1d imagines

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 dec. 2013
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Igang
Heey:)
Jeg skriver en masse imagines med de dejlige drenge fra One Direction.
Jeg vil med glæde skrive en personlig imagine til dig.
Du skal bare sørge for at oplyse: navn, hvilken dreng, eventuelt sted og genre fx. Sød, sjov, romantisk osv. :)
:):):)

15Likes
66Kommentarer
2484Visninger
AA

16. Louis-til Caroline LTH

Du står og kigger ud af vinduet i dit soveværelse i din lille lejlighed. Du kan ikke rigtig få det banket ind i hovedet at du droppede ham igår. Du har bare fortrudt det hele, eller nej forhelvede, han sårede dig jo. Men alligevel er det uforståeligt.
Det startede bare med at i jokkede lidt med hinanden, som i altid plejer. Men så tog det overhånd og begyndte et helt skænderi, og før du vidste af det smed du ham ud og råbte efter ham at du aldrig ville se ham og hans grimme fjæs mere.

Du kan tydeligt mærke de tåre som du holdte tilbage igår kommer nu, de triller ned af din kinder en efter en, og er nærmest udstoppelige. 
Du tager en hånd og gnider den over dine øjne, for at tørre tårerne væk. Men de kommer bare igen, hurtigere end du kan nå at sige tralalullalej.

Du forstår bare ikke at Louis kan finde på at kalde dig det som han gjorde. Du går ligsom igennem flere ton hate hver dag. Ej ærligtalt kan du ikke fatte at han kunne finde på det. Han ved tilsyndeladende ikke at ord er det stærkeste våben man kan bruge i kamp, hvis i forstår hvad jeg mener.

Tre hårde slag banker på din hoveddør. Det giver et sæt i dig, men du ved alligevel godt hvem det er. Han forstod åbenbart ikke ordene, jeg vil aldrig se dig og dit grimme fjæs igen. Du bliver bare stående, og kigger ud ad vinduet. Nu banker tre endnu hårdere slag på. Du indser at du ligesågodt bare kan gå ned og åbne, og så se hvilke dumme ting han nu har at sige. Eller endnu værre, han er jo så dum så han sikkert også kan finde på at sagsøge dig. 
Men nå, du går hen til din hoveddør, låser den op og åbne forsigtig op. Og ja, som sagt havde du ret...... Louis, ja Louis står i døren, og har mærkeligt nok tåre i øjnene. 
"Hva' er dig, vil du nu sagsøge mig eller hvad?", er det første du siger.

"Caroline jeg er sygt ked af det der skete igår, jeg aner slet ikke hvad der skete for mig. Jeg er en stor kæmpe gigantisk idiot, og jeg har fuld forståelse for hvis du mener det er slut nu, je......je...", siger han, og fuldender aldrig sin sætning.

"Nå okay, så har du vel heller ikke noget imod at jeg smækker døren nu, og beder dig om at skride", siger du og skal til at smække døren. Men du høre bare ikke et smæk, døren bliver åbnet igen og ind kommer Louis. 

"Hallo forhelvede hørte du ikke mine ord", udbryder du og skal til at give ham en lussing, men en hånd når at tage fat om din. Han presser dig op mod væggen. 

"Jeg mente ikke det der med at jeg sagde at jeg havde fuld forståelse, okay. Jeg elsker dig, og jeg vil forhelvede ikke miste dig nu", råber han, og strammer grebet om dine hænder.

"Louis giv så slip, jeg har ligsom sagt at jeg ikke goder dig mere", råber du ham op i ansigtet. 

"Caroline, lad mig tale ud..... Je... Jeg...... Okay, jeg kan ikke siger det", siger han, du afbryder ham i sætningen og siger: "ja selvfølgelig, jeg tænkte......". "Shhhh, ikke afbryd", siger han og tager en finger op til din mund. 

"Tjek Twitter, og læs hvad jeg har skrevet!", siger han, og går ud af døren og lukker den.

Ja som om jeg gider det, tænker du. Men alligevel låser du din mobil op, logger på Twitter, og ser hvad han har skrevet...
Du begynder at læse ord efter ord, tænk at han har delt det med alle. De søde ord, som han ikke kunne sige, du kan mærke de følelser som du aldrig har set Louis have. Det hele er bare så skønt. Og nu går det op for dig hvad du egentlig har gjordt...

Du spæner hen til døren, selvom der ikke er mere end et par meter. Du flår den op, og til din store overraskelse står Louis der stadig. Du løber hen til ham, slår armene om han, og kysser ham i et langt og blidt kys. Du kan mærke smilet på hans læber titte frem, hvilket gør dig glad.

"Undskyld Louis, jeg er virkelig en ko", siger du og kan i det hele taget ikke lade være med at smile.
"Jeg elsker dig Caroline", siger han og smiler, "forever and forever"... Et endnu større smil titter frem på dine læber....

---

Håber du kan lide den, skriv gerne hvad du syntes i kommentarfeltet. :) 
(Og undskyld ventetiden)

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...