One Direction | Bad Girl

Et fængsel er et sted, hvor man kommer hen, hvis man overtræder loven. Det kommer som et chok for alle, da Harry Styles ender i et fængsel. Han bliver smidt ind i en beskidt celle, og som det første ser han pigen, Tiffany, der det næste år er hans "roomie". Hurtigt finder Harry ud af, at hun ikke er helt som andre piger. Tiffany er en pige, som levede det hårde liv med stoffer, slagsmål, gruppepres, sex og druk hver aften. Hun har været igennem en hel del, også noget ingen kender til. Mens Harry skal holde skak med hende, skal han også huske på bandet, og ikke at ændre sig til det værre. Men kan man andet end ændre sig, når man ryger i spjældet; et samfund af groteske kriminelle?
Kun én ting er sikkert - han vil aldrig glemme det år af hans liv.

128Likes
110Kommentarer
28724Visninger
AA

28. Without you...

2 måneder senere!

 

Tiffanys synsvinkel:

Ja, han ville komme og besøge mig. Haha - what a joke!? Ikke en eneste gang havde han været her... Egentlig havde jeg jo lidt regnet med det, jeg mener - jeg blev sikkert bare brugt til at få tiden til at gå hurtigere. Men fair nok, det kunne jeg også godt finde på! Hvis jeg bare ikke havde fået følelser for ham...

"Savner lille Tiffany, loverboy?" Jeg så op på Chris som så ned på mig med et hånende smil. Det skete tit, at jeg falde i staver når jeg sad nede i kantinen. For det meste tænkte jeg på Harry. Om han måske havde fundet en anden? Om han havde det godt? Måske var han sammen med drengene nu? Måske sad de i studiet og arbejdede på en ny sang? Det var ikke til at vide.

"Savner lille Chris, Joe?" Sagde jeg flabet og hentydede til Joe også var blevet løsladt før ham.

"Næh, det er meget dejligere uden ham. Så kan jeg få dig for mig selv," grinede han og satte sig ned ved siden af mig.

"Rettelse: Du ville ønske du kunne få mig."

"Jeg ved jeg kan få mig. Forestil dig hvordan du stønner mit navn når jeg tager dig for hårdt."

"Forestil dig mig der skrider," sagde jeg monotont og skubbede stolen ud, inden jeg rejste mig og gik ud af kantinen.

Her på det sidste var Chris begyndt hele tiden at snakke til mig, og det var ekstremt irriterende. Tro mig, jeg var ved at dø... Faktisk, så tror jeg grunden til han hele tiden er over mig, er fordi han tror jeg er helt knust over Harry, og for at glemme ham ville jeg magisk vis få lyst til at knalde ham. Ahahah - det kunne han godt glemme! For det første, jeg var ikke knust over Harry. For det andet, jeg ville aldrig gå i seng med ham - hellere dø så!

"Får du lukket den dør op eller hvad?" Vrissede jeg af Stan og sendte ham et irriteret blik. Til mit held fik han lettet sig fra stolen og lukket mig ind i min celle. Thanks god!

Man kunne vidst godt sige, at det gode i Tiffany forsvandt sammen med Harry. Han var min bedre halvdel, og uden ham var jeg den gamle Tiffany. Tiffany som svarede alle og enhver igen, helt tiden var flabet, flirtede med alle og gjorde hvad det passede hende. Yes, Harry var helt sikkert god for mig, men nu når han ikke var her - det skulle nok lykkedes mig at komme ud i noget lort. Jeg var egentlig ret stolt - jeg havde opført mig nogenlunde i de to måneder Harry ikke havde været her, mental high five!

"Tiffany?" Jeg så hen mod Harrys seng, hvor Michael sad. Ohh... Jeg havde alt for mange gode minder fra den seng! Altså med Harry - ikke Michael, bare lige hvis i nu var lidt i tvivl.

"Hvad?" Spurgte jeg irriteret og gav ham blikket. Right, der var en masse der fik blikket...

"Hvem er Styles?"

"Hvor kender du ham fra!?" Spurgte jeg lidt for ivrigt og så med et stift blik over mod Michael.

"Tiffany + Styles," læste Mikael og så hen på væggen.

"Aww...." På væggen var et hjerte ridset hvor der stod Tiffany + Styles. Seriøst, det var da sødt! Lidt kliché film agtigt, men det var da bare noget af det sødeste nogen nogensinde havde gjort!

"Hvem var ham Styles så?"

