Nothing Easier. -Justin Bieber

Denne Movella handler om Isabella Sommers som er Chaz sommers lillesøster, som er håbløs forelsket i Justin. Men en fejltagelse ændre hendes syn på Justin, men hvilken?

19Likes
12Kommentarer
1059Visninger
AA

14. Kapitel 13

(JUSTINS SYNSVINKEL)

Jeg vågnede næste morgen og stod op, Isa sov stadig og jeg ville lade hende sove, jeg dækkede hende til med dynen så hun ikke bare lå nøgen. Hun sov så sødt, aww.

Jeg gik ud af værelset og lukkede forsigtigt døren, jeg gik udenfor og sad og kiggede ud over den utrolig store sø.

”Hvad så, Justin?” var der en der råbte, jeg kiggede tilbage og så Ryan komme løbende mod mig og satte sig ved siden af mig.

Han sad lidt og kiggede på mig og var ved at dø af grin.

”Hvad er det der er så sjovt?” spurte jeg irriteret og rejste mig op, jeg begyndte at gå hen mod skoven, men Ryan gik med og grinede stadig.

Vi var nået et stykke væk fra huset og jeg havde lyst til at hive mit hår ud af hovedet så irriterende var Ryan.

”Okay nu har vi gået et pænt stykke tid og du bliver ved med at grine, hvad er der galt?!” spurgte jeg irriteret, ”Jeg troede godt du vidste hvor tynde væggene er” sagde Ryan imens han grinte ”Hvad snakker du om?” spurgte jeg forvirret ”Man kunne høre jer i går aftes” sagde han, ”Jeg ved ikke hvad du snakker om” sagde jeg pinlig berørt og blev helt rød i hovedet ”Jamen så lad mig opfriske din hukommelse: Åhh Isa, Åh åh Isa ja sådan… sådan, hvor er du sexet” stønnede han, han prøvede tydeligvis at efterligne mig han brød ud i et stort grin, jeg kiggede bare ned i jorden, jeg kunne ikke se det sjove i det.

Han slog mig stille på armen, ”Hey, det er jo bare for sjov” sagde han og smilede ”Jeg kan ikke se det sjove i det” mumlede jeg og begyndte at gå tilbage mod hytten.

Vi gik i stilhed, ingen af os sagde noget.

Vi kunne se huset og jeg gik lidt hurtigere end før.

Vi ankom til huset og det så ud som om alle andre en Isa var vågne.

Vi sad alle sammen i sofaen og så tv da døren ind til mig og Isas værelse blev åbnet.

Vi vendte os om og kiggede på hvem det var der havde åbnet døren og selvfølgelig var det Isa.

Hun kom gående stille ud og med halvt lukkede øjne og en hånd på ryggen og helt foroverbøjet.

Hun satte sig stille ned i sofaen og ømmede sig, ”Er du okay?” spurgte Chaz bekymret, hun nikkede stille og gabte.

”Jeg har bare rigtig ondt i ryggen og lænden” sagde hun stille og ømmede sig igen.

”Hvorfor mon” mumlede Ryan, og grinte.

Jeg sendte ham et uforstående blik og da han forstod at jeg ikke vidste hvad han snakkede om stoppede han med det samme.

”Vil du have noget at spise?” spurgte Chaz forsigtigt, hun rystede bare på hovedet.

Vi sad i okay lang tid i stilhed og så tv, indtil Caitlin sagde:”Kan vi ikke godt gå en heldags tur i skoven?”

”Jo” sagde Ryan og Chris i kor, Chaz kiggede over på Isa der bare sad og ømmede sig.

”Jeg tror jeg bliver hjemme hos Isa” sagde han

”Det er fint Chaz, du kan bare tage med” sagde hun

”Jeg ved ikke, du ser ikke ud til at have det speciel godt” sagde han bekymret,

”Jeg klarer mig Chaz, bare tag af sted” sagde hun.

Han tøvede meget, men sagde så ja til skovturen,

”Hvad med dig Justin?” spurgte Caitlin, jeg kiggede hen på Isa der virkelig så ud som om det gjorde ondt på hende, jeg rystede på hovedet og smilede svagt til hende.

Hun nikkede og så begyndte hun at pakke en madkurv og drengene gjorde sig klar.

De tog cirka af sted efter 15 minutter.

Isa havde lagt sig helt ned i sofaen for at kunne slappe af, men det gjorde næsten mere ondt på hende.

