Canswaugh - Secret {Book 1}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2013
  • Opdateret: 8 apr. 2014
  • Status: Igang
Verdenen Canswaugh er inddelt i 4 distrikter. Hvert år bliver alle 17 årige drenge og piger sendt ud til alle distrikter, for at få en prøve, der skal vise dem hvor de hører til, hvad de skal kunne betvinge og hvor de skal skabe en familie.
Der er vanddistriktet for De Lærde, ilddistriktet for De Frygtløse, jorddistriktet for De Smidige og luftdistriktet for De Kunstneriske.
Få gange sker det, at der er nogle, der ingen steder høre til. De kommer hen på en Ø, hvor de selv må holde sig i live med omgivelserne. De bliver kaldt for De Fortabte og kan intet betvinge.
17-årige Melody Frances bor med sine forældre og sin storesøster på De Fortabtes Ø. Det er op til hende, at rette op på den fejl, de andre har begået - nemlig ingen steder at høre til.
Men kan hun ændre den skæbne, der altid har forfulgt hendes slægt? Og vil det kun være begyndelsen på det hele?
Canswaugh. En verden af dramaer, forelskelser og massevis af hemmeligheder.

41Likes
187Kommentarer
3562Visninger
AA

8. Chapter 6 - The Gold Watch's Secret

På natbordet ser jeg en seddel. Jeg tager den op i hænderne, men jeg ryster så meget af jeg knap nok kan læse den.

 

  Sødt af dig at du forsøger at finde ud af hvem jeg er. Held og lykke, siger jeg bare.

  Jeg forstår at du ser mig som en modstander, men jeg er på din side, Melody. Forstår du det? Din side.

 Du må ikke få at vide hvem jeg er, så jeg vil opfordre dig til at stoppe din søgen, da jeg bare vil sørger for at du vil blive straffet.

 Det er vigtigt at du gør efterfølgende: 

 1. Gå på biblioteket.

 2. Find bogen Canswaughs Skatter.

 3. Find afsnittet om Veronicas guldur, og læs det.

 4. Mød op i nat, ved springvandet udenfor biblioteket. Der vil ligge en bunke papirer, som du skal læse, på et tidspunkt du ved ingen ser dig.

  Husk: I morgen er sidste dag, her i vanddistriktet. Nyd den, og sov godt.

  

Hvordan kan denne person være på min side? Personen har bedt mig om at stjæle et ur. Ikke engang et hvilket som helst ur, Veronicas guldur. Den må være millioner værd.

  Stadig chokeret og en smule bange, lægger jeg sedlen ind i pudebetrækket. Der vil ingen kunne opdage den.

  Alt er helt uklart. Skal jeg stole på denne person, og gøre som han eller hun siger? Skal jeg virkelig? Det virker som om at personen prøver at forklarer mig noget, noget som skjules for mig. Jeg bliver nødt til at tage chancen, for at finde ud af det.

  Jeg stopper gulduret i lommen, og løber ned af gangen og trapperne. Jeg kommer til at tænke på hvor Holden er. Jeg har ikke set ham siden inden prøven, han burde at være oppe på værelset og sove. Men jeg må nok hellere blande mig udenom. Jeg lister jo også ud sent om aftenen, mine sager bliver forholdt hemmeligt, og det gør hans også. 

  Forsigtigt sniger jeg mig ind på biblioteket. Det er nemt, da bibliotekaren tydeligvis har glemt at låse. Men hvordan pokker skal jeg finde én bog, ud af alle de her?

  Jeg sætter mig på stolen bag disken, og tænder for computeren. Der dukker et søgefelt op, og jeg taster navnet ind. Tredje reol, tredje hylde, står der. Jeg går derhen, og roder bøgerne igennem.

  Takke være glastaget, og månens lys, kan jeg se bøgernes titler. Som en af de sidste bøger på hylden, finder jeg den. Jeg sætter mig på gulvet, midt i det hele, der hvor månelyset rammer mest.

  Nysgerrigt bladrer jeg side for side igennem, og slår op på afsnittet hvor der står med stort overskrift Gulduret.

 

  Da Canswaugh blev grundlagt, fandt man rester af knoglers lig. Et guldur lagde ved et af ligene, og det er et af de største fund. 

 Det blev bekræftet at gulduret havde tilhørt en slægt, ingen vil glemme. Star-slægten. Og da den 60-årige kvinde Veronica Star, var den eneste der var tilbage af slægten, fik hun den.

 Veronica lever endnu, nu bare som 89-årig.

 

  Hold da op. Bogen her blev lavet fra 7 år siden, Veronica må da være Canswaughs ældste! Vildt.

