One Direction | Bad Girl

Et fængsel er et sted, hvor man kommer hen, hvis man overtræder loven. Det kommer som et chok for alle, da Harry Styles ender i et fængsel. Han bliver smidt ind i en beskidt celle, og som det første ser han pigen, Tiffany, der det næste år er hans "roomie". Hurtigt finder Harry ud af, at hun ikke er helt som andre piger. Tiffany er en pige, som levede det hårde liv med stoffer, slagsmål, gruppepres, sex og druk hver aften. Hun har været igennem en hel del, også noget ingen kender til. Mens Harry skal holde skak med hende, skal han også huske på bandet, og ikke at ændre sig til det værre. Men kan man andet end ændre sig, når man ryger i spjældet; et samfund af groteske kriminelle?
Kun én ting er sikkert - han vil aldrig glemme det år af hans liv.

128Likes
110Kommentarer
27581Visninger
AA

14. Photos?

Harrys synsvinkel:

"Hvad fanden er det her, Harry!?!?!" Louis stak sin iphone helt op i hovedet på mig. Jeg fokuserede på skærmen, hvor et billede af Tiffany og mig der sad med tungerne nede i halsen på hinanden. Det var altså slet ikke et roligt kys, vi lignede virkelig noget der om få sekunder ville trække tøjet af hinanden. Det var taget for hvad, to timer siden!?

"Hvad sker der, Lou?" Liam maste sig op ved siden af mig og så ned på skærmen.

"Woooow..... Du har da scoret hende...." mumlede Niall overrasket. Normalt ville vi alle sammen falde sammen af grin over hans kommentar, men lige nu var alle vores blikke låst fast på skærmen.

"Hvem har taget det," spurgte Liam og så på mig med et seriøst blik.

"Jeg ved det ikke, vi troede vi var alene...."

"For helvede da også Harry! Hvad tror du ikke vores fans vil sige til det her!? I mens vi andre prøver at rede vores karriere, laver interviews, skriver sange, planlægger tours, så sidder du fucking og rå snaver en pige fra fængslet! Og ikke nok med det, så ryger der fandeme billeder ud på nettet af det! Vil du se twitter, hele verden går AMOK over DIG! Hvad fanden er det lige du har gang i!?"

"Lou, jeg kan j"

"Vi er bedste venner! Behøver du virkelig provokere mig sådan? Sidde og fucking snave med den pige du ved jeg har aller mest i mod!?"

"Lou, slap af." Liams stemme var rolig, og han lagde blidt en hånd på Lous skulder.  Det fik Lou  til at bryde fuldstændig sammen. Tårrene løb ned af hans kinder, i mens små hulk kunne høres.

"Lou, hvad sker der?" Liam kørte en hånd op og ned af ryggen på Lou. Liam havde altid været den bedste af os alle til at trøste. Hvis der var en af os der havde problemer, så var Liam der altid. Han var meget bedre end os andre til at bevare roen. Jeg var så forfærdelig til sådan noget, jeg gik for det meste fuldstændig i panik, det var helt slemt! Jeg vidste Niall også havde det sådan, vi var fuldstændig lost på sådanne områder.

"Se på ham Liam! Han er ikke sig selv, han har ændret sig, jeg kan slet ikke kende ham mere! Det var slemt nok han kom i fængsel, men det her!? Jeg kan ikke holde til det!"

"Lou, jeg ændre mig ikke, jeg vil altid være din Hazza."

"Jamen Harry, du kan ikke selv se det, men det kan vi andre!"

Det var så forfærdelig hårdt for mig at se. Min bedste ven sad og græd, pga. mig! Jeg vidste ikke det hele havde gået ham så meget på, men jeg kunne måske godt have fornemmet det lidt. Altså, hans had til Tiffany, da drengene sagde han havde bedste af at blive hjemme lidt, han var stille, han var normalt altid den mest højtråbende af os - sammen med Niall, self. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, jeg havde aldrig set ham så ked af det før, aldrig. Det var også kun meget få gange jeg havde set ham græde, højest to gange? Jeg lagde mine arme rundt om ham og knugede ham ind til mig. Kort efter lagde hans arme sig også om mig, og hans hoved blev begravet i min skulder.

"Harry, jeg kan ikke klare presset. Vores fans forventer meget af os, hele tiden. Især nu når du ikke er med, hvad hvis du forlader os? Hvis de ikke syntes vi er gode nok...."

"Du trænger til en pause. Du burde tage på ferie eller noget, med Eleanor! Hun kan få dig på bedre tanker, det ved jeg."

"Du har ret... Jeg bekymrer mig for meget, jeg har slet ikke brugt tid nok med hende," mumlede han. Eleanor var god for Lou, når han var trist kunne hun altid gøre ham glad, de var perfekte for hinanden! Jeg vidste også Eleanor hadede at se Lou trist, hun ville gøre alt for at få ham i bedre humør, måske endda klippe sig skaldet? Okay, måske ikke klippe sig skaldet, men hun ville gøre rigtig meget for ham.

