The Teacher

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 dec. 2013
  • Opdateret: 9 dec. 2013
  • Status: Igang
Charlee Simpson er en helt almindelig femtenårig skoleelev. Hun bor i East Bowling i Bradford, som ligger i England, med hendes mor, far og lillebror. De er en rigtig kernefamilie.
Da hendes klasses engelsklærer er gået på pension, skal de have en ny. De regner med at det er en fed, gammel lærer, som skolen jo altid plejer at ansætte. Men det viser sig ikke at være tilfældet denne her gang. De får nemlig en rigtig lækker, ung mand, som hedder Mr. Malik. Allerede fra første dag da Mr. Malik og Charlee ser hinanden, sker der noget i luften. Er det ægte kærlighed? Er det kærlighed ved første blik? Hvad sker der, hvis de begynder at have et forhold i smug? Vil det kunne gå?

*Mr. Malik/Zayn Malik (fra One Direction) er ikke kendt.

14Likes
5Kommentarer
662Visninger

1. Ny lærer

“Håber du på, at vores nye engelsklærer er lækker?” spurgte jeg min veninde, Abigael om. “Ja, for satan,” svarede hun.
Vi var på vej hen til skole på cykel. Vi følges altid til og fra skole. “Hvad med dig?” spurgte hun så. “Ja, helt vildt. Men det tror jeg dog ikke. Vores lærerer har det med at være gamle og tykke.” Abigael nikkede.

Vi havde lige nået at sætte os ned, inde klokken ringede. Vi havde alle fået at vide, at vores nye engelsklærer skulle være en mand. Alle pigerne var spændte på, om han var lækker og ung. Jeg så en fod træde ind i klasselokalet, og jeg fulgte mit blik op langs vores lærers krop, indtil jeg endte ved hans ansigt. Jeg tror, pusten blev taget væk fra mig i et kort øjeblik. Hans ansigt var så smukt. Han lignede en engel. Han var skide lækker. Jeg kunne høre engelsang inde i mit hoved. Han havde sort hår og skæg og brune, dybe øjne. Altså sådan nogle øjne som man bare kan falde dybt, dybt ned i. Sådan nogle øjne som man bliver så forelsket i. Sådan nogle øjne som man ikke kan lade være med at kigge væk fra. Man bliver draget dybt, dybt ned i dem. Han gik hen til katederet og kiggede rundt i klassen. Han studerede hver en elev. Da han så på mig, kiggede jeg ham dybt i øjnene. Nøj, de var flotte. Alle var faktisk stille. Selv drengene. Men det var nok fordi, de var så chokket over, at han ikke var en gammel, tyk lærer, men en ung, lækker én. Det var nemlig det, han var. Vores lærer vendte sig om mod tavlen og skrev sit efternavn. “Ja, mit navn er så Mr. Malik. Jeg er 20 år gammel, og jeg skal som sagt være jeres engelsklærer. Jeg vil godt bede jer om at finde jeres bog frem.” Alle gjorde det uden at komme med en nederen kommentar om, at sådan én havde de ikke. Normalt ville der havet blevet sagt sådan kommentar, hvis vi havde en gammel vikar. Men da alle stadig var chokket, gjorde de bare, som der blev sagt. “Okay jeg kan se, at I er i gang med at lære om digte,” sagde Mr. Malik og begyndte at skrive ting op på tavlen. Jeg vendte mig om for at kigge på de andre i klassen. Pigerne var helt væk. De kunne ikke få deres blik væk fra ham. Og drengene havde armene over kors og virkede totalt ligeglade. Typisk dem.

Klokken ringede, og alle stormede ud. “Husk nu at lave jeres lektier til i morgen. Jeg forventer at se noget perfekt.” Vi havde fået besked på at lave et digt til i morgen. Hjælp! Jeg gik stille hen imod døren med Abigael ved min side. “Tak for i dag Mr. Malik.” Han kiggede op fra sine papirer og op på mig med sine perfekte, brune øjne. “Selv tak, Charlee.” Han sendte mig et smil, og jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at sende et tilbage. Jeg gik hen mod døren, og da jeg lige skulle til at gå, sagde han: “Vi ses i morgen.” Jeg drejede mit hoved, og mit hår drejede med mig i en blød bevægelse. Jeg smilede til ham i stedet for at sige noget.
Abigael og jeg fulgtes ned ad en af de lange gange, vi har på skolen, til vores skabe. Heldigvis er der kun et skab imellem os. “Kæft, hvor er vores nye lærer lækker,” sagde Abigael og klappede sit skab i, da hun havde stoppet sin engelskbog derind og havde fundet sin matematikbog. “Jeg ved det,” sagde jeg og lænede mig op ad mit skab med mine bøger knugende ind til mig. “Alle kigger efter ham,” sagde Abigael så. “Det ved jeg også.“ “Kom, lad os gå til matematik.”

