Bad boys don't cry ~ 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 dec. 2013
  • Opdateret: 22 dec. 2014
  • Status: Igang
Justin og Stephanie, har nu slået op, pga Justin's mange fejl. Justin er dybt såret, og kan ikke lade være med at tænke på Stephanie. Men har Stephanie det mon på samme måde? Og hvordan takler hun det faktum, at Justin og hende har slået op? Vil Justin nogensinde, vinde Stephanie tilbage?Dette er 2'eren af "Bad boys don't cry".

90Likes
55Kommentarer
3445Visninger
AA

10. En ny Justin...

Stephanie's synsvinkel:

Som dagene gik blev Justin mere og mere underlig. Okay, underlig er måske en overdrivelse, men han havde i hvert fald ændret sig. De varme brune øjne var blevet til kolde og dystre øjne. Det gik mig meget på nerverne, specielt fordi at jeg var så glad for at mig og Justin lige havde fået renset luften imellem os.

Jeg lå i sengen og prøvede at tage mig sammen til at gå i skole. Men det var som om at min krop tvang mig til at blive i sengen, hvilket egentlig ikke gjorde mig noget da det eneste jeg havde lyst til var, at blive liggende. Men desværre havde jeg en pligt til at gå i skole, og det var ikke fordi at mine karakterer var noget at råbe hurra for. Jeg tog mig sammen og rejste mig fra den lunefulde seng. Det summede i mit hovede og det føltes som om at jeg var svimmel. Jeg slentrede hen ad mit værelse og ud på badeværelset for at gøre en ende på mit forfærdelige udseende. Der gik 20 minutter og jeg havde overraskende nok, allerede gjordt mig klar. Ny rekord, wiiii. Jeg stod nu i ført et par slidte boyfriend jeans og en hvid stram croptop. Jeg havde fladet mit hår og havde puttet lidt makeup på. Jeg var nu klar til at indtage skolen med stil. Not....

Jeg gik ned af trappen for så at finde noget mad at spise. Jeg stoppede dog da jeg var halvvejs nede af trappen. Jeg kunne høre Justin gå og rumsterer nede i stuen. Jeg talte til ti og gik forsigtigt ned af trappen. "Godmorgen", sagde jeg roligt, dog uden at skænke ham et blik. Jeg kunne fornemme hans blik på mig, hvilket jeg fandt en smule akavet. "Hey", sagde han iskoldt hvorefter at han tog en slurk af hans kaffe. "Drikker du kaffe?", spurgte jeg undrende, da det overhovedet ikke lignede ham at drikke kaffe. Han plejede at sige at det kun var for gamle mennesker. "Ja hvad tror du selv. Det er ikke ligefrem fordi at vand er sort vel?", snerpede han.

Jeg lagde mine arme over kors og kiggede vredt på ham. "Undskyld skat, jeg er bare træt efter igår", sagde han og kyssede mig på kinden. Kan i se hvad jeg mener!? Han har virkelig ændret sig!!

"Apropos igår, hvor var du henne?". Han sukkede og sænkede kaffekoppen. "Jeg var hos Ryan", svarede han og tog sin skoletaske over skulderen. Han stoppede op inden han gik ud af døren. "Skal du have et lift, eller?". Han ventede på svar fra mig som bare stod og kiggede undrende på ham. Jeg nikkede utydeligt og fulgte med ham ud til hans bil.

Ingen sagde noget i bilen og der var en sær stemning mellem os. Han parkerede bilen og steg ud. "Justin, lige inden du går ind på skolen og glemmer at jeg er der, så vil jeg altså lige høre hvad det er galt. Du har opført dig anderledes de seneste par dage". Han drejede om på hælen sådan at hans front vendte mod mig. Han sukkede og kløede sig i øjnene. "Der er ikke noget okay? Jeg har bare en masse at se til og det hjælper ikke at du klæber dig op af mig hele tiden." Klæber sig op af ham!? Hvad snakker han om. "Justin hør li....". Jeg blev afbrudt af klokken som ringede ind til time. Justin kiggede et kort øjeblik på mig, men vendte så om for at gå til time.

Jeg forsvandt i mine egne tanker i løbet af nærmest alle timer. Jeg kunne ikke koncentrere mig. Tankerne fløj rundt i hovedet på mig. Alt sammen på grund af Justin. Jeg valgte at tage en pause fra denne time, for derefter at gå på toilettet og få samlet tankerne. Jeg sneg mig diskret ud af klasseværelset og åndende lettet ud, da jeg var ude på gangen. Der var ikke en eneste sjæl på gangen, hvilket kun var godt efter mit vedkommende da jeg ikke orkede at snakke med nogen nu. Jeg bevægede mig mod toilettet, da jeg pludselig så en skygge på gangen. Det lignede en jeg kendte. Pludselig kunne jeg se hvem det var. Fuck.

Hej babes.

Så kom kapitlet som jeg ved at mange af her har ventet på. Jeg vil gerne høre jeres mening om kapitlet.

Jeg vil egentlig også lade jer bestemme hvem Stephanie kan se på gangen. Så skriv gerne i kommentaren hvem i synes. Jeres kommentar kommer til at afhænge noget af historien, så tænk over hvem i synes hun skal få øje på<3

Kys Sarah.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...