”Skal jeg lave noget mad til dig eller hente noget?” spurgte jeg forsigtigt, ”For helvede, jeg vil bare have fred!” sagde hun vredt og holdte en pude for hendes ansigt.

”Undskyld” sagde jeg stille, hun fjernede puden fra sit ansigt og kiggede på mig

”Du skal ikke sige undskyld Justin, jeg er bare ikke mig selv lige nu” sagde hun stille.

Jeg satte mig ned og løftede hendes ben op og lagde dem på mit skød ”AV AV AV AV AV” nærmest skreg hun da jeg løftede hendes ben,

”Hvorfor har du så ondt?” spurgte jeg

”Ved det ikke, jeg vågnede bare op og havde så store smerter i min lænd” sagde hun og bed sig i læben, jeg nikkede og kiggede forsigtigt på hende.

Hun havde klemt øjnene helt sammen og havde hænderne folede på maven.

”Vil du have noget massage?” spurgte jeg forsigtigt

”Gider du?” spurgte hun stille og kiggede på mig

”Selvfølgelig” sagde jeg og smilede, hun vendte sig stille om så hun lå på maven.

Jeg begyndte lige så stille og forsigtigt at massere hendes lænd, hun slappede mere af og faldt til sidst i søvn.

Jeg stoppede med at massere hende og satte mig over i den anden sofa med min iphone.

Et ubesvaret opkald? Det var fra min mor.

Jeg ringede hende op.

”Hallo?” sagde min mor

”Hej mor, du har ringet?”

”Nåårh det ja, jeg ville bare høre hvordan det gik?” jeg sukkede, det var virkelig typisk hende.

Hun var altid nervøs for mig.

”Det går fint, mor”

”Og huset er fint nok?”

”Det er perfekt, mor”

”Og Isa?”

”Hun har det ikke så godt lige nu” sagde jeg og kiggede hen på hende

”Hvad? Hvorfor? Hvad er der sket?” spurgte min mor nervøst

”Jeg ved ikke hvad der er sket hun har bare rigtig ondt i sin lænd og kan næsten ikke gå uden at det gør ondt” sagde jeg og kiggede nervøst hen på hende, min mor begyndte at grine ret højt

”Hun sov inde hos dig ikke?”

”Jo?”

”hvis det er det jeg tror det er skal hun bare slappe af i et par dage og så skal det nok gå væk”

”Er du sikker?”

”Helt sikker, Er det hyggeligt deroppe?”

”Ja det er, vi har det helt vildt hyggeligt”

”Og dig og Isa, i bruger beskyttelse ikke?”

”Moooaaaar” sagde jeg irriteret, hun grinede

”Jaja, men husk det nu” sagde hun rigtig mor-agtig

”Farvel, mor” sagde jeg irriteret

”Farvel skat, jeg glæder mig til du kommer hjem” sagde hun og jeg lagde på.

Nøj, hvor var jeg også bare sulten.

Jeg rejste mig fra sofaen og gik ud i køkkenet, jeg tog et par gryder op og kogte noget pasta.

Jeg lavede noget kød sovs og hældte det på pastaen, jeg gik hen til sofaen og kiggede på Isa.

Hun så så smuk ud når hun lå der og sov.

Hun åbnede stille øjnene og kiggede på mig, jeg smilede til hende og hun smilede svagt tilbage.

”Gør det stadig ondt?” spurgte jeg forsigtigt, hun nikkede svagt og sendte et lille smil til mig.

”Jeg snakkede med min mor om det og….” sagde jeg men hun afbrød mig ”SAGDE DU HVAD DER VAR GALT MED MIG TIL DIN MOR?!” råbte hun, jeg kiggede overrasket på hende ”Ved du hvad der er galt?” spurgte jeg stadig meget overrasket, hun rystede hurtigt på hovedet ”Hvad mente du så?” spurgte jeg mistænksomt ”Ehhm… det er lige meget” sagde hun ”Nej det er ej, hvad er der sket? Er der nogle der har gjort dig noget?” spurgte jeg seriøst ”På en måde…” sagde hun stille ”Hvem?” sagde jeg vredt, jeg skulle nok smadre den person.

”Dig” sagde hun stille, MIG!?