Det blev endelig spisefrikvarter, og vi kunne få noget at spise. Abigael og jeg gik ned til kantinen. Vi stillede os hurtigt i kø, da den allerede var blevet enorm. “Jeg hører de serverer gryderet igen.” “Åhh nej,” fik jeg fremsagt. “Prøv lige at høre, hvad de yngre piger siger.” Jeg holdte min kæft og lyttede efter. “De snakker om, hvor fantastisk og lækker Mr. Malik er,” konstaterede jeg. “Skræmmende,” sagde jeg så. “Det må du nok sige,” sagde Abigael og lavede store øjne.

Vi havde fået siddet os ved “vores” bord. Vi stak begge to til maden. Man ved aldrig, hvad der er i den gryderet.
“Jeg tror, Bianca kan lide Mr. Malik rigtig meget,” sagde Abigael så. “Ja, hun stopper ikke, indtil hun har fået, hvad hun vil have.” Det var noget, vi begge godt vidste.

“Endelig! Færdig for i dag. Nu er klokken også kvart over tre, og jeg er fucking træt.” Jeg kiggede over på Abigael, som bare holdte sit blik mod vejen.  “Ja, og tænkt på at vi skal hjem og koncentrere os om at skrive et digt,” sagde jeg så. Nu fangede jeg endelig hendes blik. “Oh, fuck,” var hendes eneste kommentar. Jeg grinede.

“Vi ses i morgen,” sagde jeg og drejede om hjørnet ind til min vej. Jeg boede i et villakvarter i East Bowling i Bradford med min mor, far og lillebror. Vi var en rigtig kernefamilie.

Jeg parkerede min cykel ude foran huset, som var et toetagers, hvidt hus, med sorte tagsten, vinduer og døre. Der var ret meget forhave, som bare gik direkte ud til fortovet. Ikke nogen hæk. Der var også en del baghave. Heldigvis. For man gider ikke være ude i forhaven, når folk bare kan kigge ind. Tænk hvis vi ingen baghave havde, og jeg blev nødt til at ligge i forhaven om sommeren i bikini. Nej, tak.
Jeg fik låst op til huset. Der var heldigvis ingen hjemme. Jeg hader, når min lillebror er hjemme. Han skal altid provokere mig. Komme ind på mit værelse hele tiden, så jeg ikke kan koncentrere mig om mine lektier.
Jeg smed min taske ind på mit værelse og gik derefter ud i køkkenet for at lave noget te. Jeg elsker at drikke te, når jeg sidder og laver lektier. Det beroliger mig på en måde. Og det er en god ting, når jeg ikke har nogen koncentration.
Jeg satte mit krus på mit skrivebord og fandt derefter nogle papirer frem. Jeg skulle til at skrive det digt, som Mr. Malik havde sat os for. Jeg kan da umuligt skrive et digt. Det ene papir efter det andet blev krøllet sammen og smidt på gulvet. Kald mig bare miljøsvin. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle skrive om. Jeg prøvede virkelig at koncentrere mig om at skrive om et specifikt emne. Jeg fandt ud af, at det ikke var metoden frem. Lige pludselig sad jeg bare skrev. Jeg skrev lige det, der faldt mig ind uden overhovedet at have tænkt efter.
Mit digt startede med:
Første gang jeg så dine øjne, havde jeg lyst til at hoppe i dine arme,
Have at du skulle knuge mig ind til dig,
Have at du skulle holde om mig og aldrig give slip på mig igen
,

Da jeg havde kigget mit digt ordentlig igennem, fandt jeg ud af, hvad det handlede om. Det handlede om Mr. Malik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...