One Direction | Bad Girl

Et fængsel er et sted, hvor man kommer hen, hvis man overtræder loven. Det kommer som et chok for alle, da Harry Styles ender i et fængsel. Han bliver smidt ind i en beskidt celle, og som det første ser han pigen, Tiffany, der det næste år er hans "roomie". Hurtigt finder Harry ud af, at hun ikke er helt som andre piger. Tiffany er en pige, som levede det hårde liv med stoffer, slagsmål, gruppepres, sex og druk hver aften. Hun har været igennem en hel del, også noget ingen kender til. Mens Harry skal holde skak med hende, skal han også huske på bandet, og ikke at ændre sig til det værre. Men kan man andet end ændre sig, når man ryger i spjældet; et samfund af groteske kriminelle?
Kun én ting er sikkert - han vil aldrig glemme det år af hans liv.

128Likes
110Kommentarer
27581Visninger
AA

7. You can't see him

Zayns synsvinkel:

"Jeg savner Harry!"

"Det gør vi alle sammen, Nialler...."

Vi savnede alle sammen Harry, meget. I over en måned havde han siddet i det fængsel! Når drengene og jeg var sammen var stemningen ikke så god som før. Det havde specielt taget hårdt på Lou. Han havde stadig ikke vendt sig til tanken om Harry var i fængsel. Desuden brød han sig slet ikke om Tiffany! Jeg forstod ikke hvad problemet var med hende. Hun var sød og utrolig sjov. Lou mente bare, hun ikke var god for Harry. Ikke de havde et forhold, det tror jeg ikke. Harry havde sagt de bare var venner, og jeg stolede på ham. Det ville jeg altid gøre.

"Jeg ved ikke med jer, men jeg tager over og besøger Harry!"

"Jeg tager med, Lou og Liam vil i med?" Jeg så over på dem, og de nikkede begge og rejste sig fra sofaen. Egentligt var vi i gang med at se en film, men da vi alle havde set den mange gange før, var der alligevel ingen af os der fulgte med.

"Goddag, vi skal besøge Harry Styles," sagde Liam til politiets sekretær. Hun så på computer skærmen, og tastede noget ind.

"Dsv, han kan ikke modtage besøg."

"Hvad mener du med det?" brød Lou straks ind. Damen sukkede, men så så over på Lou.

"Han er i et rum uden lys, og der må han ikke få besøg."

"Hvorfor er han der?" Liam kløede sig i nakken og så med løftede øjenbryn på damen foran os. Niall og jeg kiggede bare, mens Lou og Liam snakkede med damen.

"Det er en straf pga. uacceptabel opførelse, i kan besøge ham om to dage."

"Okay, tak for hjælpen" sagde Liam pænt, og vendte sig om mod os. Vi gik hen til et rundt bord, og satte os der.

"Det er også pga. hende Tiffany!" råbte Lou og slog hånden ned i bordet.

"Slap af, Lou" sagde Liam, og greb fat i hans arm, inden han bankede den ned i bordet igen.

"Kan i ikke se det? Hun får ham til at gøre dumme ting, hele tiden! Hun ændre ham, for meget!"

"Lou, så slem er hun altså heller ikke. Jeg kan meget godt lid"

"Det er hendes skyld!" råbte Lou igen, og afbrød Niall.

"Jeg er enig med Niall, hun er god nok."

"Zayn, hun ødelægger ham jo for fanden! Hvis hun ikke var der, så ville Harry ikke opføre sig sådan som han gør!" vrissede Lou vredt.

"Slap så af Lou! Kom, vi tager hjem."

Vi gik ud til bilen, og kørte hjem mod Liams lejlighed.

På en måde havde Lou vel ret. Hvis ikke Tiffany og ham delte celle, så havde han sikkert ikke lavet den mindste ballade. Måske ville han også ændre sig, men hvem ville ikke ændre sig efter et år indespærret? Egentligt, så ville jeg slet ikke tænke på hvordan Harry ville være hvis Tiffany ikke var der. Han havde fortalt at de var blevet rigtig gode venner, og det var helt sikkert godt for ham at have en ven derinde. Så var han aldrig alene, han havde en at snakke med. Helt alene derinde, han ville jo blive sindssyg! Ud over det, havde Tiffany også sagt hun havde 'redet' Harry fra en eller anden fyr derinde. Hvis nu hun ikke havde været der, Harry kunne være blevet skadet. Hun jokede godt nok lidt med det, men jeg vidste godt det var for vi ikke blev for nervøse på Harrys vegne. Tiffany var god nok, og hun var god for Harry. Lou manglede bare at indse det. Lou havde altid været den af os med flest fordomme om andre, og eftersom Tiffany sad i fængsel, så havde han allerede massere af fordomme fra dag et.

