Canswaugh - Secret {Book 1}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 dec. 2013
  • Opdateret: 8 apr. 2014
  • Status: Igang
Verdenen Canswaugh er inddelt i 4 distrikter. Hvert år bliver alle 17 årige drenge og piger sendt ud til alle distrikter, for at få en prøve, der skal vise dem hvor de hører til, hvad de skal kunne betvinge og hvor de skal skabe en familie.
Der er vanddistriktet for De Lærde, ilddistriktet for De Frygtløse, jorddistriktet for De Smidige og luftdistriktet for De Kunstneriske.
Få gange sker det, at der er nogle, der ingen steder høre til. De kommer hen på en Ø, hvor de selv må holde sig i live med omgivelserne. De bliver kaldt for De Fortabte og kan intet betvinge.
17-årige Melody Frances bor med sine forældre og sin storesøster på De Fortabtes Ø. Det er op til hende, at rette op på den fejl, de andre har begået - nemlig ingen steder at høre til.
Men kan hun ændre den skæbne, der altid har forfulgt hendes slægt? Og vil det kun være begyndelsen på det hele?
Canswaugh. En verden af dramaer, forelskelser og massevis af hemmeligheder.

41Likes
187Kommentarer
3563Visninger
AA

5. Chapter 3 - Arrival To The Water-District

Det bliver tidligt mørkt, og jeg begynder at være bange for, at Veronica ikke kan finde vej. Hun er trods alt en gammel dame, og så kan hun jo glemme vejen på ingen tid. Men da jeg får lyst til at spørger hende, om hun er sikker på, at vi ikke er faret vild, ser jeg et kæmpe tårn, der står højt oppe ved skyerne. Der er tre andre tårne, og inden jeg ved af det, så står jeg med -fødderne foran porten til det kæmpe borg. 

  Den bliver åbnet, og jeg ser en kæmpe mængde folk og små huse. Midt i det hele står en kæmpe skulptur, der skal forestille at være en globus af Canswaugh. Selv De Fortabtes Ø er med på den.

  Vi bliver ført ind i et af de høje tårne og får uddelt sedler. På min står der Holden Crosby. Et navn jeg ikke genkender.

  "Det navn der står på papiret," råber Veronica så det giver ekko. "Er den person, som I skal dele værelse med i den tid I er her. På bagsiden står det værelsesnummer som I skal være på."

  Hun begynder at gå ud, og jeg begynder at føle mig irriteret. Skal jeg dele værelse med en dreng? Han er sikkert ligeså fornærmet som jeg. Alle de andre lader til at være glade for deres værelses.. Hvad man nu kan kalde det.

  "Er du Melody Frances?" spørger en dreng og prikker mig på skulderen. Jeg vender mig om og opdager at jeg skal kigge op for at se ham. Han er høj, bredskulderet, har brune øjne og mørke-brunt hår.

  "Ja, er du Holden Crosby?" spørger jeg uden rigtigt at kigge op på ham.

  "Ja," mumler han. "Vi skal vidst dele værelse." Akavet. Så utrolig akavet. Det kan godt være at jeg indtil videre bor på De Fortabtes Ø, og at de fleste tror at jeg derfor burde være ligeglad, men det er jeg ikke. Faktisk er jeg alt andet end ligeglad.

  "Det skal vi vidst," siger jeg lavt.

 

  Præsident Marks Synsvinkel.

"Vil De dræbe hende?" spørger Tiger - Marks sekretær.

  "Hvem?" spørger Mark forvirret.

  "Foustar selvfølgelig," siger Tiger. "Du så jo den kniv, hun ville dræbe dig med?"

  "Nåh," mumler præsidenten. "Det er rigtigt. Men jeg venter lidt. Først skal Frances lige ind i et af distrikterne, og så sørger jeg for at Foustar skal få hende til at blive opdaget, i forsøget på at få sin familie med sig."

  "Hvem er Frances, og hvorfor er du så sikker på, at han vil forsøge at få sin familie med?" Tiger smiler skævt med sine fyldige røde læber.

  "Frances er en pige," svarer Mark irriteret. "Melody Frances. Husker du ikke nummeret? Og jeg ved, at hun vil tage sin familie med sig, fordi vi personligt sørger for at hun finder ud af, hvilken farer de bliver udsat for ved at bo på De Fortabtes Ø. Hun holder det ikke ud i fem -sekunder."

  "Nummeret?" spørger Tiger forvirret. "Jeg husker ikke noget med nogen nummer?" Mark tager en dyb indånding.

  "Det begyndte for flere hundrede år siden," snerre Mark. "Kan du ikke huske Frances-Episoden?"

  "Nåh jo!" råber Tiger. "Dokumentet."

  "Ja, dokumentet. Har du den endnu? Jeg skal bruge den."

  "Jo, den er stadig samme sted, som altid." Hun klør sig i håret, ved tanken om det nu også er sandt. "Hvornår skal du have den?"

  "Nu." Mark sender hastige blikke.

