Krigerens Vej 武士道

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 dec. 2013
  • Opdateret: 12 jan. 2014
  • Status: Færdig
Dette er mit bidrag til "Pigen med Parasollen" konkurrencen, og jeg har valgt valgmulighed 1.

Tsukino Yū er en kvindelig samurai, der sætter ære og mod over alt andet.
Hendes familie har valgt at gifte hende ind i Oda-klanen, en af Japans mest indflydelsesrige familier, men da hun får at vide, at hendes forlovede er blevet brutalt myrdet af fjendtlige ninjaer, starter hendes rejse.
En rejse, der ikke blot bygger på kampen mod en skjult fjende og det feudale Japans opfattelse af, hvad en ordentlig kvindes liv skal bestå i, men også på et venskab mellem to mennesker der møder hinanden ved et tilfælde, og ender med at skabe bånd for livet.

10Likes
22Kommentarer
732Visninger
AA

2. Loyalitet 忠義

Begge hans ben rammer den tykke gren med et let smæld. Og med en fjedrende bevægelse, der på ingen måde afslører hans position, lykkes det ham, at skjule sin krop, som en skygge mellem alt det grønne der gør det ud for træets krone. Hans mørke, brune øjne, flakker hurtigt omkring for at opfange den mindste bevægelse. 
Han ved at de er der et sted. At de skjuler deres tilstedeværelse, med hjælp fra nogle få skygger. Præcis ligesom han selv.
Hans hår er halvlangt og rodet, klistrer ind til hans pande på grund af sveden. Næse og mund er dækket af et mørkt stykke klæde, ligesom resten af hans krop. Det meste af det lette stof er bundet tæt ind til hans lemmer med fint flettet snor af sort silke, og giver ham bevægelsesfrihed. Dog er det stadig løst nok til, at han kan bære utallige skjulte våben; en fordel han ikke kan undvære. 
Langsomt lukker han sine øjne, og tilpasser sit åndedræt med træernes hvisken. Han ved udmærket godt, at synet kan svigte, og at der er langt større sandsynlighed for, at hans ører vil redde ham i det afgørende øjeblik. 
Lugten af fugtig skovbund og rådnende træer, rammer hans næsebor i det øjeblik han trækker vejret langsomt ind, nu hvor hans syn er væk. Luften er tyk omkring ham, og det er hårdere at trække vejret i skoven, end ude i det åbne, hvor mennesket normalt hører til. Og han ved, hvor stor sandsynligheden er for, at det vil afsløre hans fjender. Almindeligvis har mennesker svært ved at tilpasse sig nye omgivelser på kort tid. Men for ham selv, for ninjaen Sarutobi Sasuke, er det ikke et problem. For Sasuke er vokset op i skoven, og kender alle dens lyde og lugte.
Og det er sådan han har tænkt sig at slippe fra de folk, der er villige til at ofre deres liv for at fange ham. Han vil lokke dem ind i en labyrint som de aldrig vil være i stand til at finde ud af igen, og efterlade dem der.
忍者
Hvis det ikke havde været for fuglenes pludselige stilhed og lyden af bløde handsker der griber fat om den ru stamme, havde Sasuke nok ikke bemærket de sortklædte ben, der i næste øjeblik suser ned mod hans ansigt, for at gøre en ende på den jagt, der snart har taget hans fjender tre uger.
Glæden over først at have fået øje på sit bytte, får manden til at smile bag sin maske, mens forestillingen om, hvordan han snart vil sparke ham ned fra de beskyttende trætoppe, og måske få chancen for at tvinge et af sine våben ind i sin utålelige modstanders hals, lægger en tåge over hans sind, og gør hans reaktionsevne langsomt nok, til at give hans fjende en chance. 
Han ser hverken Sasukes øjne, der er lukkede i koncentration, eller det stramme stykke stof hen over hans mund, der tydeligt afslører et lille, veltilfredst smil, da det går op for ham, hvor hans fjende befinder sig. 
Men noget han heller ikke når at opfatte, er den lynhurtige bevægelse, som hans modstander snart kaster sig ud i, for at undgå hans angreb. Sasuke skubber sig frem på grenen med et stærkt greb om den tykke stamme, og kaster sig i næste øjeblik tæt forbi den anden ninjas side, hvor der snart placeres en smal kniv med en sådan behændighed, at manden ikke bemærker det før han kommer ud af kurs på grund af den pludselige smerte, og ramler ind i den stamme hvor hans bytte sad for under et sekund siden, blot for at finde ud af, at denne slap væk, og at han nu vil falde ned i den afgrund han havde håbet på at skubbe sin morder ned i. 
Sasuke hører ikke det bump det giver, da ninjaen rammer træet, eller skriget der slipper ud mellem hans læber, da han begynder at falde ned ad, men han ved, at den mand, på trods af sin snarlige død, har opnået en ting.
Han har fået Sasuke ud af sit skjul, og åbnet en mulighed op for sine frænder. 
 忍者
Sasuke lander på den næste gren, uden yderligere sammenstød med fjender, hvilket undrer ham en hel del. Der er stadig helt stille omkring ham, og det eneste han er i stand til at høre er hans eget åndedræt og den lette raslen fra grenen under ham. Han ved at de næste fjender vil være mere forsigtige end den forrige, da de nu kender hans evner, og at det højst sandsynligt ikke vil hjælpe at koncentrere sig om lyd i stedet for syn, fordi de nu vil gøre alt for at skjule deres tilstedeværelse.
Det ligner ikke Sasuke at tøve med sit næste træk i spillet om sin egen, og fjendernes overlevelse, men lige nu er det præcis hvad han gør. De kan skjule sig hvor som helst. Antallet af modstandere er en smule uklart, og på trods af hans egne legendariske evner til at bevæge sig rundt i skoven, og narre folk uden at de nogensinde opdager det, så har han ikke en chance mod en gruppe af folk, der ikke har tænkt sig at bevæge sig og give ham et hint om deres position. Selvom de fleste mennesker gerne vil se på Sasuke som en legende, en fantastisk snigmorder og kriger, som aldrig vil fejle, så er han ikke gud. Og det vil han heller aldrig blive.
Og måske er det derfor, at han beslutter sig for, at gøre noget aldeles ugudeligt. Måske er det derfor, at han i næste øjeblik springer fra sit beskyttende skjul, tæt på det store træs stamme, og får alle fjendernes øjne, til at rettes mod ham selv. 
Måske er det derfor, at han med vilje  rammer forbi den næste gren, i samme øjeblik som en sortklædt skikkelse springer frem, og med ualmindeligt årvågne øjne, får øje på brevet som er skjult i en hemmelig lomme tæt ved Sasukes bryst. 
Og måske er det sådan, fordi han ikke er beskyttet af nogle overnaturlige kræfter fra oven, at det lykkes en af mændene, at lade en af sine giftdryppende knive glide gennem det bløde stof i Sasukes side, samtidig med, at manden tættere på, flår stoffet omkring lommen ved ninjaens bryst i stykker, og griber krampagtigt fat om det hemmelige brev.

Måske er en ninja blot en skygge. En person, der kun følger sine egne idealer og love. Måske er han sådan en mand, som ingen tør stole på, fordi ordet loyalitet ikke findes i hans verden. 
Måske er det sandt. Måske er han virkelig kun sin egen herre. Men en ting er sikkert.
En ninja, vil aldrig fejle en mission han er givet.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...