Bilulykken - JB

Historien handler om den 18 årige pige, Adriana og den 18 årige dreng, Justin.
Ja Justin Bieber. Justin er skolens populæreste dreng og kan til tider virke lidt hård.
De er begge involverede i et trafikuheld da de er 17, og efter 1 år da Adriana kommer tilbage til byen og skal starte på skolen, synes Justin at han har set hende før, men kan bare ikke finde ud af hvor. De bliver tættere og tættere, men hvad sker der når han kommer i tanke om hvor han har set hende?

30Likes
15Kommentarer
1872Visninger
AA

8. Skøjtebanen

Adriana’s synsvinkel

Jeg skyndte mig at gå nogle skridt væk så jeg ikke stod i vejen. Han rakte hånden i vejret og smilte. Jeg kiggede ned i den modsatte ende og fik øje på en dreng med mørkt hår, det måtte være Chaz, han passede på den beskrivelse, som Lauren havde givet mig. Justin kiggede til siden og fik øje på mig. Jeg smilede og kiggede hurtigt væk, efter episoden tidligere i dag, vidste jeg ikke helt om jeg skulle holde mig fra ham, han virkede en smule kold da jeg skulle gå. Hans brune hår sad perfekt og hans øjne skinnede. Mine hænder begyndte at svede og jeg fik det hurtigt varmt. Vi fik hurtigt øjenkontakt men han smilte ikke. Jeg afbrød øjenkontakten og pludselig kunne jeg høre min mor komme. Han kiggede ned i jorden da vi gik ud af døren.

De næste par dage var det som om Justin havde undgået mig. Det føltes som om jeg havde gjort noget, men jeg spekulerede på hvad. Måske var han bare endnu en der udnyttede piger. Vi havde jo snakket sammen et par gange ikke at vi var blevet venner eller ja, jeg vidste ikke hvad man skulle kalde os. Der var bare noget over ham, der fik mig til at blive glad.

*næste dag*

Resten af dagens lektioner blev aflyst, og de fleste tog hen for at stå på skøjter inde midt i byen. Jeg havde ikke rigtig haft noget andet valg, for Lauren havde sat sig for at jeg skulle med. Vi sad ude på bænken og snakkede. Hun vidste godt min far var død men ikke hvordan, den del havde jeg undladt. "Er det okay hvis jeg lige smutter 5-10 minutter, jeg er hurtig tilbage" spurgte hun og så på mig. "Jaja det fint" svarede jeg. Jeg så hende forsvinde gennem mængden og da jeg havde siddet på bænken i lidt tid, besluttede jeg mig for at tage en runde på isen. Skøjterne gled over isen og det gik ret godt, indtil mit ene ben forsvandt under mig. Det gik så stærkt, at jeg ikke nåede at finde ud af hvordan det var sket. Men min fod begyndte langsomt at dunke, bare der ikke var sket noget. Jeg forsøgte at komme op men det var mildes talt umuligt. Jeg forsøgte en ekstra gang og da jeg kiggede op stod Justin der. Bare han ikke havde set det. Jeg spekulerede hvad han ville. "Har du brug for hjælp?" spurgte han og grinte lidt. "Ja, tak" svarede jeg, og tog fat i hans udrakte hånd. Jeg kom op at stå, men jeg blev nødt til at halte ud til siden. "Er du okay?" spurgte han og satte sig ved siden af mig. "Ja det tror jeg, tak".


Justin's synsvinkel

"Og undskyld at jeg har undgået dig her på det sidste". Hun kiggede på mig, "jeg har ikke gjort noget vel?", "nej, personlige årsager" skyndte jeg mig at sige. Jeg kunne jo ikke fortælle hende det med Nathan.  "Er du her alene?" røg det ud af mig, jeg lød nærmest desperat. "Nej. Lauren skulle noget og så ville hun komme igen, men jeg ved ikke helt hvor hun bliver af, dig?", hun hev huen af og kørte hånden gennem hendes hår. Hun lignede faktisk en der godt kunne være model. Hun tog vanterne af hendes hænder og begyndte at snøre skøjten op. "Ryan og min anden ven Chaz er her også, vi skal faktisk ud og at spise nu, så hvis du ikke har noget du skal, så kan du bare tage med". Det skadede vel ikke. "Sikker på at du vil have mig med?" spurgte hun og grinede kort. "Nej, jeg kommer nok til at fortryde at jeg spurgte" sagde jeg ironisk. Hun kiggede på mig med et løftede øjenbryn "så må jeg jo bare sørge for at du ikke fortryder noget" sagde hun og bed sig selv i læben, imens hun kiggede på mig med et glimt i øjet. God damn.


Adriana's synsvinkel

Jeg grinte så meget at jeg næste ikke kunne få vejret. Min øjne blev næsten våde. Justin kiggede hen på Ryan og grinede af ham, "du så dum". Justin begyndte og grine endnu mere, og kunne ikke tage sig sammen til at tage en bid af sandwichen.  At høre Justin grine kunne få en hver til at smile, i hvert fald mig. Jeg kiggede hen på Ryan som sad og pegede af Justin. "Okay den joke, den var virkelig lam" udbrød Chaz og smågrinte. Jeg fik øjenkontakt med Justin som sad overfor mig. Den måde han kiggede på mig, fik mig til at føle mig speciel. Og så var han bare utrolig dejlig.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...