Bilulykken - JB

Historien handler om den 18 årige pige, Adriana og den 18 årige dreng, Justin.
Ja Justin Bieber. Justin er skolens populæreste dreng og kan til tider virke lidt hård.
De er begge involverede i et trafikuheld da de er 17, og efter 1 år da Adriana kommer tilbage til byen og skal starte på skolen, synes Justin at han har set hende før, men kan bare ikke finde ud af hvor. De bliver tættere og tættere, men hvad sker der når han kommer i tanke om hvor han har set hende?

30Likes
15Kommentarer
1951Visninger
AA

13. Uheldet

Adriana’s synsvinkel

Jeg vinkede til Justin og gav mig til at gå. Jeg mødtes med Lauren i omklædningsrummet. ”Når, så skete det” sagde hun og puffede lidt til mig. Jeg kunne ikke lade være med at smile.”Ja” svarede jeg. Vi klædte om og gik ude på banen. Drengene var i gang med at spille amerikansk fodbold, så jeg gættede på vi skulle øve cheerleading. Jeg kunne ikke få øje på Justin, men jeg vidste han var der.

Vores lærer pustede i fløjten og der blev helt stille. ”Piger stil op til pyramide nu!” blev der råbt. Jeg drejede en halv omgang og fandt min plads. Jeg frygtede altid at der ville ske noget, når man var øverst, som jeg var. Og nu var det jo ikke ligefrem fordi de fleste af pigerne kunne lide mig. Pludselig stod jeg øverst oppe. Den eneste jeg stolede på her var Lauren. Jeg mærkede den ene side begynde og ryste, og den kollapsede på et sekund. Jeg faldt ned på jorden og alt blev sort. Jeg kunne høre min fars stemme, og pludselig kiggede jeg ind i hans øjne.

 

Justin’s synsvinkel

Jeg kastede bolden videre og skyndte mig alt hvad jeg kunne hen til Adriana. Bare der ikke er sket hende noget. Lauren sad på knæ og ruskede i hende. Jeg kastede mig ned på Jorden og samlede hende op, så hun lå halvt i mine arme. Jeg lagde en hånd på hendes kind. ”Kom nu vågn! Kom nu, en eller anden ring efter hjælp” råbte jeg. Pludselig løftede hun stille sin hånd op til min kind, og lod den køre den ned. Min krop stivnede og jeg kunne mærke kuldegysningerne. Det slørede langsomt for mine øjne.

*Pludselig var det som om hun forsvandt væk. ”Du kan godt, bliv hos mig, kom nu!” sagde jeg, og igen kiggede jeg ind i de smukkeste blå øjne.*

Hun lukkede forsigtigt øjnene, og en tåre gled ned af hendes kind. Hun klemte om min hånd.

 

Adriana’s synsvinkel

Mit hoved dunkede. Jeg slog øjnene op og så mit ben, der var pakkede ind i gips. Nej, nej, nej. Det bliver flot inde under min kjole, om et par uger når vi skal til bal. Jeg drejede hovedet og fik øjenkontakt med Justin. ”Endelig, er du okay?” han sprang op fra stolen. ”Ja, det tror jeg”, mine øjne blev let våde. ”Jeg troede jeg skulle” jeg stammede og kunne ikke få ordene ud af munden.  ”Hvad?” Justin trak en stol hen ved siden af mig. ”Jeg troede jeg skulle dø, jeg mener jeg…”. Jeg tog en indånding og forsatte ”jeg så min far”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...