Canswaugh - Secret {Book 1}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2013
  • Opdateret: 8 apr. 2014
  • Status: Igang
Verdenen Canswaugh er inddelt i 4 distrikter. Hvert år bliver alle 17 årige drenge og piger sendt ud til alle distrikter, for at få en prøve, der skal vise dem hvor de hører til, hvad de skal kunne betvinge og hvor de skal skabe en familie.
Der er vanddistriktet for De Lærde, ilddistriktet for De Frygtløse, jorddistriktet for De Smidige og luftdistriktet for De Kunstneriske.
Få gange sker det, at der er nogle, der ingen steder høre til. De kommer hen på en Ø, hvor de selv må holde sig i live med omgivelserne. De bliver kaldt for De Fortabte og kan intet betvinge.
17-årige Melody Frances bor med sine forældre og sin storesøster på De Fortabtes Ø. Det er op til hende, at rette op på den fejl, de andre har begået - nemlig ingen steder at høre til.
Men kan hun ændre den skæbne, der altid har forfulgt hendes slægt? Og vil det kun være begyndelsen på det hele?
Canswaugh. En verden af dramaer, forelskelser og massevis af hemmeligheder.

41Likes
187Kommentarer
3578Visninger
AA

7. Chapter 5 - First Specimen

"Jeg er altså dybt taknemmeligt, over at du blev hjemme fra prøven i går," siger jeg til Holden.

  "Det var så lidt," siger han og smiler, "hvis nu du fik det dårligt, ville det ikke være godt at du var alene. Desuden kommer jeg jo bare op til prøven i dag, sammen med dig."

  "Ja, jeg er spændt," mumler jeg, og begynder at hoste højlydt. "Der er noget jeg har tænkt på, siden vi stod af flyet."

  "Hvad er det?" Spørger han. Gulduret. Men kan jeg stole på ham?

  "Det er.." Siger jeg svagt. "Lige meget. Det er lige meget."

  "Hvad?" Griner han. "Lige meget?"

  "Ja. Bare noget der intet betyder," lyver jeg. Hvis det ur bliver fundet, får jeg dødsstraf. Det vil jeg vædde med. Lige nu håber jeg bare, at personen der bad mig stjæle den, har den.

  "Klokken er ved at være mange," siger han. "Vi må til at gå.

  Det passer med at da vi går ud af tårnet, hører vi stemmen der råber navnene op. Jeg trækker vejret langsomt, for ikke at gå i panik. Alle mine muskler er spændt, og jeg ryster over hele kroppen, men ikke fordi her er koldt.

  Holden viser vej hen til biblioteket, hvor vi sætter os på de ledige stole. 

  Her er stort. En kæmpe sal, med høje reoler, der er fyldt til randen med bøger. De ser for slidte ud, ikke nogen jeg har lyst til at læse.

  Over os er en kæmpe glastag. Det ligner is, og jeg tror at det er meningen, at det skal forestille det. Små iskrystaller ses overalt på glasset, det er virkelig smukt.

  En dame iført en tynd mørkeblå langærmet, og et par lyseblå jeans, træder ud af en metaldør.

  "Goddag," siger hun. "Mit navn er Jeanie, og jeg står for prøven her i vanddistriktet. Den første der skal ind, er Tim Bullock."

  Han rejser sig op fra stolen, og følger med damen. Der bliver helt stille, og jeg tænker på hvad der nu sker i rummet. Bliver han stukket, ligesom mor hun gjorde? Hvad hvis man ikke kan tåle det, hvordan ved de så det? Ved de det overhovedet, tager de bare chancen?

  Spørgsmål kører rundt i hovedet på mig, og jeg kan mærke jeg får det dårligt. Jeg ser hurtigt at jeg ikke er den eneste, der er nervøs. En pige løber ud på det lille badeværelse, forenden af den lange gang vi sidder i.

  Med udsigt til bibliotekaren, der står bag en disk, vælger jeg at kigge på Holden. Han har lagt sit hår ned, det klæder ham faktisk. Jeg skynder mig at fjerne blikket, da han opdager jeg kiger på ham.

  "Er du.. Også nervøs?" Spørger jeg.

  "Meget," svarer han.

  Tiden går langsomt, og efter lang tids venten, går Tim ud af lokalet. Han har et skræmt udtryk i ansigtet. Hvad mon der skete?

  Damen kalder næste navn op, og næste navn, og næste navn igen. Det føltes som om hun medvilje undgår mig og Holden. Men så som de sidste tilbage, råber hun Holden op.

  Det sidste jeg ser, er hans nervøse ansigt der vender mod mig, og hans bredde fingre, der danner et kryds.

  For at berolige mig selv, forsøger jeg at tænke på noget andet. Men hvad mere er der at tænke på. Tænker jeg på min familie, får jeg hjemve. Tænker jeg på Holden, bliver jeg endnu mere nervøs.

  Uret på væggen tikker højt. Jeg kigger på viseren der drejer sig mere og mere, og da damen og Holden kommer ud, er jeg helt u fokuseret på omverdenen.

