fortæl mig om dig selv, hvis du tør

Michelle er en pige på 15 som har haft det perfekte liv, hvor hun var den populæreste den pæneste og den der fik alle drengene, lige indtil den dag hvor hun fyldte 15. følg med i denne Movella og mød Harry Styles ( som ikke er kendt) som vil hjælpe Michelle.

0Likes
0Kommentarer
217Visninger
AA

3. venskab

Vi havde nu siddet og snakket om fransk i 3 timer, og jeg orkede ikke mere så jeg spurgte Harry om han var sulten, og som forventet nikkede han bare kort. Jeg smuttede ned i køkkenet og fandt 2 colaer og noget frossent lasagne og varmede det op.

Harry synsvinkel:

Michelle var lige gået ned i køkkenet for at lave noget mad. Jeg var glad for at hun spurgte for jeg var ved at dø af sult. Jeg vidste godt at hun havde lagt mærke til at jeg var forandret i forhold til før hvor jeg var smilende osv. Men jeg kunne bare ikke tvinge et smil frem, jeg var ydmyget over at hun så mig blive overfaldet af de tre drenge, jeg følte at hun nu tænkte jeg var en svagpisser. I virkeligheden burde jeg nok tage mig sammen så vi kunne snakke normalt. Jeg gider ikke sidde og vente her vi har jo alligevel siddet her i hvad? 3 timer? Eller noget? Så jeg rejste mig for at gå ned til Michelle. Inden jeg gik ind i køkkenet kunne jeg høre nogle stemmer. Jeg gik ud fra at det måtte være hendes far hun snakkede med, men jeg blev stående og lyttede lidt. Michelle siger at hun har en ven med hjem på besøg og så svarer hendes far: fint nok men du ved godt at vi har en aftale i aften ikke, klokken 8 efter aftensmaden. Jeg vidste ikke helt hvad de skulle, men jeg bliver lidt nysgerrig, så da jeg kan høre at de ikke snakker mere går jeg ud i køkkenet.

Da jeg kommer ud i køkkenet kan jeg se at Michelle er tæt på at græde, men hvad er der sket siden hun er ked af det? Men det tænker jeg ikke videre over for jeg kan jo ikke bare stå og kigge på hende som en eller anden åndssvag. Så jeg går hen til hende og lægger en trøstende arm om hende. Hun begynder at græde stille, og jeg siger at det nok er en god ide hvis vi går op på værelset. Da vi kommer derop går hun hen til sin seng og sætter sig ned og klapper ved siden af sengen for at gestikulerer at jeg skal sætte mig ned ved siden af hende. Da jeg sætter mig kigger hun kort på mig og kigger så hen mod vinduet.

Michelles synsvinkel

Vi satte os op på værelset, men jeg kunne ikke kigge Harry i øjnene mere, ellers ville jeg begynde at græde helt vildt, så i stedet så jeg hen på vinduet. Hvordan skulle jeg begynde? Jeg kendte ham jo knap nok, men han virkede som en jeg kunne stole på, men for at være sikker spørger jeg ham alligevel: ”Harry… du må love mig ikke at sige det her til nogen som helst”. ”hvem skulle jeg sige det til?” han tøver lidt og siger så igen: ” Michelle du er den første som ikke har kaldt mig noget grimt! Jeg vil gerne være din ven, så jeg lover dig som din ven at jeg ikke vil sige noget”. Jeg smiler lidt ved tanken om at han gerne vil være min ven, men kommer straks i tanke om hvor alvorligt det her er.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...