"Ham Styles, er min kæreste," sagde jeg drømmende og tænkte på Harry som stod og smilte til mig. Aww....

Wow wow wow, Tiffany skat - du er helt væk!

"Hvordan er han så?" Okay, wow Michael! Seriøst, hvorfor kom han med sådan nogle spørgsmål!? Jeg mener, det var ikke engang fordi vi var venner. Faktisk var vi mere bekendte - yes, bekendte. Det var bare et perfect ord!

"Han er lækker og god i sengen." Right, jeg kunne ikke holde det indeee! Jeg mener det, hvis i havde en viiildt lækker kæreste som var gudeskøn i sengen, så ville i da også lige blære jer lidt, right? Jo, hvem ville ikke det?

Underligt nok sagde Michael ikke rigtig noget efter min udtalelse om Harry, men fair nok - han var sikkert chokeret. Han havde nok forventet noget med sød og dejlig og bla bla bla... Ja, nej tak.

"Mad!"

Nej, Stan var stadig et lige så sørgeligt menneske, fuldstændig monoton stemme som sagde de samme ord flere gange om dagen. Ja, enten havde han et meget lille ordforråd - eller også var han bare et sørgeligt menneske. Jeg gætter på den sidste.

"Jaa! Nu vil jeg ned og nyde noget af den yderst delikate gourmet middag," sagde jeg ironisk og gik med tunge skridt hen mod døren.

Altså, nu hvor Harry ikke var her havde jeg ikke en specielt stor gejst, og jeg havde i hvert fald overhovedet ikke lyst til at tage mig af lille Michael. Ikke fordi han var sådan en type der hele tiden prøvede at voldtage mig, slet ikke! Han var vel omkring de tredive - og ærligtalt, så kunne jeg ikke forstå hvorfor han sad inde! Han virkede som en mand der havde styr på sit liv. Det havde han så åbenbart ikke, men jeg dømte ham ikke, for man kunne heller ikke rigtig sige jeg havde det.

Nogle havde store problemer, andre havde små. Mine problemer var så ret store. Seriøst, jeg skulle tilbringe de næste 38 + sikkert lidt flere år af mit liv i fængsel, når jeg så endelig slap ud var der nogle der sikkert hellere end gerne ville dræbe mig, jeg havde stort set ingen familie - for fandeme nej om jeg skulle hjem til dem nogensinde igen! Der ud over havde jeg ingen venner, jo min kæreste som jeg ikke havde snakket med i to måneder, og som sikkert lige nu lå og knaldede en eller anden model. Jep, jeg havde virkelig en stor tiltro til Harry.

"Hvad siger du til en hed omgang på toilettet?" Hvæsede Chris ind i øret på mig, mens jeg blev mast op af væggen. Hvis han var Harry og ikke maste mig fuldstændig og havde verdens dårligste ånde var jeg helt sikkert gået med til det! Men nu var verden jo desværre ikke sådan, desværre....

"Hvad siger du til at blive smidt i ovnen?"

"Desværre, jeg har planer med dig," grinede han og kyssede mig op af halsen. Oh my god, for det første var det så meget bedre at blive kysset fucking NED af halsen! Og for det andet havde vi ikke andre aftaler end at jeg kunne grille ham i ovnen mens han skreg. Nemlig, barsk fantasi jeg havde mig.

"Det tror jeg så ikke," grinede jeg og skubbede hårdt til ham, så jeg kunne gå ind igennem dørene til kantinen.

"Det tror jeg så."

"Så tror du forkert," hvæsede jeg og fortsatte lige ned mod Paulina, med Chris gående i røven på mig.

"Jeg tager aldrig fejl," grinede han og lagde en hånd på min røv, hvilket hurtigt fik mig til at vende mig med front mod ham.

"Du skal fucking ikke røre mig, og kan du fucking ikke fatte en fucking afvisning din fucking so!"

"Jeg kan røre hvem jeg vil."

"Ja, gå hjem og voldtag din oldemor - svin," hvæsede jeg og tog en tallerken med mad ud af hænderne på Paulina. Pasta med kødsovs, per-fect!

"D"

"Ohh, din oldemor er død? Ja - hun tog sikkert sit eget liv da hun så dit klamme fjæs! Heldigt for hende hun ikke også mødte din klamme personlighed!" Hvæsede jeg og kastede tallerknen med mad lige i hovedet på ham, så tallerkenen gik i flere tusinde stykker. In - the - fucking - face, bitch! Right, jeg ville sikkert få en eller anden form for straf for det her, for måske var det ikke så smart at kaste tallerknen. Jaer, den gik jo i stykker, og så kunne en hver idiot vel tænke sig til, at det selvfølgelig resulterede i han blev skåret i ansigtet af skårene.

