Bilulykken - JB

Historien handler om den 18 årige pige, Adriana og den 18 årige dreng, Justin.
Ja Justin Bieber. Justin er skolens populæreste dreng og kan til tider virke lidt hård.
De er begge involverede i et trafikuheld da de er 17, og efter 1 år da Adriana kommer tilbage til byen og skal starte på skolen, synes Justin at han har set hende før, men kan bare ikke finde ud af hvor. De bliver tættere og tættere, men hvad sker der når han kommer i tanke om hvor han har set hende?

30Likes
15Kommentarer
1881Visninger
AA

2. Ulykken

Justin’s synsvinkel

Jeg nåede kun lige at rette bilen en smule op, men den anden bil havde ramt os og vi kørte ud over vejen og ud i rabatten. Det var som om alt forgik i slowmotion. Bilen rullede rundt og landede på siden. Jeg spændte i min krop og mit hoved bankede. ”Ryaaaan? Chaz?” råbte jeg men intet svar. Jeg lukkede øjnene og råbte igen, ”rolig Justin, vi er i live” blev jeg afbrudt. Jeg kiggede hen ved siden af mig og der sad Nathan, jeg ruskede i ham et par gange, da jeg kom i tanke om den anden bil. ”Drenge vi bliver nødt til at kæmpe os fri”.  Jeg vred mig lidt og det føltes som om mit ben blev revet over men jeg bed smerten i mig, og kravlede ud. Jeg kiggede ned af mit ben og så blodet. Jeg rev min trøje i stykker og bandt den om såret så den kunne stoppe blødningen. Lidt havde jeg da hørt efter, da vi blev undervist i førstehjælp. Det var nok en af de dage hvor jeg rent faktisk havde været i skole uden at tage hjem. Ryan prøvede at få Nathan ud, men han sad fast. Vi blev enige om at få Chaz ud først. Ryan kiggede på mig og udbrød ”hvordan fanden er det du ser ud? Din trøje og dit be”. ”Ja du ser sku heller ikke så godt ud” afbrød jeg og smilede kort. Han grinede lidt og vi hev i Chaz. Da vi fik ham ud, kunne jeg mærke noget løbe ned af min kind, jeg løftede hånden og kunne mærke jeg havde fået en flænge i panden. Men det var der ikke tid til at gøre noget ved. ”Chaz du bliver her og prøver at redde Nathan, mig og Ryan løber ned til den anden bil”.

Smerten bed i mig imens vi kæmpede os op til vejen gemmen sneen og den blev kun værre, men jeg kunne ikke give op. Jeg kunne høre Chaz ringe efter hjælp. Da vi kom hen til bilen, gik jeg nærmest i stå, det var som om jeg befandt mig et helt andet sted væk. Det var min skyld, det var mig der styrede bilen. Jeg kunne høre Ryan kalde på mig og jeg kom til mig selv igen. Jeg løb hen til den bagerste bildør, imens Ryan tog den forreste. Ruden var smadret, og jeg kunne se noget langt gylden-brunt hår. Ryan kæmpede med at få føreren ud men han kunne ikke, så han gik om til den anden side. Mere kunne jeg ikke nå at opfange. Jeg lagde mig ned og fik hende ud af bilen, som lå på hovedet. Jeg kan ikke huske hvordan jeg fik hende ud men pludselig lå hun halvt i mine arme. Kulden bed i mig. Hvorfor skulle jeg også efterlade jakken derhjemme? Jeg kiggede ned på pigen. Langt gylden-brunt hår, perfekte ansigtstræk og fyldige læber. Dem ville jeg gerne komme i nærkontakt med. Justin, ikke nu, ikke nu. Jeg tænkte klart igen og kiggede ned af hendes livløse krop. Hun blødte ved maven og hendes tøj var helt beskidt. Jeg rev lidt i hendes trøje for at se om det var slemt. Jeg prøvede at stoppe blødning men det hjalp ikke så meget. Hendes øjne var lukkede. Jeg begyndte at lave hjertemassage på hende og pludselig kunne jeg høre en vejrtrækning.

 

Adriana’s synsvinkel

Jeg følte mig slap og kunne ikke bevæge mig. Jeg mærkede to hænder, på hver af minde kinder og før jeg vidste af det, så jeg ind i de dejligste brune øjne. Tankerne fløj rundt. Brunt hår, brune øjne, fyldige læber, og så hans markerede kindben. Han var nu ret lækker, og så hans smil. Jeg trak lidt på læberne og smilede. Jeg kunne se at han blødte fra panden og jeg løftede stille min hånd op til såret, og kørte den blidt ned af hans kind. Mine øjne blev fyldt med vand og jeg lukkede dem, i håb om at jeg kunne slappe af. De kildede da tårerne løb ned af kinderne.

 

Justin’s synsvinkel

Jeg fik nærmest kuldegysninger ved hendes berøring, og det er nok første gang det var sket. Og så hendes smil. Wauw. Ej jeg lød jo helt forelsket. Justin forelsket. Nej det kunne ikke passe. Pludselig var det som om hun forsvandt væk. ”Du kan godt, bliv hos mig, kom nu!” sagde jeg, og igen kiggede jeg ind i de smukkeste blå øjne. Jeg vurderede ud fra hendes krop og ansigt at hun måtte være ca. sammen alder som jeg selv. Hun lignede i hvert fald en på 17. Jeg klemte om hende så hun kunne holde varmen. Der begyndte at lugte brændt rundt omkring bilen og jeg var ikke længe om at tage fjerne hende derfra. Hun var ikke særlig tung, så det gik hurtig med at flytte hende. Tankerne fløj rundt omkring. Jeg rystede hovedet og løb hen til Ryan, han sad ved siden af en dame. Det måtte være pigens mor. Han kiggede kort op på mig, og derefter ned i jorden. Jeg trak hende væk fra bilen og hen imod hendes datter. Pludselig kunne jeg høre sirenen. Men jeg kunne ikke ånde lettet op endnu. Ryan var henne ved den anden dør igen, jeg løb straks over for at hjælpe ham med at få føreren ud, hvis ikke jeg tog fejl var det hendes far. Ryan hev i mig da det begyndte at ryge voldsomt fra bilen. ”Justin kom så!”, ”nej vi må redde ham, se hvad der er sket, på grund af mig”, ”det er ikke din skyld! kom så” råbte han. Bilen stod i flammer, og vi var skyndte os væk fra den og kastede os ned i sneen. Jeg lukkede øjnene i kort tid og så det hele for mig, om og om igen. Jeg kunne ikke rejse mig og pludselig kunne jeg høre stemmer rundt omkring. Jeg åbnede øjnene og en dame sad mellem mig og Ryan. 

Det var andet kapitel. Hvad synes i indtil videre? Give den gerne et like :)

Næste kapitel kommer snart:P

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...