”MIG?!” råbte jeg ”Hvornår?” spurgte jeg og tænkte over om jeg på nogen havde skadet hende

”Justin det er ligegyldigt” sagde hun

”Nej det er ej, sig hvad jeg har gjort” sagde jeg vredt og rejste mig fra sofaen, jeg gik rundt i stuen og tænkte over hvornår det kunne havde været sket.

”Justin, det var i går, det gik lidt vildt for sig og… det kan godt tage lidt hårdt på en piges krop… når ja du ved hvad er lidt...voldsomt…” sagde hun stille og kiggede ned i sofaen.

Jeg gik hurtigt hen til hende og skubbede hendes hår væk fra hendes ansigt ”Undskyld” sagde jeg og kiggede hende i øjnene, hun smilede svagt til mig.

”Det gør ikke noget” sagde hun

”Jo det gør, prøv lige at se dig, du er jo næsten fanget på sofaen” sagde jeg

”Det’ fint Justin, jeg klarer mig” sagde hun og lagde sin hånd på min kind og nussede den.

”Kan du stå op?” spurgte jeg, hun trak på skulderen

”Jeg kan prøve” sagde hun, hun svingede benene ud over sofaen så han sad op i sofaen, man kunne se at det allerede gjorde ondt.

Hun stilte sig op, men var helt foroverbøjet.

Jeg satte min hånd på hendes haleben og den anden på hendes brystkasse, jeg prøvede at skubbe det ’sammen’ så hun ville stå oprejst og det lykkes, men hun skreg virkelig højt.

”AV FOR HELVEDE” råbte hun imens hun bøjede sig forover igen og slog mig på armen, ”Undskyld, jeg tænkte bare at det ville hjælpe hvis du strakte dig lidt” sagde jeg stille og undskyldende, jeg var gået lidt væk fra hende eftersom hun så meget vred ud.

”Kom her over Justin, jeg gør dig ikke noget” sagde hun vredt, ”Lover du?” spurgte jeg, hun nikkede og kiggede på mig med vrede øjne.

”Jeg tror ikke på dig” sagde jeg, hun så pludselig rigtig ked af det ”Så du tror ikke på mig?” spurgte hun med en grødet stemme, jeg blev lidt forskrækket over hvordan hun pludselig skiftede humør.

”Jo selvfølgelig gør jeg det” sagde jeg trøstende og stilte mig hen ved siden af hende, men det skulle jeg aldrig havet gjort for hun gav mig et mega slag i maven.

Jeg endte også som foroverbøjet og sådan stod vi og kiggede på hinanden, vi begyndte begge at grine.

”Det gjorde virkelig ondt” sagde jeg og hentydede til mavepusteren

”Hvordan tror du jeg har haft det hele dagen?” sagde hun og smilte sit smukke smil, ”Nå hvad skal vi lave?” spurgte jeg og rejste mig ordentligt op.

Hun kiggede op på mig ”Hvad vil du lave?” spurgte hun, hun var normalt en del lavere end mig, men nu var hun virkelig lav.

”Det ved jeg ikke, men jeg keder mig helt vildt” sagde jeg og satte mig i sofaen så vi cirka var på højde med hinanden.

Jeg kiggede på hende og hun kiggede på mig, jeg skulle lige til at kysse hende da min mobil ringede.

Jeg smilte skuffet til hende og tog telefonen.

”Ja?” spurgte jeg irriteret og kunne se på Isa at hun syntes det var sjovt.

”Hey Justin” det var Scooter

”Hvad er der?”

”Jeg ville bare lige huske dig på at du skal til grammy uddeling om 3 uger”

”Seriøst?!” nærmest råbte jeg

”Ja og…. Du er også nomineret” sagde Scooter og grinte

”Ej hvor fedt!” sagde jeg højt, jeg kiggede hen på Isa der stod foroverbøjet og prøvede at få fat i noget på køkkenbordet, det gjorde mig virkelig ked af det at vide at det var min skyld.

”Jeg er nød til at smutte Scooter, tak for nyheden" sagde jeg hurtigt og lagde på.

Jeg gik over til Isa og tog det hun rakte ud efter ned til hende, hun smilede taknemligt til mig.

Jeg gik over til sofaen og tændte for tv’et, jeg vendte mig om og så at Isa også var på vej herover.

Hun satte sig forsigtigt ned i sofaen og man kunne se det gjorde ondt.

Jeg håber virkelig ikke det blive ved for længe, for at sætte den her fantastiske pige gennem det her er virkelig ondt…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...