sig, og kaster sig over ham, imens kniven tvinger sig vej mod hans ansigt. 
忍者/侍
Yu mærker smerten i sin arm, da den anden samurais klinge baner sig vej ind i hendes overarm, skærer sig igennem hud og kød, og tvinger et gisp ud mellem hendes læber. Hurtigt slår hun våbnet væk, imens hun leder efter en åbning i mandens forsvar, en svaghed, som måske kan føre til kampens afslutning.
Hun hører et svagt bump, da Sasuke flår Nohime af sadlen, og kan ikke undgå at smile triumferende. Det lykkedes! Nu skal hun bare fælde denne mand, som helt sikkert har noget at gøre med Hidetakas død..
 忍者/侍
Sasuke afværger kniven ved at slå hårdt ned på kvindens arm, så hun i stedet rammer hans venstre skulder. Hurtigt får han hende skubbet et stykke væk, hvorefter han sparker kniven ud af hendes greb, så den borer sig ned i jorden et stykke væk. Nohime snerrer, og skal lige til at gå til angreb på ham ubevæbnet, da Sasuke mærker koldt metal imod sin hals. Nohime stopper brat op, og ser op på noget bag Sasuke med forfærdelsen malet i hele ansigtet.
En kraftig stemme lyder brat i hans ører:
"Stop, Nobuyuki!"
Stemmen er så myndig og kommanderende, at selv Nobuyuki føler sig tvunget til at komme ud af sin blodrus. Han hopper letbenet et par skridt væk fra Yu, som hurtigt forstår situationens alvor, og sænker sit våben.
Sasuke mærker, hvordan metallet, som han hurtigt regner ud er en klinge,  presser sig ind i hans hud og tvinger blodet frem. Den fortsætter ind i hans hals indtil manden bag ham ser ud til at være tilfreds, og stopper.
"Det er, hvad du får ud af at gøre min kone fortræd."
Ninjaens hjerte springer et slag over, da det går op for ham hvem der står bag ham. Det kan ikke være andre end Nohimes mand, herren over klanen.
Selveste Oda Nobunaga, landets største krigsherre.
忍者
Langsomt bøjer Oda-klanens herre sig ned, og hvisker i ninjaens ene øre:
"Hvad er der sket her?"
Sasuke vender hovedet så meget, som klingen tillader det, og kan lige skimte den anden mands ansigt. Han må være forsigtig med sine ord.
"Tsukino Yu er kommet her for at finde Hidetakas morder. Hun reddede mig, så jeg står i dyb gæld til hende, og det er derfor jeg hjælper hende. Desværre har vi mistanke om, at det er Deres kone og Deres bror som er skyldige. Og det fører os til konfrontationen her, foran Oda-klanens bolig."
Nobunaga skærer en dyb flænge i Sasukes kind, hvorefter han fjerner sværdet fra ninjaen, som kommer kluntet på benene.
Nobuyuki snerrer, og begynder at gå hen mod de to andre mænd, men bliver stoppet af sin storebrors hårde blik. 
"Hvordan kan du stole på en som ham?! Han er en fremmed for vores klan, og oven i købet en ninja! Han fylder dig med løgne! Han.."
Nobuyukis ord toner ud, da hans bror bevæger sig hurtigt hen over gårdspladsen, til han når ham. Krigsherren når ikke engang at reagere, før hans storebrors hånd rammer hans kind hårdt, og tvinger ham i knæ.
"Nobuyuki. Han taler sandt, gør han ikke?! Du var skyld i vores lillebrors død, ikke sandt?!"
Oda Nobunaga har altid været kendt for sit store temperament, og denne situation er ingen undtagelse. Om han har vidst det hele tiden, men blot manglet beviser, eller om han først har regnet det ud nu, er ikke til at vide, men det er tydeligt at han er sikker på, at Sasukes ord er sande. 
Yu bliver bare stående i baggrunden og ser til, imens de to brødre forsøger at gennemskue hinandens hensigter. Der er intet mere hun kan gøre. Hvis Nobuyuki virkelig er morderen, er det op til hans storebror hvad der skal ske. 
