Et broderskab af ild.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 dec. 2013
  • Opdateret: 1 jan. 2014
  • Status: Igang
Josefine, Anja, Fire, Line, Maja, Kirstine, Aksel, Niklas, Simone og Andrea har lavet et broderskab. Men en dag, forråder Line dem. Josefine og Anja er blevet udvalgt til at vise en ny dreng rundt på skolen. Men der er noget sært over ham..

2Likes
0Kommentarer
245Visninger
AA

3. Christian

Jeg grinte. Anja havde gjordt noget "specielt" ud af denne rute.

Vi stod og snakkede lystigt frem og tilbage, mens klokken stille blev hel.

Jeg kiggede rundt. Drengen stod der stadig. Han opdagede ikke jeg kiggede på ham, men det gjord Anja.

"Tror du det er ham?" Nærmest hviskede hun.

"Ja.." Hviskede jeg tilbage.

"Jeg taler med ham." Anja gik forsigtigt over til ham.

Han kiggede lige så stille på hende.

"Undskyld mig? Er du ny her?" Hun rynkede bryne, hun måtte have set sjov ud. Men drengen grinte ikke. Han gav bare et smil fra sig og sagde ja. Typisk, man!

Anja smilte. " Hej jeg hedder Anja, og dette er Josefine." Hun pegede over på mig. Jeg gav et lille vink fra mig og prøvede at huske ruten vi skulle gå.

Han smilte skævt til mig. "Jeg hedder Christian."

"Dav Christian, vi skal følge dig rundt."

Ærlig talt så tror jeg ikke at Christian fulgte med i Anjas snak. Han kiggede bare på mig.

Vi gik ruten og det gik skam godt. Efter en lille halv time sad vi på bænkene udenfor og snakkede om vi skulle noget efter skole. Slyngveninder! Eller hvad i nu vil kalde os. Vi blev enige om vi tog på Pizza baren, inde i byen, senere den eftermiddag.

Vi gik ind i klassen og satte os ned. Jeg tog min telefon frem. Fuck, Aleks havde prøvet af ringe til mig tolv gange!

Jeg skyndte mig at prøve og ringe til ham. I tredje forsøg tog han den, endelig.

"Hey Aleks!" Jeg så på Anja som var igang med at snakke med Christian. De stoppede og gloede på mig. "Hvorfor har du ringet så mange gange?"

I den anden ende af røret blev der sukket og mumlet. "Fordi at vi ikke skal i skole idag. Lily holder fri."

Jeg skulle lige til at skrige. Bare jeg havde taget den telefon! "Så'e.. Du siger vi ikke skulle i skole idag?"

Anja klappede sig selv panden, hvor Christian mumlede noget med Shit.

"Ja.. Jeg må slutte nu! Hej Hej!" Aleks lagde på.

"Nå'e... Skal vi gå hjem til mig? Min mor er ligeglad." Jeg smilte skævt til dem og de nikkede.

Det var begyndt at blive varmt. Det var snart sommferie og jeg glædede mig.

"Hvad skal du lave i ferien, Christian?" Jeg kiggede på ham.

"Hmm.. Jeg skal til basketball kamp også skal jeg mødes med nogle gamle venner." Han fremtvang et smil og kiggede i jorden.

"Hvad med dig Anja?" Jeg kiggede på hende.

"Jeg skal hjælpe Hope med rideskolen, eller skal jeg nok på stranden." Hun lavede en mine, der ville have fået mig til at falde død om, hvis ikke det var fordi at Christian også var der. Okay, måske var jeg lidt lun på den fyr.

Jeg smilte svagt for mig selv.

Anja åbnede døren til mig hus. Hun havde været her mindst 100 gange før. Hun var tæt på at smække døren op i min mor, hvis ikke det var fordi Christian havde sagt: "Pas på."

Min mor smilte til os da vi kom ind, og gav mig blikket; 'En kæreste?'

Jeg tror jeg begyndte at rødme. Det siger Anja.

Vi gik op på mig værelse. Jeg havde det øverste værelse, fordi så slap jeg for mine søskende. Det var nok det mindste, men jeg er ligeglad.

Vi satte os på sengen. Jeg kiggede rundt. Jeg havde ikke fået mine plakater ned. Der han to billeder skævt og mine bøger lå tilfældige steder. Jeg smilte skævt. Jeg havde glemt at rydde op.

Vi røg hurtigt ind i en snak.

"Tror i på de overnaturlige?" Anja brød noget af tavsheden.

"Ja. Det ville være mega sejt hvis de fandtes!" Jeg gav hende et stort smil og kiggede på Christian. Det så ud som om han overvejede spørgsmålet.

"Hmm.. Det kommer an' på hvad. Jeg tror på Vampyre, Vareulve, Engle og Demoner. Jeg ser ingen grund til hvorfor spøgelser skulle findes." Han stirrede ud i luften. Det svar gav mig virkelig mulighed for at overveje mig svar.

Anja kiggede lettere opgivende på ham. Hun lagde armene over kors. "Hvorfor skulle spøgelse ikke findes?" Hun rynkede brynene, og lignede en der ville have sin vilje.

"Fordi det er ulogisk. Mennesker er lavet af kød og blod. Ikke ånder og sjæle." Han mumlede noget som jeg ikke hørte.

"Jamen, så kan de da stadig findes!" Nu så hun bare endnu mere sur ud.

Christian sukkede opgivende. "Det kan de vel." Også smilte han til os.

Min telefon blinkede og jeg tog den op. Det var en besked fra Line. "Hej Josefine. Jeg har fået af hvide at Kristine går ud af broderskabet så jeg ville om Laura måtte være med?"

Det lynede for mine øjne. Laura?

"Anja.." Hende og Christian kiggede på mig. Jeg gav Anja telefonen. Hun læste lystigt.

"Men.. Laura kan vel ikke komme med hvis en anden kommer med?" Hun kiggede op.

Jeg rystede på hovedet. "Nej. Men hvem skulle gide det?"

Anja kiggede på Christian også på mig. Så smilte hun.

"Christian?" Hun vendte blikket mod ham.

"Ja?" Han kiggede forvirret på hende.

"Vil du være med i et lille broderskab?" Hun kiggede bedende på ham.

Han sukkede. "Kan jeg da godt."

Hun jublede og gav mig telefonen tilbage.

"Desværre Line. Christian er med i stedet."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...