  "Melody Frances," siger hun. Jeg går ind så hurtigt, at jeg ikke når at se Holdens reaktion efter prøven, "sæt dig der," siger hun, og peger på stolen. Jeg kigger op på hendes korte blonde hår. Det er pænt.

  Værelset er lille, men dejligt behageligt at være i. Her er varme farver, og en tilpas temperatur.

  "Ræk mig din arm," siger hun, og jeg adlyder. Jeg føler mig som en hund, der skal gøre hvad menneskene siger. "Nu sprøjte jeg det her væske i din arm. Det gør ikkesærligt ondt, bare en prik, og en sug i maven. Du vil ende der hvor prøven er, i din bevidsthed."

  Det er imponerende, hvordan de får mig til at forsvinde væk, til en verden med de 4 prøver de har skabt.

  "Vent!" Råber jeg, da hun skal til at stikke den i min arm. Jeg ville spørger hvordan de kunne filme fra min hjerne, men det når jeg ikke, før jeg forsvinder væk.

  Mine tanker glider væk et kort øjeblik. Jeg mærker det, som kan jeg ikke trække vejret, men det kommer igen.

  Jeg er i en is grotte. Der er ingen veje ud, ingen måder hvorpå man kan slippe væk. Jeg tænker på prøven, man skal være klog for at bestå. 

  Forenden af is grotten er der fire glasrør. Hvert glasrør har et bogstav. T, K, G, H. Forsigtigt går jeg hen til dem. Jeg kigger ned, men der er kun vand at se, gennem glasset.

  Min hals krøller sig sammen. Bare prøven ikke er at jeg skal gå ind i en af dem. Det gør jeg ikke, så hellere stå her til evig tid.

  Jeg hører en høj lyd, der kommer fra den ene væg. Den begynder at rykke sig længere imod mig. Nej, nej, nej! Jeg skynder mig at presse til væggen, men den bliver ved. 

  Det må betyde at jeg altså skal vælge et rør. Men hvilken? Hvis det bliver en tilfældighed, også selvom det er den rigtige, kan man ikke bestå prøven. Man skal vide, at det er den rigtige svar.

  Da jeg skal til at gå ind i røret G, kommer jeg i tanke om noget. Men jeg må vide at det er det rigtige, og det skal gå stærkt, for jeg bliver snart knust af væggen.

  På Canswaughs gamle sprog, hed vanddistriktet Temanduljii. T for Temanduljii. Jeg siger til mig selv, at det er den rigtige svar, og går ind i røret. Jeg trykker på knappen-

  Igen sidder jeg på stolen i rummet. Damen står over mig, og løfter mig op. Jeg føler mig svimmel, det må være væsken i den sprøjte, der gør det.

  Svingende til alle sider, går jeg ud af biblioteket. Jeg går op i tårnet, op på værelset, men falder et par gange undervejs. Jeg tænker ikke en eneste gag over hvordan det mon gik, jeg har for travlt med at fokuserer på at gå.

 

  Præsident Marks Synsvinkel.

Mark tager et timeglas frem fra hans skuffe, og vender det på hovedet, så sandet begynder at drysse ned.

  "Du har til timeglasset løber ud, til at forklarer hvad der gik galt i går," siger Mark koldt, og sender Tiger onde øjne.

  "Efter jeg havde sagt beskeden til hende, kom ind dreng styrtende ind, og truede med at slå mig ihjel, hvis ikke jeg sørgede for at få hende op i en fart," siger Tiger, i sådan en fart at hun næsten ikke når at få vejret.

  "En dreng?" Spørger Mark, og rynker øjenbrynene.

  "Ja, en dreng," gentager Tiger. "Han var vel omkring 18 år, og virkede som en besat, for at få pigen i godt behold."

  "Han vidste altså hvad der skete?" Spørger Mark, og knytter knoende sammen.

  "Åbenbart," mumler Tiger. "Jeg ved at jeg burde vente med at gøre noget, til jeg var sikker på  at hun var død, men drengen truede jo med mit liv!"

  "TI STILLE!" Råber Mark, og får Tiger til at læne sig tilbage i stolen. "Det her betyder at oprøret nærmer sig! Har du overhovedet dokumentet med, som jeg for længst bad dig komme med?!"

  "Nej, chef, undskyld, det var bare-"

  "Næste gang du fejler," hvæser Mark, "sørger jeg for at du ender som Charles. Du husker godt Charles, ikke?!"

  "J-jo, Char-Charles, du h-hang?" Stammer Tiger. 

  "Præcis. Og forsvind så!" Råber han, og Tiger styrter ud i en fart.

 

  Melodys Synsvinkel.

Uden tøven kaster jeg mig i sengen, men noget stikker op i min ryg. Jeg mumler et Av, og løfter den så op.

  Da jeg ser hvad det er, forsvinder alt omkring mig, undtagen den ting, som jeg holder i mine hænder. Gulduret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...