"Liam, hun er i fængsel for helvede!"  Lou og Liam sad på forsædet og diskuterede, mens Niall og mig sad omme bagved.

"Lou, Harry er jo også i fængsel," sagde Niall og sukkede.

"Ja, men hun har 40 år!? Det er noget lidt værre hun er ude i!"

"Lou, hvorfor giver du hende ikke bare en chance?"

"Se på hende! Hun opfører sig som en billig luder!"

"Louis! Sådan skal du ikke snakke om Tiffany, hun er vores ven, du skal ikke bedømme hende før du kender hende!" Bam! Der lukkede Liam godt nok lige munden på ham!

 

Tiffanys synsvinkel:

"To dage til vi er tilbage i vores celle!" Jeg var så glad. Det havde mildt sagt være et helvede her. Aldrig, aldrig nogensinde havde jeg i mine vildeste fantasier drømt om jeg ville glæde mig til at blive smidt ind i den lille celle! Jeg ville aldrig her ind igen! Seriøst, når vi skulle på toilet, skulle vi først kravle rundt for at finde det i mørket, og så kom den der klamme lyd når man tisser, føj! Heldigvis havde jeg tvunget Harry til at smække sin røv ned på lokummet, for fandeme nej om han skulle stå op og tisse i mørke! Tænk lige hvis han ramte ved siden af, bare nej.... Problemerne med den klamme lyd, havde vi løst med at man skulle stå pog synge når man var på toilet. Ahahhaha, det var en del underholdende. Forestil jer det, Harry der sidder og tisser, i mens han synger en sang. Ahahah, jeg tror snart jeg dør. Men okay, når jeg sang lød det heller ikke specielt wow agtigt.

"Jeg tror aldrig nogensinde jeg har savnet min fængselscelle så meget som jeg gør nu!"

"Heller ikke mig, det eneste gode ved det her er jeg slipper for at se på dig."

"Av, der sårede du mine følelser...."

"Åhhh, Styyyleees!" Jeg krammede ham, og vuggede ham frem og tilbage i mine arme. Heldigvis var her mørkt, for det så sikkert ret mærkeligt ud.

"Du er ikke typen der krammer vel?"

"Er det så tydeligt?"

"Mmmhmm.."

"Jeg plejer enten at ignorere eller gå all in!" grinte jeg, og slap ham.

"Woaw! We got a badass over here!"

"All time badass!" grinte jeg, og Harry flækkede også. Nogle gange var han bare herlig. Andre gange var han irriterende, og andre gange var han bare Harry. Okay, dårlige beskrivelser, det ved jeg godt. Det overrasker jer sikkert ikke, at jeg ikke var så god i skolen. I havde vel alle sammen set den komme. Med mindre nogle af jer syntes jeg er en geni og den nye Einstein. Jeg ville virkelig blive rørt hvis der kom en hen til mig og sagde 'Du er den nye Einstein!' Det kommer nok bare aldrig til at ske. Jeg er ikke engang sikker på min IQ er over 65. Jeg er ret sikker på at hvis du kan åbne en dør med et boldhåndtag, så er din IQ mindst 65. Og jeg kan ikke åbne en dør med et boldhåndtag... Tud tud, hårdt liv jeg har mig... Eller måske ville det ødelægge mit image lidt, altså hvis jeg blev den nye Einstein. Men på den anden side, mange fyre syntes det er tiltrækkende hvis en pige er klogere end ham selv. Ja, det er sørgeligt.. Det betyder at hvis jeg nogensinde skal finde en kæreste skal han være dummere end mig! Kan i forestille jer at vores hus kun har boldhåndtag i dørene!? Det ville blive et helvede. Hvis en dør lige smækkede... Så kan jeg stå der og råbe 'Skat, ring til min mor, døren er lukket'.... Ved i hvad, jeg tror bare jeg holder mig til singlelivet, det er jo også så dejligt! Jeg mener, jeg kan flirte med dem jeg har lyst til, og jeg kan gå i seng med dem jeg har lyst til! Kan det blive bedre?