 

  Gulduret indeholder en hemmelighed, som ikke engang Star-slægten kender til. Forskeren Emilius Frances, var den eneste Veronica havde tillid til. Han fik lov til at undersøge den, hvorefter han opdagede noget der kunne ændre verden.

 Ingen fandt ud af hvad det var, da Emilius og hans kone pludseligt forsvandt på mystisk vis. Emilius' datter endte på De Fortabtes Ø, efter hun havde fået prøven.

 Siden da har ingen i slægten bestået en prøve, og det siges, at det er på grund af Emilius' forsvinding. Der er ingen beviser, men intet tegner på snyd fra distrikternes side.

 

  Min hjerne ignorerede sidste sætning. Det er ligegyldigt, det hele. Der må være mere i alt det, men der står ikke mere. Det burde der.

  Hvorfor har jeg aldrig fået det fortalt? Mon overhovedet nogle fra min slægt, ved noget om alt det? Det virker urealistisk, men det står på skrift. Det kan da også være lige meget! Hvorfor vil den ukendte person, have mig til at læse dette? Det ændrer ikke på noget, udover at min slægt og Veronicas slægt, altid har stået nær. Og at den guldur indeholder en hemmelighed, der kan ændre verden. 

  Måske forsvandt Emilius slet ikke? Måske var der nogle der fik ham til at forsvinde? Nej, stop Melody! Jeg kan ikke engang besvare de spørgsmål jeg har nu, jeg er ikke interesseret i at få flere!

  "Hallo?" Lyder en stemme i opgangen til biblioteket. Jeg skynder mig at stoppe bogen ind der hvor jeg tog den fra, og løber så hen bag en plante, hvor jeg gemmer mig.

  Jeg ser vagten gå hen imod mig, men heldigvis falder bogen ud, jeg åbenbart ikke lagde godt nok ind. Han koncentration vendes mod den, og han samler den op. Han sætter den på plads igen, og mumler, Nåh, det må bare være et spøgelse.

  Mit hjerte begynder at banke igen, da han går ud, og låser døren. Jeg kommer bare i tanke om, at det jo ikke er særlig godt, at være låst inde på et bibliotek om natten.

  Da indser jeg, at jeg nu, kan finde ud af hvem den ukendte person er. Hvem der bad mig om det her, og om at stjæle Veronicas guldur.

  Forsigtigt lister jeg hen til glasdøren, hvor jeg kigger ud på springvandet. Den er flot, men om lidt vil den fyldes med et hav af følelser. De begynder allerede at komme. Angst, spænding, koncentration for at kunne holde øjnene oppe.

 Langsomt mærker jeg søvnen overtager mig, jeg mærker hvordan den griber fat i mine anspændte muskler, og får dem til at slappe af. I det mine øjne skal til at lukkes i, ser jeg noget.

 En mørkklædt person lister hen til springvandet. Jeg lægger mærke til hver en detalje, der er bare ikke så mange.

 På grund af at personen går i knæ, kan jeg ikke se højten. Og fordi at personen, går lige foran den del af springvandsskulpturen der skyder op i vejret, kan jeg ikke se kropsformen.

 Fandens også!

 Jeg skynder mig at åbne vinduet, hvor jeg kaster mig lydløst ud. Da jeg når hen til springvandet, er der ingen at se, kun en bunke papirer.

 

  Præsident Marks Synsvinkel.

"Her er koldt," hvisker Mark for sig selv. "Så forbandet koldt," han sidder på altanen ud foran hans soveværelse. Månen virker som om man kan gribe ud efter den, og have den i hånden. Han ser ned på skyerne, og smiler ondt til dem. "I ser så smukke ud," siger han, "men en dag vil I brænde ned, ligesom alle os mennesker. En dag vil i brænde op, sammen med hele Canswaugh!" Der er stille. Faktisk så stille, at Mark begynder at føle sig mere alene, end han er.

  Mark tager finder telefonen frem, og ringer Foustar op. "Kom herhen." Siger han hæst, og lægger røret på. 

 I morgen vil være Melodys sidste dag i vanddistriktet, hun ville skulle med til næste distrikt, hvor hun sikkert ville finde spor af hvorfor, hendes familie aldrig har været inde i et distrikt.

  Jeg går væk fra computeren, der optager præsidenten. 

  "Godt klaret," siger jeg til den mørkklædte. "Når Melody læser papirende, så vil hun forstå meget mere. Oprøret nærmer sig, den har aldrig været tættere på. Når hun har klaret de sidste prøver, vil oprøret bryde i flammer."

  "Ja," siger den mørkklædte. "Hvis alt går efter planen."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...