One Direction | Bad Girl

Et fængsel er et sted, hvor man kommer hen, hvis man overtræder loven. Det kommer som et chok for alle, da Harry Styles ender i et fængsel. Han bliver smidt ind i en beskidt celle, og som det første ser han pigen, Tiffany, der det næste år er hans "roomie". Hurtigt finder Harry ud af, at hun ikke er helt som andre piger. Tiffany er en pige, som levede det hårde liv med stoffer, slagsmål, gruppepres, sex og druk hver aften. Hun har været igennem en hel del, også noget ingen kender til. Mens Harry skal holde skak med hende, skal han også huske på bandet, og ikke at ændre sig til det værre. Men kan man andet end ændre sig, når man ryger i spjældet; et samfund af groteske kriminelle?
Kun én ting er sikkert - han vil aldrig glemme det år af hans liv.

128Likes
110Kommentarer
27817Visninger
AA

2. Mr. Styles

Tiffanys synsvinkel:

Jeg strakte min krop ud. Hvor havde jeg bare sovet elendigt, men det var jo ikke noget nyt. For hvor behageligt kan det være at sove på en jern briks med et tæppe, en slidt hovedpude og verdens tyndeste mest klumpede madras? Nutidens fængsler kunne lige så godt blive kaldt totur kamre, for det var jo det de var. Hvis jeg havde vidst hvor forfærdelige de var inden jeg kom herind, så havde jeg seriøst bedt dem dræbe mig. Det her var jo som at leve i helvede. Måske ikke helt så slemt, men efter to år var jeg ved at være godt træt af det her sted.

Jeg kunne høre nogle svage stemmer ude på den anden side af døren, hvilket kun kunne betyde det var morgenmads tid. Normalt gik vi ned i kantinen for at spise, men morgenmaden fik vi altid i vores celler. Spørg mig ikke hvorfor, sådan var det bare.

"Tiffany, mad" var de eneste ord Stan sagde inden han satte en tallerken på min seng.

"Wow Stan, sindsoprivende morgenmad, det må jeg give dig!" Han nåede sikkert ikke og høre det hele, for jeg hørte døren smække lige da jeg havde talt færdig. I stedet så jeg ned på min mad. Ikke just noget at råbe hurra for, en yoghurt, et glas mælk og et stykke brød. Wauw, tænk da slet ikke på der er nogen her som gerne vil have Nutella på deres brød. Suk.

Jeg spiste hurtigt min mad, og satte tallerknen foran døren. Der var ikke noget spændende at lave, her var to senge, to små hylder, et toilet og en håndvask. Ja, to af nogle ting fordi jeg havde en to personers celle. Jim, som 'boede' her før, var blevet løsladt. Nu ventede jeg bare på min næste sambo skulle komme. Sikkert en rocker, fed mand eller en syg i hovedet psykopater, for det var stort set de eneste typer der var her i fængslet. Jeg hørte ikke under nogle af de kategorier, min kategori hed pige, og jeg var den eneste i den kategori. Jeg måtte bare håbe på det ikke var en syg i hovedet voldtægtsmand som voldtog mig mens jeg sov. Hvis det var en som svedte meget, så ville jeg dø. Vi kunne komme i bad en gang om ugen, og i spisetiden kunne vi gå på toilet, med mindre vi ville bruge det i vores celle. Det skulle ingen bruge! For seriøst, det var ret klamt at se på en mand som sad og sked lige foran mig.

"Der kommer en ny i dag, så du kunne passende tage at rydde op herinde."

"Du kunne også gøre det for mig" sagde jeg flabende tilbage til Stan, som stod i døren. Han sukkede bare og låste døren efter sig. Jep, gammeldags fængsel. Vi brugte låse, selv om vi ikke kunne åbne døren indefra. Vel en slags ekstra sikkerhed, men det gav mig stres. Alt gav mig stres, undtagen musik. Derfor proppede jeg noget musik i ørene og lukkede øjnene.