  "Nu? Lige nu?" Hun sætter sig nervøst til rette på stolen.

  "Ja. Hvis nogen får fat i den dokument, betyder det oprør." Mark tøver ikke et øjeblik med at finde sin cigar frem. Det gør han når han er nervøs. Det gør han faktisk hele tiden.

  "Der er jo allerede så småt oprør i blandt distrikterne.." Tiger forsøger at snige sig udenom den egentlige samtale, men det fanger Mark og kommenterer dermed straks.

  "Det ved jeg. Men vi taler om Canswaughs undergang. Ingenting vil kunne genopbygges. Og du ved udmærket godt, at det dokument vil folk slå ihjel for at få. Folk ved den findes. Har nogen indtil videre forsøgt at finde den?" Endelig Marks tur til at spørger, og hans uvidende side om hvad der virkelig sker i Canswaugh irriterer ham grænseløst.

  "Alt for mange," påpeger Tiger. "Folket ved ikke hvad dokumentet indeholder, men de ved at det er noget der kan ændre alt. Dokumentet er for dem en hellig genstand der kan vælte dig af tronen."

  "Sørg for at få den herhen hurtigst muligt. Jeg ved hvor den skal hen, hvor den kan blive -beskyttet."

  "Hvor?" Tigers forunderlige smil breder sig.

  "Den skal gemmes for alle. Også dig!"

  "Selvfølgelig, jeg henter den nu." Tiger går ud af kontoret, og forlader Mark i en dyb ensomhed. Snart ville tiden være inde til at sandheden om Canswaugh skulle komme ud. Dokumentet vil aldrig kunne beskyttes i al evighed. Mark ved at det bliver Melody, der bliver den første til at få sandheden at vide. Derfor må han ændre skæbnen. Han må slå hende ihjel, efter hun er kommet til et distrikt. Ingen vil vide at det var ham, der slog hende ihjel.

 

  Melodys Synsvinkel.

Gardinet bliver rullet for, og Holden trækker af tøjet. Jeg kigger den anden vej, og beholder mit tøj på. Ydmygelsen ved at trække tøjet af vil bare være for meget for mig. Især nu, hvor jeg lige har mødt ham.

  Hele mit ansigt blusser op. En følelse jeg ikke genkender spredes ud i kroppen. Jeg bliver helt varm om hænderne og kinderne, og gemmer mig under den tynde lagen, som skulle forestille sig at være en dyne.

  Jeg skal først op til prøven 2. dag. Holden i morgen. Jeg glæder mig ikke. Virkelig ikke. Tanken om hvad prøven kan bærer med sig, betyder jo alt for mig. Hvis jeg fejler alle prøverne, betyder det at jeg skal bo på De Fortabtes Ø. Jeg vil dø hurtigere der, end jeg vil dø her.

  I morgen er det min første fridag. Igennem mine 17 år, har jeg aldrig haft fri. Hver dag har jeg skulle på jagt for at få mad. Den følelse vil være en lettelse at komme af med, men det kommer den ikke hvis jeg dumper.

  I mit hoved planlægger jeg et skema for i morgen. Der er ikke så meget, udover at jeg har lovet Holden at tage til undervandsdelen med ham. Der skulle være virkelig flot dernede. Og større end heroppe.

  Jeg skal selvfølgelig også finde en ting at købe. Mor gav mig penge med hjemmefra, dagen inden jeg tog af sted. De penge må jeg bruge til hvad som helst. Det er ikke nok til noget dyrt, men nok til souvenirer fra hvert distrikt, hvis det nu ikke lykkedes mig at komme ind i et af dem.

  Spændingen er stor fra min side. Jeg ved ikke hvordan Holden har det, men han må være lettet over ikke at skal vente særlig længe på 1. prøven. 

  At dømme ud fra hans personlighed, kunne han godt have tilhørt jorddistriktet, men består prøven i ilddistriktet. Han virker ikke smidig, han virker vild, modig og frygtløs. Og det tror jeg også selv at han ved.

  Det er en lettelse at skulle dele værelse med ham. Jeg føler mig ikke ligeså presset til at snakke, som jeg nok ville have følt, hvis det var en pige. Alligevel er der en hvis akavet stemning i værelset. Selvom vi gudskelov ikke deler seng.

  Vi har en seng i hver sin ende af rummet. Jeg har en i højre side, og han har sin i venstre side.

  Midt på værelset, op mod væggen, står en fjernsyn der ikke har været tændt i længe. Det kan jeg se på den tykke lag støv på fjernsynsskærmen og fjernbetjeningen. Jeg har aldrig set en før, kun hørt om dem. Magiske bokse med magiske billeder. Noget om at man på de forskellige kanaler, kan se billeder og videoer fra distrikterne.

  Langsomt lukkes mine øjne i, og dæmpede farver skylles frem med mørk baggrund bag sig. Der er farverne lilla og mørkeblå. Jeg føler mig afslappet, lige til jeg hører et skud fyrres af nede i blandt husene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...