Bad boys don't cry ~ 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 dec. 2013
  • Opdateret: 22 dec. 2014
  • Status: Igang
Justin og Stephanie, har nu slået op, pga Justin's mange fejl. Justin er dybt såret, og kan ikke lade være med at tænke på Stephanie. Men har Stephanie det mon på samme måde? Og hvordan takler hun det faktum, at Justin og hende har slået op? Vil Justin nogensinde, vinde Stephanie tilbage?Dette er 2'eren af "Bad boys don't cry".

90Likes
55Kommentarer
3460Visninger
AA

4. Se dig for, bitch!

Stephanie's synsvinkel:

Tænk at han kunne finde på det. Bare sådan, at slå løs på mig. Jeg rejste mig trættende fra sengen, og sukkede højt. Det var idag, at Pattie og min mor kom hjem. Jeg trak en sort hættetrøje over mig, og et par sorte stramme bukser på. Jeg satte kurs mod toilettet, da min ånde stank af alkohol, fra igår af. Jeg tvang mig selv til at se mig selv i spejlet. Jeg havde sorte render under øjnene, og det var ikke fra mascara af. Mine øjne så helt vildt trætte ud. Jeg dækkede de sorte render, med noget konsiler. Puttede lidt mascara på, og lod mit hår hænge løs. Det var ikke fordi at jeg var tilfreds med resultatet af mit udseende. Men jeg orkede ikke at gøre noget ud af mig selv. Jeg børstede tænder, og løb så derefter ned i stuen. Tog som sædvanlig et æble, og smuttede så ud af døren.

Jeg trådte ind af den store dør til skolen. Alles blikke blev vendt mod mig, og en del begyndte at hviske. Sikkert om mig. Men jeg kunne godt forstå, at de kiggede på mig. Jeg ville også selv stå og glo, hvis at der kom en halv goth ind af døren. Jeg fandt lynhurtigt mit skab, og kastede min taske derind, jeg tog bøgerne, til matematik, og bevægede mig over mod lokalet, hvor jeg skulle have time. Jeg tog min hætte over mig, idet jeg så Justin gå ind ad den samme dør, som jeg skulle ind af. Han skulle sikkert også have matematik. Åh nej. Jeg gik med hurtige skridt forbi ham, men en taske, spændte ben for mig, så jeg væltede ind i Justin. "Se dig for, bitch!", sagde han, og skubbede mig væk fra ham. "U-undkyld", svarede jeg usikkert, og gik ned til en plads, helt ned i hjørnet.

Mr. Wilson, kom ind af døren, og satte hans taske på bordet med et ordenligt bum. Jeg kunne ikke lade være med at skule, en smule over til Justin, i løbet af timen. Han sad med en vredt og irriteret blik. Jeg rejste mig fra min stol, og gik med stille skridt ud af klasseværelset, i håb om, at mr. Wilson ikke ville opdage mig. "Stephanie Hastings", hørtes en dyb mandestemme. Jeg vendte mig langsomt om på den ene hæl, og kiggede på ham, med et uskyldigt smil. "Jah?", spurgte jeg olmt. "Hvor skal du hen?" Spurgte mr. Wilson, og nu vendte hele klassens blik mod mig. "På.... Toilettet". Han kastede hovedet mod døren, og jeg forstod det, som en godkendelse.

Jeg gik hen af den tomme gang, som plejer at være fyldt med massere af elever. Men nu var der blot, en pedel. Jeg åbnede forsigtigt døren til toilettet, og kiggede med fra side til side, for at sikre mig, at der ikke var nogen herude.

Justin's synsvinkel:

Hvis jeg kender Stephanie ret, så skulle hun ikke på toilettet. Men hvor skulle hun så hen? Jeg kunne jo enlig bare være ligeglad. Men det var som om, at jeg blev nødt til at se hvad hun lavede. Jeg rejste mig forsigtigt fra stolen, og listede igennem klassen, og derefter ud af døren. Jeg var meget bedre til at liste, end Stephanie. Haha!

Døren til pigetoilettet, stod åben. Jeg tog chancen, og åbnede stille døren. Jeg kunne høre en en sniffen, en sniffen, som jeg kendte alt for godt til. Jeg skimtede Stephanie, som stod bøjet over et bord, og sniffede noget hvidt pulver. Jeg stod med store øjne, og åben mund. Jeg troede virkelig ikke at Stephanie var sådan en person som tog stoffer. Gjorde hun også det, da vi var sammen? "Steph, for helvede", sukkede jeg, og trådte ind på toilettet. Hun børstede forskrækket det hvide pulver ned i vasken. "J-jeg", stammede hun, og tårerne var på vej op i hendes øjne. En lille tåre, trillede ned af hendes kind, og fald med et lille dryp ned på stengulvet. Jeg sparkede irriteret til døren, og gik så ud, fra toilettet. Selvom at jeg var langt væk fra toilettet, kunne jeg stadig høre hende hulke fra toilettet. En del af mig, sagde at det var min skyld, at hun var begyndt at tage stoffer. Men var det det?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...