"Ved du hvad klokken er?"

"Øhh.... nej, ikke rigtigt.."

"I kan komme ud nu!"

"Stan?" Jeg så undrende hen mod lyset, som skar i mine øjne. I midten af lyset stod en silhuet af et menenske.

"I kommer ud før for god opførelse..."

"Er jeg i himlen?" Seriously, er jeg død? Jeg sad bare og stirrede over mod lyset.

"Kom nu for helvede bare ud, Tiffany og Harry."

"Okay, jeg er ikke i himlen.... Harry, hvor er du?"

"Her." Han lagde sin hånd i min, og vi gik sammen over mod lyset. Okay, det lød lidt som om vi skulle giftes? Skræmmende... Jeg lukkede øjnene næsten helt sammen, for lyset skar så sindssyg meget i mine øjne. Vi gik igennem en lang gang, hvor jeg bare så hvidt. Jeg skulle ikke have begyndt at gå, for jeg gik direkte ind i en væg, hvilket fik Harry til at flække af grin.

"Kom nu, videre!" råbte Stan... Seriøst, troede han jeg var hans slave? Den tanke kunne han godt glemme!

"Slap af, jeg er skadet din skinke!" Harry flækkede fuldstændig af grin, mens jeg bare tog min hånd op til min pande. Det gjorde virkelig ondt, måske fængslet her skulle overveje noget blødere tapet? Bare en idé...

"Kom her" sagde Harry, og trak mig op. Han lagde sin arm rundt om mig, og jeg blev mast helt ind til ham. Hvis jeg kunne se noget, og ikke havde gået ind i en væg, så havde jeg helt klart skubbet ham væk. Men lige nu havde jeg så sindssyg ondt i hovedet! Det var virkelig forfærdeligt.

Jeg kunne høre en låse lyd, og jeg blev sat ned på noget. Det betød jo så vi var i vores celle.

"Er du okay?" Harry tog en hånd op på min pande, men jeg slog den bare væk igen. Mine øjne havde vendt sig til lyset, så jeg kunne igen se noget.

"Slap af Styles, jeg har prøvet værre"

"Værre?"
"For eksempel dengang jeg blev slået ned..."

"Slået ned!?"

"Jeg har prøvet det meste" grinede jeg, og lod en hånd glide igennem mit hår. Jeg havde aldrig mit hår sat op, aldrig. Det var bare meget pænere når det hang løst, og desuden kunne elastikker skade håret! Og jeg elskede mit hår, seriøst det var mit liv!

"Er dine krøller ægte?" Jeg så på ham, og han så bare tilbage på mig som om jeg var en totalt idiot.

"Øhh, ja?"

"Det er bare, dit hår minder mig om mine tantes puddel," mumlede jeg, og lod en hånd køre igennem hans hår.

"Er det et kompliment?"

"Det var en sød hund, bortset for den engang bed mig i benet....." Harry begyndte at grine, og jeg kunne heller ikke selv lade være med at grine. Okay, at sammenligne hans hår med min tantes psykopatiske puddel.... Ahahahah..!

"Så jeg minder dig om en hund der engang bed dig i benet?"

"Nej, kun dit hår! Puddelen havde jo ligesom ikke sixpack, vel smarte?"

"Nåå ja, du kan lide min mave?"

"Mmmh" mumlede jeg, og løftede op i hans trøje.

"Gud, har du tatoveringer!?"

"Ja?"

"Ej, nu skal jeg lige se så!" Okay, jeg havde sådan lidt en svaghed for tatoveringer, så er det sagt! Jeg lagde ham ned på sengen, altså han sad der jo først, så jeg lagde bare hans overkrop ned, hvis i forstår? Jeg trak den forfærdelig grimme orange T-shirt over hovedet på ham, og smed den på gulvet. Right, det her lyder lidt for meget, som om vi skal til at have sex! Fuck det, jeg satte mig oven på hans mave og lod min hånd røre ved hans tatoveringer. De to man lagde mest mærke til var en stor sommerfugl og to duer. På hans ene overarm var også et stort skib, ellers var det mest små tatoveringer rundt omkring. Og så self hans fire brystvorter. Ad... Det var lidt ligesom et rumvæsen, klamt. Jeg prikkede forsigtigt til den ene, hvilket fik Harry til at flække af grin. Typisk ham! Jeg kørte mine fingre lidt rundt i cirkler på sommerfuglen, den var ret nuttet. Jeg mener, hvor mange fyre har en kæmpe sommerfugl på maven? Jeg har kun mødt en, og det er så Harry... Og jeg har set mange fyre uden trøje, så jeg ved hvad jeg snakker om!