"Tiffany! Hvad sker der her!?" Jeg så hen mod døren hvor Stan kom gående ret så truende hen mod mig.

"Altså, han rørte mig - så jeg smed en tallerken i hovedet på ham."

"Hvad fanden er det for noget at gøre!?"

"Du må da indrømme det klæder ham bedre med fjæset smurt ind i blod og kødsovs, end det gør med hans eget ansigt!"

"Du kommer med her," sagde Stan surt og tog fat i min arm, inden han trak mig af sted.

Jep, jeg klarede mig suverænt uden Harry.

 

Harrys synsvinkel:

Jeg kneb øjnene hårdt sammen og prøvede forgæves at falde i søvn. Jeg havde både haft gode drømme og forfærdelige marridt her på det sidste. Drømmene var fantastisk og noget jeg ville ønske var virkelighed, men marridtene var forfærdelige og noget jeg aldrig ville have skulle ske. Drømmene og marridtene havde to ting tilfælles. De blev ved med at forfølge mig, og de handlede begge to om Tiffany. Måske var det et tegn? Et tegn på jeg burde gøre noget afsindig dumt så jeg kom i fængsel igen. Så jeg kunne se Tiffany igen, og mærke hendes bløde læber mod mine.

"Harry." Lou puffede til mig med sin skulder, hvilket bare fik mig til at give ham et uforstående blik.

"Sov når du kommer hjem," sagde han utrolig lavt, men højt nok til jeg lige akkurat kunne høre det. Jeg kørte en hånd igennem håret og så over på intervieweren med en nogenlunde interesseret udtryk i øjnene.

"Harry. Vi er jo alle meget interesserede i hende Tiffany. Er der noget du vil fortælle os?"

"Øhh... Jeg kan godt lide hende?" Hun slog en høj latter op, og så derefter på mig igen.

"Andet? Måske noget om jeres forhold. Hvordan mødtes i? Hvad gør i for at holde jeres forhold ved lige? Hvem er hun?"
"Øhh... Vi har ikke rigtig set hinanden så meget," mumlede jeg nervøst og bed mig i læben.

Tro mig - jeg havde så sindssyg dårlig samvittighed. Jeg havde lovet hende at besøge hende flere gange om ugen, men det var umuligt at nå. Hver eneste dag var en ny opgave. Om det var at tage i studiet, til interview, sangskrivning, lydprøver, koncerter - hver dag havde en ny opgave. Flere gange havde jeg sagt jeg ikke kunne, men det endte alligevel altid med jeg kom med.

"Men er i stadig sammen!?"

"Ja."

"Hvad har i at sige om denne video?"

Som altid blev videoen af Tiffany som hang på en mur vist på storskærmen. Der var blevet lavet en slags remix, men nogle højdepunkter. Blandt andet var der et sted hvor hun sagde de ikke skulle hate på hende, for hun ville alligevel først se dem om 38 år. Der var også der hvor hun kom ned, og hun beklagede sig over hun havde ondt i røven. Der var også en masse andet, men jeg måtte give dem ret i det så ret sjovt ud. Det var jo ikke hver dag en pige blev filmet mens hun hang på en krog. Det sjoveste var nok der hvor hun er virkelig flabet overfor Chris og så der hvor hun falder ned. Det ser så utrolig sjovt ud på filmen, og jeg kunne ikke lade være med at grine hver gang dem kom. Det bedste af det hele var at alle mine fans godt kunne lide hende, og der var stort set ikke kommet bare en lille smule hate på hende. Det var skønt, aldrig var en af vores kærester blevet taget s godt i mod, men det hang sikkert også sammen med at de havde lært hende at kende allerede fra første syn.

"Ja, der er sådan en fyr som var lidt efter os. Han fik så hængt hende op, som i kan se.

"Hun ser underholdende ud, er hun også sådan i virkeligheden?"

"Ja, man kender sig aldrig sammen med hende," sagde jeg med et stort smil på læben.

"Hvad tror du hun laver lige nu?" Spurgte intervieweren endnu engang og så lige så undersøgende på mig, som da vi hilste på hinanden i starten af programmet.

