Bilulykken - JB

Historien handler om den 18 årige pige, Adriana og den 18 årige dreng, Justin.
Ja Justin Bieber. Justin er skolens populæreste dreng og kan til tider virke lidt hård.
De er begge involverede i et trafikuheld da de er 17, og efter 1 år da Adriana kommer tilbage til byen og skal starte på skolen, synes Justin at han har set hende før, men kan bare ikke finde ud af hvor. De bliver tættere og tættere, men hvad sker der når han kommer i tanke om hvor han har set hende?

30Likes
15Kommentarer
1882Visninger
AA

5. Kontoret

*næste dag*
 

Justin's synsvinkel



Jeg vågnede pludselig og satte mig op i sengen. Mit hoved begyndte at gøre ondt og jeg havde sovet over mig igen. Jeg skyndte mig i bad og fandt en sort T-shirt frem. Jeg hoppede i et par cowboybukser med hængerøv, og så var det bare mit hår der skulle sættes. 

Jeg smuttede hurtigt ud af døren og satte mig ind i bilen. Hele byen var dækket med et stort lag sne, men det var jo også midt i december. Jeg havde lovet min mor at køre langsomt om vinteren, så der gik noget tid før jeg var der. Imens jeg kørte prøvede jeg at huske dagen i går, men jeg havde glemt alt der forgik efter skole. Igen.
 Jeg parkerede bilen og gik ind. Nu hvor jeg var kommet for sent, kunne jeg lige så godt lade være med at deltage i de timer der var i gang. Jeg ventede på at Ryan og Chaz kom ud fra time. Jeg lagde min jakke ind i skabet og hev min mobil op af lommen. Jeg lænede mig op af mit skab imens jeg ventede. Efter et par minutter, hørte jeg en dør gå op længere ned af gangen. De måtte have fri nu. Jeg drejede hovedet og fik øje på hende den nye. 

 

Adriana's synsvinkel



Jeg drejede en omgang rundt om mig selv. Pis, hvor er det kontor henne. Jeg kiggede til den ene side, og så den anden.  Jeg fik øje på drengen nede ved skabene. Hvad var det nu han hed... Jeg lukkede øjnene og tænkte. Justin, det var det. Han kiggede på mig og derefter ned i hans mobil.

Jeg kunne høre et par høje hæle slå mod gulvet, og lige rundt om hjørnet kom Mrs. Johnson til syne, i hendes ekstra stramme tøj som fik hende til at ligne en gren, så tynd hun var. Hun smurte en overraskede grimasse på, da hun så mig, lidt efter spurgte hun hvorfor jeg var ikke var til time. ”Jeg blev sendt ud, og så skulle jeg gå op til kontoret meee”. Hun afbrød mig og begyndt selv at tale ”det er nok, du følger med her”, hun kiggede længere ned af gangen og fik øje på Justin. ”Og Bieber, du kommer også med!”. Han rejste langsomt og fulgte med. Hun åbnede døren ind til det lille rum man kom ind i, inden man kom ind på kontoret. ”Tag plads her, jeg skal lige ordne noget”, hun pegede mod stolene og gjorde tegn til at vi skulle sætte os. Hun forsvandt ind på kontoret. Jeg satte mig ned og kiggede i væggen overfor. ”Opfører du dig ikke ordentligt i timerne?” kom det fra Justin i den anden stol, jeg drejede hovedet og så han sad med et smil på læben.”Åbenbart ikke, og hvad med dig. Pjækker du fra timerne?”. Han lagde mobilen ned i lommen og smilede. ”Jeg sov over mig” sagde han, ”okay” sukkede jeg. ”Hvis nu jeg gør eller siger noget forkert, så er det ikke sådan at du sparker mig vel?” spurgte han og grinte. Great, han havde hørt det. ”Det ved man jo ikke” sagde jeg og kiggede på ham. Den måde han kiggede på mig. Han var så sexet.

 

Justin’s synsvinkel

Hun smilede kort og lagde sin ben over kors. Der var noget specielt over hende, men jeg kunne ikke finde du af hvad. Nok den første pige som turde svare lidt igen. Mit hoved gjorde endnu mere ondt end tidligere, jeg lænede mig forover og lod mit hoved hvile i mine hænder. Jeg kørte den ene hånd gennem mit hår. ”Er du okay” spurgte hun, ”jaja, det er bare lidt hovedpine”. Jeg kunne lige så stille mærke min ene arm ryste, ”er du sikker? Hvorfor tager du ikke bare hjem?” spurgte hun. ”Det kan jeg ikke, det bliver jo ti” jeg nåede ikke at afslutte sætningen før hun udbrød mig. ”Forkert svar” udbrød hun, ”du sparker mig ikke” skyndte jeg mig at svare og grinte. Hun grinte kort over min kommentar. Jeg smilte og fugtede mine læber, mens jeg kiggede hen mod døren. ”Misforstå mig ikke, jeg plejer at følge reglerne men jeg finder bare på noget”. ”Vil du det?” spurgte jeg, ”hvorfor ikke? Så er der heller ikke fare for, at jeg kommer til at sparke dig” sagde hun ironisk. Jeg rejste mig og gik mod døren. ”Tak ehm”, ”Adriana” sagde hun og smilede. Vi nåede lige at få øjenkontakt inden jeg gik ud af døren. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...