Jeg ved virkelig ikke hvad der skete, men det var som om at den 'gamle' Tiffany lige pludselig fløj igennem mig, så jeg lod mine hænder glide fra sommerfuglen, op il hans skuldre. Jeg lagde mig lidt ned over ham, og så intenst ind i hans øjne. Han så en smule forvirret ud, det kan man vidst roligt sige. Jeg holdte mit hoved omkring to centimeter fra hans, så jeg kunne mærke hans ånde. Den 'gamle' Tiffany sparkede virkelig igennem, for inden du kunne nå at sige flødeskumskager med orange frøer, bed jeg ham i underlæben. Jeg holdte øjenkontakten i mens jeg gjorde det, og da jeg slap hans underlæbe, plantede jeg hurtigt mine læber på hans, og lod min tunge glide ind i hans mund. Efter et par sekunder, kyssede han dog med, og vores tunger snoede sig om hinanden. Hans hænder gled ned på mine hofter, og mine hænder kørte rundt oppe i hans hår. Jeg ville have stoppet, og bare lige tænde ham en smule for at være irriterende, men jeg blev revet en smule med af stemningen, så jeg blev ved. Da jeg stoppede mig selv, og trak mig fra ham, så han op på mig. Jeg kørte en hånd igennem håret og fugtede mine læber med tungen. Jeg havde helt sikkert tændt ham! Og good hvor jeg elskede det!

"Jaer, den 'gamle' Tiffany slog lige lidt for meget igennem..."

"Den gamle?"

"Altså, hvis jeg var den gamle Tiffany da vi mødtes, så havde vi helt sikkert haft sex første dag."

Han grinte med en ohh good, hæs og ret sexet latter. Tænk engang, Harry var faktisk sexet lige nu! Det havde jeg sq ikke lige forventet. Det var en smule akavet, mest fordi det jo var Harry. Altså, jeg kunne ikke bare skride, vi var fanget her, sammen...

"Der er mad!" Og der skal i love for jeg fik et chok! Det gav et mega sæt i mig, det var helt sygt! Stan var gået videre til næste celle, så han havde heldigvis ikke set os. Hvis han havde set os sådan her, han ville helt klart tro vi havde sex. Altså, man kan ikke rigtigt andet end at misforstå det. Harry ligger imellem mine ben i bar overkrop... Jaer, det kan vidst kun blive misforstået...

"Har du tænkt dig og hoppe ned?"

"Ohh... jeg var bare lige væk" grinte jeg, og hoppede ned.

Det var nu omkring en uge siden jeg sidst havde stået her. Jeg åbnede dørene ind til kantinen, og intet havde ændret sig. Her lugtede af dårligt mad, og Stan og hans venner sad ved det samme bord som altid. Jeg fik øjenkontakt med Stan, som sad og smilede stort.

"Nå, har du savnet os?" sagde jeg ironisk, og tog Harrys hånd og flettede vores fingre sammen.

"Næh, hvordan er det så at blive fanget i sengen?" Han grinte og troede tydeligvis det ville ramme mig, men han tog fejl.

"Det var en smule træls, du ved at blive forstyrret midt i det hele. Eller du ved jo ikke, hvornår har du sidst fået noget? 1980?" Jeg fik tydeligvis lukket munden på ham, og Harry og jeg gik videre hen mod Paulina som stod bag en stor gryde. Hun gav os begge noget, øhh snask? Jeg ved ikke lige hvad det var, men vi satte os ved det bord vi plejede sidde ved.

"Hvor lang tid har Joe siddet inde?"

"Jeg mener det er omkring fem år, jeg er ikke helt sikker.." Harry nikkede, og så skuffet ned på sit snask.

