Bad boys don't cry ~ 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 dec. 2013
  • Opdateret: 22 dec. 2014
  • Status: Igang
Justin og Stephanie, har nu slået op, pga Justin's mange fejl. Justin er dybt såret, og kan ikke lade være med at tænke på Stephanie. Men har Stephanie det mon på samme måde? Og hvordan takler hun det faktum, at Justin og hende har slået op? Vil Justin nogensinde, vinde Stephanie tilbage?Dette er 2'eren af "Bad boys don't cry".

90Likes
55Kommentarer
3459Visninger
AA

7. "Fordi at jeg fucking elsker dig".

Stephanie's synsvinkel:

"Hej min skat. Mig og Pattie kunne godt trænge til en smule mere ferie, jeg tænker at vi bliver her en måned længere, er det ok for dig?", kom det fra røret af på min iphone. Jeg tænkte lidt over det hun sagde, og blev til sidst enig med mig selv om, at det faktisk ville være rart at have lidt alene tid oven på alt det der lige er sket. Jeg var ikke helt parat til at fortælle hende om mig og Justin's forhold, eller rettere sagt, mig og Justin's fortid. Vi var færdige med hinanden. Totalt done. Tror jeg nok. "Jaja det er super", sagde jeg og smilede let. "Dejligt, jeg setter nogle penge ind på dit kort, så kan du købe mad og drikke, eller tage ud og shoppe med Everlyn", kom det glad fra min mor. Min mave krympede sig sammen, i dét hun sagde "Everlyn". Men det var endu en af de mange ting, som jeg ikke var parat til at fortælle hende endu. "Ok, tak". Og med de ord havde jeg lagt røret på.

Jeg kunne virkelig godt bruge Ryan lige nu. Men selvom at jeg godt vidste at han ikke var her, og aldrig ville være her, så savnede jeg ham alligevel utrolig meget. Men det var også altsammen Justin's skyld. Jeg når ikke at være glad i 3 sekunder, før at Justin kommer og ødelægger det hele for mig.

Mine frustreret tanker blev afbrudt af en pludselig banken på døren. Jeg rejste mig langsomt fra min seng, og bevægede mig hen til trappen, for så at gå ned i stuen til hovededøren.

Et par frustreret og nervøse øjne kom mig i møde, i dét jeg åbnede døren. Jeg kunne genkende de hasselnødde brune øjne, som jeg plejede at vågne op til hver eneste dag. Vi stod i et par sekunder og stirrede på hinanden. Jeg var stadig rasende på ham, men noget sagde mig, at han var kommet for at sige undskyld. "Justin.....", fik jeg tvunget frem fra min ordløse mund, men blev afbrudt af en høj sukken som kom fra ham af. Jeg rynkede lidt på panden, og trådte derefter et skridt tilbage for at han kunne komme ind. Jeg ville faktisk overhovedet ikke have ham her, men af en eller anden grund så lod jeg ham komme ind. Han satte sig med et suk i sofaen, hvorefter han kørte frustreret en hånd gennem hans gyldenbrune hår. Jeg satte mig forsigtigt på overfor ham i en anden sofa. "Du syntes at det var sjovt, gjorde du ikke?", hviskede jeg, uden at skænke ham et blik. Jeg sad blot og legede med mit armbånd. "Hvad mener du?", spurgte han undrende. Og selvom at jeg ikke kiggede på ham, så vidste jeg, at han så forvirret ud eftersom at jeg ikke havde forklaret min sætning helt korrekt. "Du syntes at det var sjovt at tage billedet af mig, ik", spurgte jeg i et suk, hvorefter jeg fangede hans såret blik. "Steph, undskyld at jeg tog billedet, men jeg sværger, det var ikke mig der sendte det til alle på skolen, det var Chaz", sagde han dybt såret, og ved sig forsigtigt i læben. "Når ja, giv bare skylden på dine venner", svarede jeg olmt, og viftede akavet med hænderne. "Det er bare fordi.....", fik han fremstammet, og kiggede derefter ned i jorden. "Fordi at hvad, Justin?", sagde jeg, i en lidt for hård tone. "Fordi at jeg fucking elsker dig", sagde han i et snøft. Jeg kiggede nærmere på, og opdagede til min store forskrækkelse, at han rent faktisk sad og græd. "Justin.....", hviskede jeg såret, og satte mig derefter forsigtigt ved siden af ham. "Jeg forstår dig ikke helt, du tog et billede af mig nøgen, fordi at du elsker mig?", spurgte jeg lidt dumt, men stadig medfølende. Jeg vidste godt, at spørgsmålet lød ret dumt, men jeg var nødt til at vide svaret. Han sukkede irriteret, og spændte i hans muskler, hvilket blottede hans muskuløse arme og mave, som man kunne se igennem hand hvide tangtop. "Du gør det svært for mig Steph, jeg tog billedet fordi at jeg var frustreret, og ikke vidste hvad jeg lavede. Men jeg har gået og tænkt, og det mener jeg virkelig, og jeg nåede frem til, at jeg elsker dig", svarede han, hvorefter han snøftede lidt. Jeg tænkte lidt over hans svar. Jeg har nok aldrig set Justin så såret før, der måtte være et eller andet galt med ham, siden at han bare sådan kommer uventet, og begynder at græde, det ligner overhovedet ikke Justin, på nogen måde. Jeg lagde blidt min hånd på hans varme ryg, og kørte det op og ned. Han drejede hans hovede 90 grader, hvorefter han fangede mit blik. Det var et meget intens, men dog kortvarigt øjenkontakt, eftersom at Justin brød øjenkontakten, ved at bevæge hans hovedet tættere og tættere på mit. Der gik ikke engang to sekunder, før at han havde plantet sine bløde læber på mine. Det blev et meget intens kys, og jeg kunne mærke på min mave at jeg var glad. Men alligevel så føltes det ikke helt rigtigt, og alligevel så gjorde det. En masse tanker fløj rundt i hovedet på mig. Men jeg havde ikke tænkt mig at tage mig af de forvirret tanker. Lige nu ville jeg bare fokusere på Justin, og nyde at han var her hos mig. Justin skubbede med en blid hånd, mig ned på sofaen, sådan at jeg nu lå ned. Han lagde sig blidt oven på mig, men han slap ikke kysset.