"Jeg ved det virkelig ikke, men sikkert ikke noget godt." Ordene løb bare ud af munden på mig, uden jeg kunne nå at stoppe dem. Det var en ulempe. Hver gang jeg snakkede om Tiffany kunne jeg aldrig stoppe når jeg først var kommet i gang.

"Hvad mener du med det?"

"Altså, hun er jo en bad ass, så hun har altid gang i et eller andet."

"Ahaa... Tror du hun ville have noget i mod at få et kamera ind til sig? Så hun kunne filme sin hverdag? Vi vil meget gerne følge hende, hun lyder rigtig spændende."

"Desværre, det tvivler jeg på hun gider.," sagde jeg og grinte lidt. Bare tanken om Tiffany med en kamera mand løbende efter sig kunne få mig til at rulle rundt på gulvet af grin.

Da interviewet endelig blev sluttet af gik jeg straks ud for at få noget vand. Jeg fandt vandautomaten og fyldte en plastikkop op og drak det. Ahh... Det var dejligt! Liam kom og forstyrrede mit øjeblik, da vi skulle videre med det samme. I aften skulle vi holde en mini koncert, og det var bedst at være udhvilede inden koncerter.

"Jeg er sulten..." Mumlede Niall og sparkede til sædet foran ham.

"Seriøst Nialler, det er kun to timer siden du har fået morgenmad." Sagde Liam og grinte.

"Ja , men jeg er sulteen!"

"Ro på, vi finder en Mac Drive," grinede Zayn og klappede Niall på låret.

Tiffany.... Mine drømme kom straks og kastede sig over mig. Jeg kunne tydeligt huske dem. Der var specielt en drøm og et marridt der kom igen og igen...

"Godmorgen skat," sagde hun og plantede sine læber på mine, i et varmt kys.

"Godmorgen," grinede jeg og lagde mine arme om hendes nøgne krop. Hun blinkede til mig med sine forførende øjne, inden hun knipsede med fingrene, og en dame kom ind med et bord fyldt med morgenmad. Bordet blev stillet ved siden af sengen, og damen forlod rummet igen.

"Så er der mad," grinede Tiffany med sin perfekte latter og spiste et jordbær.

Lige pludselig sad vi i en lille båd ude på havet. Det var blevet aften og vi kunne se solen som var på vej ned. Jeg så hen på Tiffany som var iført den smukkeste hvide kjole. Hendes hår var krøllet, og hendes læber var som altid knald røde. Vinden tog fat i hendes hår, og hun så fantastisk ud som hun sad og kiggede på solnedgangen. Vi fik øjenkontakt, og straks kom det forførende blik frem i øjnene på hende, som altid.

"Jeg har altid drømt om at have sex i en båd," sagde hun hæst og bed sig i læben. Straks skiftede stemningen fra romantisk til intim, og hun kravlede hen mod mig.

"Så er vi to," sagde jeg, og vores læber fandt sammen i et længselsfuldt kys. Det udviklede sig, og inden længe lå vi begge nøgne.

Det var den gode drøm. Jeg elskede når den var der, for alt var perfekt, i modsætning til marridtet. Der var det hele forfærdeligt - det var det rene kaos.

"Tiffany?" Jeg så med store øjne på en pige jeg knap nok kunne kende. Det orange tøj var skiftet ud med en kort rød kjole, og hendes normalt glade ansigtsudtryk, var skiftet til et irriteret. Mine øjne fokuserede kun på den joint hun havde mellem de røde læber, og drengen som havde en arm rundt om hende.

"Hvorfor har du ikke sagt du var kommet ud før?"

"Du kunne vel være ligeglad. Vi har jo ikke noget sammen mere." Hendes øjne borede sig ind i mine, og det var let at se hun var på stoffer.

"Hvad mener du?" Spurgte jeg med en usikker stemme og så på hende.

"Du besøgte mig aldrig, jeg har en ny nu." En stor smerte skød igennem hele min krop, og jeg måtte støtte mig op af væggen for ikke at falde sammen, så stor var smerten.

"Jamen, jeg elsker dig jo..."

"Jeg elsker ikke dig. Jeg brugte dig kun, Kevin er den kæreste som jeg aldrig fik," sagde hun hårdt, inden hun smed jointen på jorden og fangede Kevins læber i et heftigt snav. Jeg så ned i jorden, men noget hev mit blik op, så jeg så direkte over på dem igen.

"Jeg elsker dig," sagde jeg lavt.

"Har du ikke hørt efter? Jeg - brugte- dig!"