"Du behøver ikke spise det, jeg spiser det i hvert fald ikke!" Han så seriøst over på mig, ind til vi begge flækkede af grin.

 

Harrys synsvinkel:

"Får du aldrig besøg?"

"Hvem skulle besøge mig?"

"Hende der Mandy, eller Ryan og Danny, eller din familie?" Jeg så hen på hende, hun sad op af muren i sin seng og smilte.

"Mandy, Ryan og DYLAN kan ikke komme her. Du kunne risikere at blive fanget, og den eneste jeg ønsker at se fra min familie er min lillesøster." Danny - Dylan, det var næsten det samme.

"Hvad mener du med at risikere at blive fanget?"

"Vi har haft politiet efter os et par gange, de fik så fat på mig, og hvis de fik fat på dem ville de få den samme tur...."

"Ohh..." Jeg var chokeret. Hvad fanden havde hun lige haft gang i? Jeg havde forventet, jeg ved ikke - straf pga. hash salg eller noget, men det her var helt klart værre....

"Vi tager snakken om hvad der skete en anden dag," hun sendte mig et skævt smil, hvor jeg sendte et ret så falskt smil tilbage, hvilket hun vidst ikke lagde mærke til. Hun var optaget af musikken som spillede fra hendes ipod Sikkert en hun havde fået herinde...

"Hvor har du den der ipod fra?"

"Hvad?" Han tog høretelefonerne af, og så hen på mig med et løftet øjenbryn.

"Hvor har du ipod'en fra?"

"Jeg plagede Stan til at give mig den, normalt er det kun dem som har god opførelse som får udleveret sådan nogle ting, men jeg fik så en alligevel" sagde hun og smilede stort.

"Tror du jeg kan få en?" Hun trak på skuldrende og tog sine høretelefoner i igen. Sikke snaksaglig hun var her til aften! Det var ironisk, hvis i ikke lige havde opfanget det.

Jeg følte mig en smule træt, så jeg trak tæppet omkring mig, og lagde mig ned på sengen. Tæppet dækkede halvdelen af min mave og ned til mine fødder. Da jeg slap tankerne løs, ledte de straks hen mod kysset. Da Tiffany havde kysset mig. Det var fantastisk! hun kyssede virkelig godt, altså virkelig virkelig godt! Bagefter sagde hun godt nok det var den 'gamle' Tiffany som havde taget overhånd, men alligevel. Hun havde kysset mig. Jeg skulle nok ikke tage det som en stor ting, for efter alle de fyre hun havde kysset med bare for at blive underholdt, betød det sikkert ikke det helt store for hende. Men for mig, det fik mig bare til at blive mere forelsket i hende. Det der med hun enten ikke gjorde noget som helst, eller gik hele vejen, der var ingen som hende, og det var det bedste. Jeg ville aldrig finde nogen som hende, så jeg måtte ikke spilde chancen. Men okay, jeg havde et år til at få hende til at kunne lide mig. Hvis ikke, så var vi jo i så fald venner. Men også, det ville aldrig gå. Hun ville komme ud når hun var omkring 60. Det er fuldstændig umuligt at have et forhold til en i fængsel. Så ville jeg aldrig kunne få nogle børn, blive gift, kunne vågne op ved siden af hende jeg elsker, vi ville ikke engang kunne havde sex....

Okay, jeg ved godt det er ret dybe tanker at tænke når hun ikke engang er forelsket i mig, men alligevel... Overvej det lige, jeg er jo virkelig det man kan kalde ulykkelig forelsket. Tænk over det, hun kan ikke lide mig, hun sidder i fængsel, alt det vi ikke ville kunne nå i livet... Det er lige til at tude over.

Og hvornår kommer drengene igen? Jeg savner dem, og jeg kunne godt bruge deres gode råd. Alle spørgsmålene fløj igennem hovedet på mig, og jeg savnede bare at kunne sidde og se film med drengene, pjatte og grine, snakke seriøst og have det sjovt! Tiffany var fantastisk til at holde mig med selskab, men hun kunne ikke erstatte drengene.

 

XXX

 

Så fik i også lige lidt fra Zayns synsvinkel. Jeg tænkte det måske var rart for jer også at se lidt fra drengenes synsvinkel, og ikke kun Tiffany og Harrys.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...