En pludselig smerte kom mig i møde, eftersom at Justin var kommet til at presse sin albue ned på de forskellige steder, hvor han havde slået mig. "Av, Justin", klynkede jeg hvorefter jeg skubbede ham væk fra mig. "Hvad er der baby?", spurgte han forvirret, og rynkede derefter lidt på panden. Jeg tog mig til de forskellige steder på maven, hvor han havde slået mig, og han forstod straks min hentydning til at han havde været lige lovlig vild. "Oh.... Undskyld", svarer han, og kiggede såret ned i gulvet. "Det gør ikke noget", svarede jeg, og smilede sødt til ham. Men det så ikke ud til at han reagerede på mit smil, da han bare sad og legede stirrekonkurrence med gulvet. (Ikke bogstaveligt talt). "Er der noget galt?", spurgte jeg, hvorefter jeg rettede lidt på min trøje, som Justin fint havde taget sig af, ved at krølle den fuldstændig til. "Jeg skulle ikke have slået dig", svarede han, men stadig uden at skænke mig et blik. "Det er jeg enig med dig i, men jeg fortjente det vel", svarede jeg opmuntrende, og håbede inderligt, at han nu ville kigge på mig. Mit ønske gik i opfyldelse. Hans blik fangede mit, og vi havde nu atter øjenkontakt. "Nej, du fortjener intet af det som jeg har gjordt mod dig, af dumme ting", svarede han, hvorefter han lagde hovedet på armlænet. "Men ved du hvad jeg fortjener?", spurgte jeg frækt, hvorefter jeg bevægede mig nærmere og nærmere mod ham. "Hvad fortjener du?", spurgte han undrende, men ikke ondt eller noget, bare et almindeligt spørgsmål. "Jeg fortjener dig", svarede jeg, hvorefter jeg planeter en hurtigt kys på hans varme kind. Hans ansigt lyste helt op. Der var jule lys i hans varme øjne. Han gav mig en kæmpe krammer, og jeg var faktisk tæt på ved at tro, at han ville kysse mig, for det ville totalt ligne Justin. Men han kyssede mig ikke, han gav mig bare en lang krammer. Ikke at det gjorde noget at han ikke kyssede mig, det var faktisk rart for engang skyld, bare at give ham en krammer.

Lige nu ønskede jeg kun at være hos ham.

Hej søde mennesker!!

Så kom der endelig et kapitel.

Jeg undskylder så mange gange

for, at jeg ikke har skrevet noget

på det seneste. Men jeg lover at

være meget mere aktiv her i

2014. Btw, så ville jeg lige sige

tusinde tak it det utrolig søde

kommentarer. Det er virkelig

sødt af her!<3

Xoxo Sarah<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...