Bad boys don't cry ~ 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 dec. 2013
  • Opdateret: 22 dec. 2014
  • Status: Igang
Justin og Stephanie, har nu slået op, pga Justin's mange fejl. Justin er dybt såret, og kan ikke lade være med at tænke på Stephanie. Men har Stephanie det mon på samme måde? Og hvordan takler hun det faktum, at Justin og hende har slået op? Vil Justin nogensinde, vinde Stephanie tilbage?Dette er 2'eren af "Bad boys don't cry".

90Likes
55Kommentarer
3440Visninger
AA

1. Fortabt uden dig.

Justin's synsvinkel:

Jeg sparkede Ryan's dyne af mig, i håb om at, kulden ville overtage min krop, og fryse mig ihjel. Det stak i mit hjerte, at tænke på at Stephanie hadede mig som pesten, hvilket jeg enlig også godt kunne forstå, eftersom at jeg også havde lavet noget lort. "Justin, klokken er altså 12:30, vil du ikke have lidt morgenmad, eller i det mindste bare komme op?", spurgte Ryan, og trådte langsomt ind i værelset. "Nej", svarede jeg træt. Jeg orkede ikke nogle mennesker lige nu, udover Stephanie. Ryan sukkede højlydt, hvorefter han med tunge skridt, gik ud af værelset. Jeg vendte mig om, for at finde en behagelig stilling, da jeg ikke lå særlig godt. Jeg plejede at kunne se Stephanie's smukke ansigt, dekoreret med små, utydelige fregner på næsen, og hendes grønne/blå øjne, som udtrykkede omsorg, og kærlighed. Men da jeg vendte mig om, var der ingen Stephanie. Jeg blev nødt til at vende mig til, at jeg nok ikke ville se Stephanie i noget tid, måske endda lang tid.

Eftersom at jeg ikke kunne sove, eller ligge på nogen behagelig måde, besluttede jeg mig for, at gå ned til Ryan og Chaz. Chaz boede også ved Ryan nu, da Stephanie ikke ville have ham boende. Jeg fandt en hvid t-shirt frem, og et par hængerøvsbukser, og gik så derefter ned i stuen. Da jeg kom derned, sad der en velkendt pige, på en stol ved spisebordet, og læste et modeblad. Jeg kunne genkende de røde fregner, de brune øjne og det ildrøde hår. Der gik ikke lang tid, før at jeg kom i tanke om, at det var pigen som Ryan "hyggede sig med" den dag, da mig og Chaz var ovre hos ham. "Nå, så kom du alligevel her ned", sagde Ryan, og smilede. Jeg valgte at ignorere ham, da jeg var alt for træt til at snakke. Jeg satte mig på stolen foran den rødhåret pige, og betragtede hende nærmere. "Kender du Julia?", spurgte jeg, da jeg var ret nysgerrig efter at vide det. "Ja, hun er en af mine gode veninder", svarede hun, og kiggede op fra sit blad. Hun kneb sine øjne sammen, og så nærmere på mig. "Vent lige.... Er du, Justin Bieber?", spurgte hun, og lagde sit blad helt ned. "Ehm, ja". Hun lavede store øjne, og gispede. "Julia snakker om dig hele tiden!", sagde hun begejstret. Jeg nikkede langsomt med hovedet. Julia var faktisk en ret sød pige, og så var hun oven i købet også pæn. Men ikke pænere end Stephanie. Det kunne være, at jeg skulle give Julia en chance, altså invitere hende på en date eller noget, så kunne jeg i det mindste få Stephanie ud af hovedet. "Hvor bor hun?", spurgte jeg, og rykkede mig lidt i stolen. "Hun bor sammen med mig og Natalia", "Hvem er Natalia?", spurgte jeg, da jeg ikke havde nogen ide om hvem Natalia var. "Hende brunetten, som ham der Chaz kyssede en hel del med", svarede hun, og kastede hovedet over mod Chaz, som sad og så fjernsyn på fuld drøn. "Kunne du måske spørge hende, om hun ikke kunne mødes med mig, her ved Ryan's hus, kl 19:00?", spurgte jeg, og kløede mig lidt i nakken. Hendes ansigt lyste helt op, og hendes øjne lyste af glæde. "Jo da! Det vil hun blive så glad for at høre!", sagde hun, og klappede begejstret i hænderne.