Sasuke træder langsomt om bag den  høje krigsherre, og lægger en hånd på hans skulder.
"Jeg har noget, som jeg bliver nød til at fortælle alle, som er til stede."
Pludselig rettes alles øjne mod den ninja, som normalt arbejder i skyggerne.
"Jeg rejste gennem Aokigahara for at videregive en besked. Et brev, som Hidetaka skrev et par timer før sin død. Den var henvendt til Tsukino Yu."
Yu spærrer forbløffet øjnene op, da Sasuke ser på hende med et undskyldene blik, fordi han ikke kunne fortælle hende dette før nu. 
"Da hans tjener fortalte mig, at det omhandlede Hidetakas snarlige død, vidste jeg, at jeg måtte være forsigtig. Derfor memorerede jeg brevet, og brændte det. Herefter skrev jeg et nyt brev, og da jeg vidste, at Hidetaka og Tsukinoklanens ældste datter snart skulle giftes, fyldte jeg det med kærlighedserklæringer og falske løfter. Og det skulle snart vise sig, at min mistanke om, at denne mission ville blive farlig, var sand. Jeg fandt snart ud af, at andre ninjaer forfulgte mig. De var ude efter brevet, og til sidst fandt jeg ingen anden udvej en at udføre min nødplan. Jeg lod dem tage brevet, men de ramte mig med en giftig kniv, og jeg havde været død nu, hvis det ikke havde været for kvinden som jeg skulle have udleveret brevet til."
Han ser rundt på alle efter tur. Tsukino er stadig i chok over den nye viden, og Nobuyuki er pludselig blevet sygeligt bleg. Nohime er kommet op at stå, og hun ser over på sin mand, som er overraskende roligt når man tænker på, at han lige har fået at vide, at de to folk der betyder allermest for ham i hele verden, har dræbt en af hans brødre. Sasuke lukker øjnene.
"Jeg vil nu fortælle jer, hvad det virkelige brev indeholdte:
Kæreste Yu.
Alliancen mellem vores familier, skulle snart have været udført, i form af et ægteskab mellem os. Jeg ville sådan ønske, at alt dette kunne have været blevet fuldført. Men for nylig overhørte en af mine mænd en samtale, som kan betyde enden på mit liv. Jeg ønsker at fortælle dig, hvem der vil sørge for min død, og har derfor sendt dig en budbringer. Selvom han ikke følger vejen, må du stole på ham, for han kan hjælpe dig. Men før jeg fortæller dig alt dette, må du love mig noget.
Du må ikke græde Yu. For uanset hvad der sker, vil jeg altid elske dig. Også selvom jeg ikke kan blive hos dig altid. Du betyder alt, Yu. Og jeg vil altid tænke på dig, lige meget hvor skæbnen vil føre mig hen. Stol på mig.
Jeg vil ikke kaste mig ud i de store forklaringer, for det er der ikke tid til, men jeg bliver nød til at fortælle dig noget af baggrunden for det, du nu skal have at vide.
Lige siden han blev født, har vores mor altid favoriseret Nobuyuki. Det har aldrig været hans skyld, han har bare gjort hvad han følte var rigtigt. Jeg var der ikke dengang mine to ældste brødre var små, men jeg ved at de havde et fantastisk forhold til hinanden. Hvordan det vendte ved jeg ikke, men det er en sandhed, som ingen kan skjule. Måske var det mors skyld. I hvert fald overhørte jeg en samtale mellem Nobuyuki og Nobunagas kone, Nohime. Du har nok mødt dem en enkelt gang eller to. Hvorfor Nohime har noget imod sin mand ved jeg ikke, men de har vidst aldrig haft det fantastisk sammen. 
