Luna

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 dec. 2013
  • Opdateret: 9 dec. 2013
  • Status: Igang
En historie om venskab, og mobning.

1Likes
0Kommentarer
85Visninger

1. Luna

Luna

Kitty kiggede forsigtigt på vandet. En cirkel udvidede sig, da en dråbe ramte det. Hun jog hurtigt tilbage. Alt havde jo lige været så godt. Det var mindre end en måned siden hun havde sine to bedsteveninder, den lækreste fyr som kæreste, og det perfekte liv. Det var under en uge siden, hun havde været til klassefest, og råsnavet med en 9 klasse, selvom hun kun gik i syvende.

13. Så gammel var hun, men hun lignede en i 30erne. De sorte rande under øjnene. Mascaraen der rendte ned af de blege kinder. Det våde lyse hår der lå på hendes skulder.

Luna. Det betyder måne. Luna, en pige med en lille næse. Langt rødt krøllet hår, der lignede ild. Briller der sad på skrå, og næsten altid faldt af. En stjernehær af fregner. Lille og buttet. Hun var egentlig ikke speciel grim, når Kitty tænkte over det. Hun var bare anderledes. Desuden havde hun ikke selvtillid til at sige det til nogen.

”Perfekt” hviskede Sofie. Kitty fnisede til hende, og kiggede mod Amalie. Det var hende og Amalie. Hele skolen, hvis ikke hele byen så op til den rige, kloge, og lyshårede Sofie. Men alligevel havde hun valgt hende og Amalie. Af alle der var netop de blevet udvalgt. Sofie var kort sagt perfekt. Hendes hår var lyst og flettet. Øjnene var mandelformede og chokoladebrune. Hun var tynd men høj, med tykke læber, og alt sat perfekt. Der var ikke en eneste fejl på heles Sofies slanke krop. ”Perfekt siger jeg”

Det første Sofie havde gjort da hun kom på skolen, var at udvælge sin gruppe. Først den smukke perfekte Amalie, der var datter af inspektøren. Amalie med glat lyst løst hår, og et smukt hjerteformet ansigt. Så 2 dage efter Kitty. Kitty med de blå øjne og det lyse hår, der var en sølle efterligning af Sofies perfektion.

Det var en uge siden Sofie var kommet, og hun havde bestemt, at hende, Amalie, og Kitty skulle være den populære klike. Kitty havde nydt at drengene kredsede om hende. Det havde hun virkelig. Det var som at være en superstjerne. Hvordan alle kæmpede for at sidde vedsiden af hende, når pladsen med Sofie var taget.

Det hele startede en mandag. Sofie havde haft en dårlig dag. En pige havde skubbet til hende. En pige der hed Luna. Kitty var ikke helt sikker på om det var rigtigt, eller om det var fordi Sofie ikke kunne lide Luna, eller ikke havde noget på hende.

Luna er en af de der piger man trækker på skuldrene af. Sådan rigtig normal. Hverken specielt ond, eller specielt sød. Hverken specielt klog eller dum. Det gjorde det nemt for Sofie. Hun kunne nemt få hende ned med nakken.

Det var den dag helvede startede.

Kitty lukker øjnene i. Ikke vise svaghed. Nej. Selvom de uendelige mængder af vand presser på øjenlågene. Hun griber om det lille sølvsmykke om sin hals. Den er fra Amalies forældre. Købt på deres halvårs ”venskab” dag. Den var sjovt nok delt i 3 dele. Kitty, stod der med en tredjedel af et hjerte tegnet uden om. Hun kneb frustreret øjnene sammen.

”NEJ! JEG ER IKKE SØD! FAT DET!”

Et plask lød i vandoverfladen, og halskæden sank ned. Langsomt så Kitty den del af sit liv hun havde elsket, forsvinde i det grumsede vand. Hun havde virkelig elsket det. Det havde været de bedste to år af hendes liv. Og nu er det sunket ned. Det er blevet glemt. Det betyder ikke noget. Intet betyder noget. Intet.

Morder. Ordet får hendes hjerte til at tikke. Som et ur. Brækfornemmelserne rammer hende. Hun er morder. Hun kendte ingen gang Luna. Men hun er hendes dødsårsag.

”Og du tror du er så god var?” dunker Amalies stemme. Kitty er nærmest i trance. Det ene mål med hendes liv, kan beskrives med tre ord. Gør. Sofie. Glad. Kittys fod retter sig i et spark, mod Luna. ”Fede hoppebold”

”Den var god Amalie” smiler Sofie. Amalie smiler tilbage. Kitty er nød til at bevise hun er bedre end Amalie. Det er deres egen lille kamp. Hun vil vinde over Amalie. Så er Sofie hendes. Endnu et velafrettet spark rammer Luna. Hun falder ned i vandpytten. Hoppebold. Luna giver et klynk. Kitty sparker hende op på ryggen, så Sofie kan stille sig på hende.

”Se hvis jeg står her kan jeg se heeele verden!” skriger Sofie.

Kitty griner, i takt med Amalie.

Hun knytter sine næver. Morder. Hun blev morder i aftes. Hun hiver en gammel krøllet stil op af lommen, og skriver, langsomt og sirligt. Hun slutter y'et med en lille krølle. Hun retter papiret ud, og stikker det i lommen, så man tydelig kan se det. 

 

Perronen er stille i nattemørket. En vind danser afsted. En pigeskikkelse med hænderne bredt ud som vinger. En smuk lyshåret pige. Hvorfor hun gjorde det vil ingen vide. Det eneste de fandt var en lille seddel, hvor der stod.

 

Er du glad nu, Kitty?

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...