"Boys, vi bliver nød til at snakke med Tiffany." Vi nikkede alle til Zayn, han havde fuldstændig ret. Det var kun retfærdigt hun fik af vide at der lå billeder af os på nettet. Hun ville helt sikkert blive vred, men det ville være synd at holde det hemmeligt for hende.

"HVAD!?" Hun bankede hånden ned i bordet, og kort efter blev hovedet også slået ned i bordet.

Vi havde hentet Tiffany, og hun blev lige så overrasket som vi andre. Louis havde også undskyldt for han havde været så dømmende over for hende, og han var blevet tilgivet. Nu kunne de holde til at føre en samtale sammen, og det var stort!

"Vi ved ikke hvem der har lagt dem derind, men nogen har," brummede Zayn og gav den sorte iphone til Tiffany, så hun kunne se billedet. Hendes chokerede blik blev udskiftet til et vredt og dræbende blik. Hun var helt klart lige så vred som mig, hvis ikke mere.

"Det er sikkert Joe, den fucking spasser," hvæsede Tiffany.

"Joe?" Liam så fra Tiffany til mig, han vidste jo ikke hvem Joe var, det vidste ingen af dem.

"Verdens største svin, han vil gøre alt for at ødelægge mit - og Harrys liv...."

"Hvorfor?"
"Jeg sagde nogle ting om ham, som jeg måske ikke skulle have sagt," mumlede hun og pillede ved sine negle.

"Men hvad skal vi gøre? Hvad skal vi sige?" brummede jeg og så på Tiffany.

"Vi kunne jo sige hun var ved at dø - du gav hende mund til mund?"

"Helt sikker Niall, og i mens han gjorde det benytte han sige lige af at ligge sine hænder på mine lår, sidde oven på mig og stikke tungen ned i halsen på mig, fordi han havde tabt en mønt der ned?" Det lød som en joke, men Tiffany sagde det seriøst, hun var sikkert irriteret over Nialls useriøse forslag.

"So sorry, har du et bedre forslag?"

"Sige det som det var?"

"Og hvordan er det, Tiffany?"

"Vi sad og snavede nede på biblioteket?" Jeg rystede på hovedet, det kunne vi ikke sige.... Jeg havde allerede nok omtale som player i ¨medierne, og det her ville ikke gøre det meget bedre...

"Hvad hvis vi nu bare lader det være? Måske de ville tro det var Photoshop?"

"Du er jo genial, Nialler!" Jeg kastede mig over ham i et stort taknemmelig kram.

"Det siger de fleste," sagde Niall stolt og klappede sig på brystet.

 

Tiffanys synsvinkel:

Jeg var virkelig bare 100 på, at det var Joe, det ville være typisk ham at gøre noget så lavt. Altså at ligge sådan et billede ud, det undrede mig bare hvordan han havde fået lagt billedet ind? Og hvordan han vidste hvor vi var henne? Nok var han en idiot, og dum - meget dum, men nogle gange kunne han tænke. Jeg mener, det må have krævet en del at planlægge hvordan han skulle få billedet ud på nettet. Han havde jo hverken kamera eller internet. Måske var han ikke så dum som jeg troede?

"Hey, kan i huske hende pigen i den der bog - hende med det store hår og 'One Direction take me home', skrevet i panden?"

"Nå ja, hende den lækre? Seriøst, hvis jeg ikke havde kæreste på, så ku' jeg hende godt," grinede Zayn og gav Harry et venskabeligt slag på skulderen.

"Det var Tiffany." Zayn, Liam, Louis og Niall så måbende over på mig, mens Harry sad i baggrunden og flækkede af grin!

"Ahahahah! I skulle se jer selv!" Jeg skreg af grin, de så virkelig så sjove ud i ansigterne, det var helt vildt!

"Wow... Du vil ikke vide hvad de har sagt om dig," mumlede Niall og grinede, hans meget underlige grin blandede sig med mit og Harrys så det var lige til at få ondt i ørene af. Nialls irske tegnefilmsgrin, Harrys sarkastiske grin, og mit dræbede nærmest skrigende grin. Perfekt kombi!

"Hey Nialler, du sagde hun var pæn!" Louis pegede på Niall som bare grinte videre.

"Det er da heller ingen ting i forhold til hvad I sagde!"

"Det var virkelig akavet," grinede Zayn og slog sig selv på lårene af grin.

"Ej, du er også meget lækker," grinede jeg og gav Zayn et kys på kinden. Han lavede den perfekte dramascene, hvor han blev så glad og væltede af stolen, ahahah!

"Jeg tager ikke andres damer, hold dig til Hazza!"

"Hvad mener du," spurgte jeg - helt uden at grine, jeg var stolt, meget stolt!

"Hold op! Ingen kysser sådan der uden der er noget, huh?"

"Åhhh! Hazza laver damer!" råbte Niall og klappede Harry på ryggen.

