Bilulykken - JB

Historien handler om den 18 årige pige, Adriana og den 18 årige dreng, Justin.
Ja Justin Bieber. Justin er skolens populæreste dreng og kan til tider virke lidt hård.
De er begge involverede i et trafikuheld da de er 17, og efter 1 år da Adriana kommer tilbage til byen og skal starte på skolen, synes Justin at han har set hende før, men kan bare ikke finde ud af hvor. De bliver tættere og tættere, men hvad sker der når han kommer i tanke om hvor han har set hende?

30Likes
15Kommentarer
1874Visninger
AA

4. Mødet

*næste dag*
 

Adriana's synsvinkel
 

Jeg rejste mig fra sengen og smuttede i et sæt tøj. Jeg gik ud på badeværelset for at gøre mig klar. Da jeg hev elastikken ud af håret og løsnede fletningen, bølgede mit hår helt af sig selv. Jeg tog lidt foundation på, så min hud så helt perfekt ud, derefter lidt mascara på vipperne og så min yndlings lipgloss. Jeg synes selv makeuppen var passende og jeg tog ikke mere på, da jeg helst vil se naturlig ud og ikke ligne en eller anden dulle med flere lag af bruncreme. Jeg fik øje på min eyeliner og tog den op i hånden, jeg stod lidt tid med den i hånden og kiggede i spejlet. Skal, skal ikke, skal, skal ikke. Jeg blev enig med mig selv at det var lige meget og lagde den fra mig. Jeg snuppede min taske og gik neden under, så jeg kunne nå at spise morgenmad inden jeg blev kørt til skole. Jeg kunne næsten ikke få noget ned og nervøsiteten steg.
Min mor kom ud i køkkenet og spurgte om jeg var klar til at køre. Jeg nikkede og tog min vinterjakke på og satte mig ud i bilen. Min mor startede bilen og bakkede ud af indkørslen.


Jeg trådte ud af bilen og smækkede bildøren, jeg vinkede til min mor gennem ruden og gik indenfor. Alle gloede på mig og mine hænder begyndte at ryste en smule. Jeg prøvede at finde kontoret og til sidst lykkedes det. Gangene var fyldte og jeg følte alle talte om mig. Et par minutter efter, fandt jeg kontoret. Mrs. Johnson som vores skoleinspektør hed, gav mig mit skema og nogle bøger. Jeg smilede og sagde tak. Idet jeg åbnede døren, stødte jeg ind i en, mine bøger faldt på ned på gulvet. Jeg nåede ikke at se personen inden jeg sad på gulvet og så ind i de flotteste brune øjne.
 

Justin's synsvinkel

Jeg sad på knæ på gulvet og så ind i de klareste blå øjne. Jeg kiggede kort på hende og studerede hende. Fyldige læber, helt perfekte ansigtstræk. Nok den flotteste på den her skole, måske var hun mere smuk. Det var som om hun virkede bekendt, men jeg kunne ikke finde ud af hvor jeg havde set hende, det var nok bare mig. "Undskyld" sagde pigen og smilede. Hun gik i gang med at samle sine bøger op. Jeg samlede et par stykker op foran mig og rakte dem til hende. "Det gør ikke noget, det var ikke din skyld” sagde jeg og smilede. "Tak" sagde hun. Vi rejste os fra gulvet. "Øhm jeg skal til time, så farvel, hyggeligt at møde dig" sagde hun og smilede. Hun vendte om inden jeg nåede at svare tilbage. Hendes lange gylden-brune hår svingede nede på midten at ryggen og de stramme jeans sad godt på hende. 

 

Adriana’s synsvinkel

Jeg forsatte ned af gangen men nu med drengen i tankerne. Den lækreste jeg længe har set. Der var noget specielt over ham, hans brune øjne og hans smil. Noget fik mig til at syntes jeg havde set ham før men det var sikkert også bare mig. Fransk timen var fin nok, borset fra ham den lyshåret idiot der blev ved med at kigge på mig og slå mig i røven. Jeg skyndte mig ud af lokalet, så jeg slap for at gå ud sammen med ham. Da jeg gik ned af gangen stod den flotte dreng fra tidligere der, men nu sammen med 2 venner. Jeg kiggede bare ned på papiret i min hånd og prøvede at finde ud af hvor mit skab var. Jeg kom tættere på dem, og ikke ret langt fra dem var mit skab. Da jeg var i gang med at tage noget ud af mit skab, gik de forbi. Jeg drejede hovedet en smule og fik øjenkontakt med ham. Han kiggede først på mig, og bagefter smilede han meget kort og kiggede ligeud igen. Man kunne se hans muskler, og på den ene arm havde han tatoveringer. Lækker var han altså. Han så faktisk ret sexet ud. Jeg kiggede ind i skabet, og smilede for mig selv. Pludselig kunne jeg høre en stemme jeg kendte. Jeg lukkede skabslågen i en lille smule, så jeg kunne se hvad der forgik. Jeps, det var ham fra fransk timen. ”Hey Justin, hva så” råbte han halvhøjt og grinede på en halvklam måde. Han måtte hedde Justin, ham den flotte, for da der blev sagt hans navn reagerede han. ”Hvad er der nu” sagde han og gik hen imod ham den anden. ”Ikke noget” sagde han og så på Justin. Justin gik tilbage til sine venner og på det tidspunkt havde jeg lige smækkede mit skab i. Jeg gik samme vej op af gangen, da kantinen lå den vej. Da jeg nærmede mig ham den dumme, kiggede jeg bare væk. Han begyndte at gå imod mig, og jeg gjorde det klart at han skulle gå væk. Han gik tættere og tættere på mig, så tæt at jeg endte med at stå op ad en af murerne. ”Er du sød at flytte dig” spurgte jeg. Han greb min arme og grinte, han fjernede den ene hånd fra min arm, og satte den op ved min kind. Han blev ved og til sidst løftede jeg mit ben, så mit knæ ramte hans skridt. Han bukkede sig hurtigt ned. ”Er der andet du vil?” spurgte jeg, han kiggede op på mig og satte sig på jorden. Jeg måtte have ramt godt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...