Stephanie's synsvinkel:

Det var ikke fordi at jeg savnede Justin, på nogen måde! Men det var bare mærkeligt at han ikke var her. Der var faktisk helt fuldkommen stille, fordi at ham ikke var her. Jeg tændte for fjernsynet, da jeg ikke havde noget at lave. Jeg lagde mig ned på det kolde læderærme, på sofaen, og ventede på at søvnen ville overtage min krop. Jeg kunne ike få Justin ud af mine tanker, selvom at han havde såret mig så dybt, så kunne jeg ikke lade være med at savne, hans flabede kommentarer, og hans dejlige brune og varme øjne, og ikke mindst hans smil. Men jeg blev nødt til at tænke tilbage på det som han havde gjordt, det som jeg slet ikke ville kunne tilgive han for.

Jeg lå og tænkte på, hvad jeg skulle sige, når at min mor og Pattie, kommer hjem. Jeg kunne jo ikke bare fortælle dem sandheden, det ville være dumt, så jeg blev jo nødt til at lyve, hvilket passede mig fint, da jeg lyver over for min mor tit. Jeg fiskede min mobil, op af lommen, for at skrive til Everlyn, for at spørge om hun ikke havde lyst til at hænge ud i aften, eftersom at jeg var alene.

"Hey smukkeste! Har du lyst til at lave noget i aften, gå i biografen eller sådan noget?"

"Jada. Hvad kl?"

"Er kl 19:00 fint?"

"Ja det er super! Ses darling".

Nu var jeg i det mindste ikke alene i aften.

Justin's synsvinkel:

Jeg tog lidt voks i håret, og kiggede mig en ekstra gang i spejlet. Jeg havde en mørkeblå t-shirt på, med v-hals, og et par sorte hængerøvsbukser på, efterfulgt af et par sorte og røde supra sko. Nu var jeg vidst klar.

Jeg tog ind dyb indånding, og pustede så langsomt igen. Jeg åbnede døren, og fik straks øje på Julia, som stod og kiggede dybt ned i hendes iphone. Hun var iført en stram mørkelilla kjole, med blonder ude på ærmerne. Hun havde krøllet sit hår, sådan at det var blevet til store og fyldige krøller, hun havde også puttet lidt makeup i hovedet, ikke så meget, men nok til, at man kunne se det, fra der hvor jeg stod. Jeg rømmede mig lidt, og gik så derefter tættere på hende. Hendes ansigt lyste helt op, da hun så mig. "Hey smukke", sagde jeg og blinkede med det ene øje. Hun gengældte det, med at rødme en hel del. Det mindede mig meget om Stephanie. Suk.

Stephanie's synsvinkel:

Mig og Everlyn, havde tilbragt de sidste to timer, ved at gå rundt inde i byen, og kigge på butikker. Vi stod nu foran biografen, og var ved at tage stilling til, om vi skulle se en film, eller bare tage hjem, og se en film der. "Skal vi ikke bare smutte hjem?", spurgte Everlyn, og kastede sit lange kastanjebrune hår, bag til ryggen. Jeg nikkede, hvorefter vi bevægede os tilbage, til der hvor vi fik fat i en taxi. Jeg havde ikke nogen bil endu. Suk. Jeg kunne skimte nogle gyldenbrune lokker, i den store mængde mennesker, og de brune lokker mindede mig meget, om Justin's hår. Men det kunne det jo umuligt være, eller kunne det? Jeg begyndte og kunne se mere og mere, om det var Justin eller ej. Og pludselig kunne jeg se, at det var ham. Men han var ikke alene. Han gik med armen rundt om en langhåret og blond pige. De grinede, og hyggede sig. Og indimellem kunne man se, at pigen rødmede en del. Ligesom jeg plejede at gøre, når Justin gav mig komplimenter. Det føltes som om, at en hammer, bankede mod min mave, da jeg så dem. Tårerne var på vej op, det kunne jeg mærke. Det så ud til, at Everlyn, også havde set Justin. Pludselig fik Justin, øje på mig, og han så helt forskrækket ud. Han fjernede lynhurtigt hans arm omkring blondinen. Jeg kunne mærke at mine ben begyndte at ryste, jeg gad ikke at være i nærheden af ham, og da slet ikke ham, og en tilfældig blondine, som oven købet så billig ud. Jeg begyndte at løbe alt hvad jeg kunne. Jeg kunne høre svage råb bag mig. "Stephanie! Please vent", råbte Justin. Jeg drejede langsomt om på hælen, og så direkte på ham. Han stoppede forpustet op. "Jeg havde faktisk tænkt mig, at give dig en chance til, men det bliver der intet af nu", sagde jeg hårdt. Jeg var rasende.

Nu er der krig Justin.

Hey peepz!

Justin har atter kvajet sig.

Betyder det mon krig?

Dette var første kapitel, af

"Bad boys don't cry ~ 2"

Der kommer mange flere kapitler.

Husk at like<3

Xoxo Sarah<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...