Men da jeg altid har holdt mig mest til Nobunaga, og taget hans parti frem for Nobuyukis, vil han nu have mig dræbt. Nohime ønsker bare at såre sin mand, og hvis de gør det af med mig, får de helt sikkert begge hvad de vil have. Jeg fortæller dig ikke det her, fordi jeg regner med, at du kan nå at redde mig, for det er en umulighed. Jeg er ked af at lægge alt ansvaret på dig, men du er den eneste jeg kan stole på.
Og jeg ved at du er stærk. Jeg vil altid tro på dig.
Derfor vil jeg bede dig om en tjeneste. Fortæl Nobunaga hvad jeg har sagt. Ingen anden må vide det, du skal snakke med ham alene. Det er ikke til at vide hvad Nobuyuki kan finde på, og derfor giver jeg dig ansvaret.
Undskyld Yu. Jeg elsker dig.
Oda Hidetaka."

忍者
Yu synker brat ned i knæ, og lader hovedet hvile mod den hårde jord. Det er tydeligt at hun kæmper hårdt for ikke at bryde sammen, imens alle disse mennesker er tilstede, men Sasuke ved, selvom han kun har kendt hende i et par dage, at hun er en stærk kvinde, der aldrig giver op. Og at hun helt sikkert vil vinde over sit indre.
Hurtigt vender han sig mod herren over Odaklanen, som ser ned på sin bror med et vredt blik.
"Oda Nobunaga. Da jeg jo ikke har nogle beviser for, at dette brev blev skrevet af Hidetakas hånd, udover at jeg selv var til stede.."
Nobunaga afbryder ham med en løftet hånd.
"Jeg ved, at det er ham som har skrevet det. Det kender jeg ham godt nok til."
Han sparker sin bror i siden, og vender hovedet let, så han kan smile til den fremmede ninja.
"Ninja. Du har gjort min klan en stor tjeneste ved at afsløre disse forrædere. Selvom det bringer min ære i fare, er jeg taknemmelig. Jeg vil gerne tilbyde dig noget som tak, men har vidst ikke noget som kunne falde dig i smag. Derfor ønsker jeg dig held og lykke på fremtidige rejser, og frit lejde gennem Odaernes område." 
Til Sasukes overraskelse bukker krigsherren dybt for ham. Da han igen rejser sig er der gået omkring et halvt minut, og han sender hurtigt ninjaen et bredt smil.
Sasuke skynder sig at bukke tilbage, men kan ikke forlade Odaérne endnu.
Der er stadig en person tilbage, som han skal tage sig af.
忍者/侍
Yu borer fingrende ned i jorden og sukker dybt. Tårerne er tæt på at begynde at rende, da en hånd pludselig lægger sig på hendes skulder.
Med røde øjne ser hun op, og må gispe af overraskelse. Foran hende sidder Sarutobi Sasuke på hug, og smiler venligt.
"Det hele er ovre, Yu."
Hun spærrer overrasket øjnene op, da han siger hendes fornavn. Langsomt griber han fat om hendes arme, og hjælper hende op at stå. Før hun kan nå at stoppe sig selv, omfavner hun ham brat, og lægger hovedet mod hans skulder.
"Tak Sasuke, tak. Jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden din hjælp."
Hun kan ikke holde op med at takke ham, men han tysser hurtigt på hende, og gengælder hendes omfavnelse. I noget tid står de begge sådan, midt på Odaérnes gårdsplads, imens Nobunaga får tilkaldt vagter, som fører hans kone og bror væk. Så trækker Sasuke sig blidt væk.
"Du er fri til at tage hjem til din familie nu. Der er intet som holder dig her."
De ser hinanden ind i øjnene, med alvorlige blikke. Så ryster Yu overraskende nok, også for hende selv, på hovedet.
"Nej Sasuke. Jeg vil ikke hjem endnu. Jeg sender et brev til min mor, så hun ved at jeg er i god behold."
Sasuke rynker sine bryn, og ser undrende på kvinden foran sig, smuk som hun er, i flossede, blodindsmurte klæder, med et sørgmodigt smil på sine velformede læber, og sit sorte hår, blafrende let i den varme sommerbrise. 
"Jeg har altid drømt om at tage på rejse med en ninja."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...