Det hele skiftede, og jeg stod i en stort sø, og havde frit udsyn til Tiffany og en eller anden mørkhåret fyr som havde sex. Jeg kneb øjnene sammen og prøvede at vågne, men det lykkedes ikke.

"Åhh... Zayn!" Stønnede Tiffany højt. Zayn? Jeg så over på dem, og jeg kunne se det nu. Det var ikke hvem som helst hun havde gang i, det var Zayn! Min bedste ven stod og havde sex med mit livs kærlighed!

"Åhh... Tiffany!"

Igen skiftede det hele, og jeg så på Tiffany og Lou som sad ved siden af hinanden i en sofa. Tiffanys hoved hvilede på Lous skulder, og hans hånd lå på hendes hofte.

"Mor, Far!" To små piger kom løbende hen mod dem, og sprang op i armene på dem begge to.

"Hej med jer! Vil i være med til at se tv?" Spurgte Tiffany sødt og så ned på de to små piger, som begge nikkede ivrigt.

"Jeg elsker dig," hviskede Lou og kyssede Tiffany på munden.

En telefon ringede og Tiffany tog straks den iphone som lå på sofabordet.

"Det Tiffany?"

"Ohh, jamen hej Jay!"

"Ja, brylluppet er på lørdag.

"Jeg glæder mig også. Så kan vi endelig sige ja til hinanden," sagde Tiffany smilende. Oh my... Alle brikkerne faldt på plads. Hende og Louis var forældre og nu skulle de giftes! Det føltes som en bi der var inden i mig, og bare blev ved og ved med at stikke i mig, ind til den ville komme ud, men den kom aldrig ud. Den blev ved og ved og ved....

Det værste marridt. De andre var mere om hvor jeg var bundet fast til en væg, i mens nogle drenge enten voldtog eller skadede hende så hun skreg af smerte. Alligevel var det her det værste. Tanken om hun ikke ville være min, og chokket over at se hende som hun var. Det var forfærdeligt, og sådan måtte det aldrig ende! Jeg måtte til at indse det, hvis det ikke skulle ende sådan måtte jeg gøre noget.

 

Tiffanys synsvinkel:

"Slip mig, din so!" Hvæsede jeg og slog ud efter Stan.

"Du ryger her ind, og du kommer ikke ud igen før om lang tid!"

Han kastede mig ind i et lille rum. Min ryg ramte ind i muren, og det gjorde vildt ond. Jeg så mig lidt omkring i det meget lille rum. Det var ikke mere end to kvadratmeter. Der var ingenting. Intet toilet, ingen seng. Well, jeg skulle tisse op af en mur og bagefter sove i mit eget pis. Så blev det bare ikke mere lækkert! Jeg slog ud med armene, men slog min ene hånd ind i væggen. Jep, det var et ekstremt lille rum. Heldigt for mig jeg var så lille, jeg kunne ligge ned uden at skulle krumme mig sammen. Jeg lagde mig derfor ned og kiggede ind i den noget så deprimerende grå mur. Mon jeg ville få mad? Det var ikke til at vide.... Jeg kunne godt forestille mig at jeg skulle sulte. Selv om det her ikke var gamle dage, så hadede Stan mig inderligt, og han ville gøre næsten alt for at slippe af med mig.

 

2 uger senere!

 

Tiffanys synsvinkel:

Jeg var stadig fanget i Stans lille totur kammer. I to uger havde jeg ligget og kigget ind i en væg. Dog var det bedre end jeg forventede, for to gange om dagen blev en bolle kastet ind til mig. Wee.... Heldigt jeg ikke døde af dehydrering. Det var nok kun fordi her var forholdsvis koldt, for i varme var jeg sikkert død for længst. Det værste måtte dog alligevel være jeg ikke engang havde fået min ipod med herover, for næ nej - vi skulle ikke holde et stop ved min celle for at hente nogen livsnødvendigt, nej nej du, vi skulle direkte videre til hullet.

Jeg havde stadig ikke fået et eneste livstegn fra Harry. Hvis jeg ikke vidste bedre ville ejg tro han var død, men jeg vidste bedre. Jeg vidste godt han havde droppet mig, men han var ikke stærk nok til at komme og sige det face to face. Det var ¨vel sådan noget popstar shit. I ved, de var jo bedre end alle andre - så selvfølgelig skulle han da ikke køre i sin luksuriøse bil hele vejen her over, sige det var forbi og køre tilbage. Næ nej, han kunne da lige så godt blive hjemme, så kunne jeg jo selv tænke mig frem til det hen af vejen.