"Tiden er gået, Tiffany, Harry - tilbage til cellen. Drenge - ud!"

"Ro på Stan skatter!" Alle drengene flækkede af grin, selv Louis - utroligt nok. Vi var faktisk blevet okay gode venner. Eller, vi kunne føre en samtale og grine af hinandens jokes. Han havde vidst været lidt for dømmende, men det var pga. det hele kom på en gang, med Harry skulle i fængsel og sådan, og jeg havde tilgivet ham. Jeg må også sige jeg ikke selv gjorde særlig meget for at blive venner med ham fra start.

"Tiffany, UD!"

"Wow, jeg må heller smutte nu boys, see ya!" Jeg vinkede akavet og sendte Niall et luftkys, som han ivrigt greb ud efter og klaskede på sin mund, hvilket førte til jeg flækkede af grin. Seriøst, jeg elskede ham!

"Love you, baby!"

"Love you, too Darliing," råbte jeg tilbage til Niall og fniste. Deeeeejlige Niall!

"Ses drenge."

Jeg kunne forestille mig Harry give dem alle et kram, og som i min fantasi var han kort efter ved min side. Drengene skulle ned af en anden gang end os, så vi kunne ikke følges. Tud Tud...

"GUD!" Jeg smed mig ned i sengen og begravede mit hoved i puden, hvor er det bare typisk!

"Tiffany?"

"Stella skal konfirmeres i år, og jeg kan ikke komme med!"

"Du kan sende hende en gave, hun ved jo godt du ville være kommet hvis du kunne," sagde Harry overbevisende og lagde en arm rundt om mig.

"Jeg ved det godt, men alligevel..."

"Måske du kunne få lov at komme med sammen med Stan?"

"Tja, jeg kunne vel spørge, der skal nok en del overtalelse til, men jeg prøver." Jeg sendte ham et smil, og hun gengældte det hurtigt. Måske, hvis jeg nu bare var virkelig sød, måske ville Stan så tage mig med. Men helt ærligt, Harry blev nød til at tage med mig. Det lyder sikkert ret underligt, men jeg var faktisk en smule nervøs for hvordan min familie vil reagere - så Harry skulle med mig, lige meget hvad! Om jeg så måtte give ham håndjern på og bære ham derhen, så gjorde jeg det. Som lille havde jeg altid haft en enorm viljestyrke, og det havde jeg også nu! Heldigt for mig, sikkert en smule træls for Stan - men seriøst, han blev bare nød til at give mig lov! 

"Du er jo ikke Tiffany for ingenting, vel?" grinte Harry og slog mig på skulderen. Jeg begyndte at grine og det endte med vi begge to skrald grinede, virkelig underligt. I sær fordi det han ikke engang sagde var sjovt...

Okay, det var ret skræmmende...

"Burde vi ikke sove nu?"

"Klokken er nok omkring ni, så med mindre du vil tidligt i seng, så nej," grinede Harry. Okay, han havde måske ret i noget. Jeg kunne godt lide at gå i seng klokken tre - fire og natten og så vågne klokken halv et om eftermiddagen, det var bare så dejligt!

Virkelig, det var per-fect!

Nogle gange gjorde jeg det også da jeg gik i skole, men da mine forældre fandt ud af det, begyndte de at vække mig, typisk dem! Min far havde jo oh så travlt med at passe sit fantastiske firma, og min mor var højt ansat der, så hun havde mindst lige så travlt. Vores slave, eller som mine forældre kaldte au pair, Juan Liu var en meget stille pige. Hun vækkede os aldrig, det eneste hun gjorde var hvad hun fik besked på - mad, rengøring og stryge min fars skjorter. Og ja, hun var fra Kina. Jeg havde altid godt kunne lide hende, hun kom til vores familie da jeg var omkring fem. Dengang var hun meget ung, omkring sytten så vidt jeg husker. Tom og Kim, eller min far og mor hvad i vil, var virkelig nærige. De havde udelukkende valgt Juan Liu fordi hun var så billig. Efter hånden fik hun dog mere og mere i løn, og jeg troede hun fik en ret god løn nu. Eller, de var vel ikke nærige.. De ansatte for min fars firma fik sikkert en alt for god løn, og vi børn fik rigeligt lommepenge.

Det var et stort problem for mig da jeg var lille. Alle pigerne i klassen ville være venner med mig fordi mine forældre var oh så rige! Derfor holdte jeg mig til drengene. De var ligeglade med sådan noget, bare jeg kunne spille fodbold så var jeg deres bedste veninde, haha! Jessica var jo som altid fuldstændig dum. Hun troede jo de ville være venner med hende fordi de kunne lide hende, dum dum...

 

XXXX

 

Endnu et kapitel, det er ikke så godt dsv - men alle kan jo ikke være lige gode!

Jeg lover det næste kapitel bliver bedre<3

Men ellers, glædelig søndag, haha! xD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...