Jep, jeg troede Harry og jeg havde noget specielt - men åbenbart ikke.

Ny aftale med mig selv, aldrig kom i et forhold med en kendt igen, aldrig! Heller ikke bare en kendt kopstabler eller mc Donalds direktør. Never, aldrig, nogensinde!

Jeg begravede hovedet i mine foldede arme og lukkede øjnene. Jeg tænkte tilbage på gamle dage. På mig, Dylan, Ryan og Mandy. På den gang jeg blev arresteret. Jep, jeg kunne tydeligt huske den dag.

Jeg åbnede træt mine øjne, og begravede mit hoved i puden. Minderne fra i går sad fast i mit hoved, og det eneste jeg så for mig var Chad som lå død på jorden, Joshs ødelagte ansigt, og Dylan som pressede sine læber mod mine. Det var et mirakel politiet ikke havde fundet mig i går, men de fandt mig helt sikkert, der ville nok bare gå lidt tid - for selvfølgelig tog det tid at afhøre en masse.

"Tiffany, op! Vi skal af sted om to timer!" Råbte min mor og rev dynen af mig.

"Skrid, jeg kommer om to timer," vrissede jeg og gik ud på mit badeværelse, hvor jeg låste døren.

Jeg svingede håndklædet rundt om mit fugtige hår, og gik fra badeværelset til mit store walk-in closet. Jeg fandt noget almindeligt sort undertøj som jeg tog på. Derefter fandt jeg et par tynde lyseblå jeans og en sort bandeau. Udover det hoppede jeg ned i mine godt slidte vans og tog nogle smykker på.

Min make-up bestod som sædvanligt af den blodrøde læbestift og den mørke øjen make-up. Mit hår tog ikke lang tid at style, for det var blevet permanentet hos frisøren, så jeg nu hver dag havde de dejligste små tætte krøller. Udover at det så virkelig frækt ud, sparede det mig også en del tid om morgenen. Jeg slap for at glatte det, og for at bruge flere tusinde kilo hårspray.

"Tiffany!" Råbte min mor nede fra gangen.

"Hvad!?" Råbte jeg højt. Tro mig, man skulle virkelig råbe højt for at komme igennem de mange vægge og gulve som huset var bygget op af. Ind til videre var det kun min mor og mig som kunne råbe så højt. Mine søskende og far gik altid fra rum til rum for at snakke.

"Kom her ned!"

Jeg sukkede højt og gik ned mod hende. Jeg trampede ned af den store hvide vindeltrappe, og ned af den store gang. Jeg så mig selv i spejlet, og say whaaat - var jeg sexet eller var jeg sexet? Jeg smilte til spejlet og gik ind i stuen, hvor ikke bare min mor sad, men udover hende to politimænd. Oh my fuck, de var hurtigere end jeg troede. Okay, spil uskyldig!

"Hey," sagde jeg og satte mig ned i sofaen.

"Hvor var du i går mellem midnat og klokken tre?" Spurgte en af politimændene og så strengt på mig.

"Sidder i og afhører mig?"

"Svar."

"Svar selv."

"Klokken er 17.20 og du er anholdt." Politimændene rejste sig på nøjagtigt samme tid, inden de gik hen mod mig og tog håndjern om mine hænder.

"Tiffany!" Sagde min mor strengt og borede sine øjne ind i mine.

"Vil du sige noget eller hvad?"

"Hvad har du gjort?"

"Ikke noget der kommer dig ved."

"Du hører ikke til i denne familie."

"Og det har du først opdaget nu?" Sagde jeg flabet og rullede øjne af hende, mens politimændene holdte fast i mig, så jeg ikke kunne gå.

"Du er ikke velkommen her mere! Du skal ikke regne med os, du er ude af familien!"

"Thanks god, vi ses nok ikke mere. Eller jo Kim, måske ser du mig på forsiden af avisen når jeg har sex med præsidenten!"

Jep, blot fire timer efter det sad jeg i retten, og der tog det da godt nok ikke langt tid at få mig dømt. Oprindeligt fik jeg 30 år, men pga. jeg var så flabet og uhjælpsom fik jeg lige 10 år mere, av av...

"Tiffany!"

"Ohh... Er du kommet for at dræbe mig? I'm here baby!" Sagde jeg flabet og slog ud med armene.

"Du er løsladt."

"A- for fuck hvad!?"

 

XXXX

 

Jeg kan godt lide åbne slutninger, men denne her er jo en man bare bliver nød til at skrive videre på!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...