 

Harrys synsvinkel:

"Mr. Styles, skift dit tøj, og ikke noget med at tage noget med ind, vi tjekker dig bag efter." En høj pumpet mand stod foran mig. Jeg var en smule bange for ham, så jeg gjorde bare hvad han sagde. Jeg hoppede ned i de store orange bukser, og trak den orange T-shirt over hovedet. Ikke særlig charmerende tøj, men hvad kunne jeg regne med? At fængsler havde Burberry og Louis Vuitton? Jeg tog mit tøj op og gik hen mod den store vagt som skulle 'sørge for mig'.  

"Hvad skal jeg gøre med det her?"

"Jeg tager det, du får det tilbage når du bliver løsladt". Jaaa, om et år... Et års fængsel. Ikke nok med jeg havde ødelagt det næste år af mit liv, så havde jeg også ødelagt drengenes. De kunne jo ikke fortsætte bandet uden mig, så det næste år ville nok gå med og skrive sange, interviews og lave ingenting. Det var ikke fair overfor drengene, men hvordan skulle jeg kunne vide et slagsmål kunne ødelægge så meget?

Jeg gik med vagten, som jeg fandt ud af hed Stan. Vi gik ned af en lang gang, hvor det eneste som fyldte rummet, var en masse hvide døre. Det her måtte være cellerne. Heldigvis var det ikke sådan nogle tremmer som i film. Det ville have været forfærdeligt. Han stoppede ved dør nr 314. Stan låste døren op og åbnede den. Jeg trådte ind og kiggede hurtigt rundt i rummet. Mit blik stoppede dog da jeg så en pige. Hun sad oppe på en af 'sengene' og hørte musik.

"Tiffany!" sagde Stan hårdt og pigen kiggede op på ham, og derefter over på mig. Hun viste ingen følelser, iskold. Hun måtte hedde Tiffany, for hun reagerede jo på det navn.

"Det her er din celle, hvis du har spørgsmål, så spørg Tiffany." Stan lukkede døren efter mig og så var jeg ellers bare alene med Tiffany. Hun hørte ikke længere musik, men sad blot og kiggede på mig. Jeg gav hende elevator blikket. Hun var flot, lysebrunt hår som bølgede flot ned over hendes skuldre, knald røde læber, pæne former, og hendes orange T-shirt sad løst, og hendes bukser var blevet revet af så de nu var et par korte orange shorts.

"Jamen er det ikke Mr. Styles?" Hendes stemme var drillende, og en smule flirtende.

"Jo, og du er?"

"Tiffany X."

"Og hvad laver du her?" Jeg løftede mit ene øjenbryn og kiggede på hende. Meget havde jeg tænkt om fængslet, men at se en pige var en af de ting jeg ikke havde set komme.

"Det samme som dig skal du se" sagde hun flabet og smilte falskt. På en måde tiltrak hun mig. Ikke bare lidt, men enormt meget. Ikke bare med hendes udseende, også hendes attitude. Hun virkede ret hård udenpå, og det gav mig en forfærdelig lyst til at lære hende bedre at kende.

"Men hvad laver du her?" Hendes spørgsmål rev mig ud af mine tanker.

"Det samme som dig?" Jeg smilede flabet tilbage til hende.

"Nu ikke så flabet Styles, det er mig der bestemmer her." Han sagde det med et flirtende blik i øjnene.

"Så vi kører på efternavne X?"

"Ja, Tiffany lyder ikke særlig bad."

"Hård type" sagde jeg drillende.

"Hårdere end du nogensinde bliver" sagde hun. Av, den sad, det måtte jeg give hende.

"Alle kan jo ikke være som dig."

"Styles, jeg ved ikke hvad du laver her, men du passer ikke ind her" sagde hun hårdt. Det fik mig til at lukke munden. Hun smilede tilfreds og lænede sig tilbage, og tændte for noget musik.

Tiffany havde ret i jeg ikke passede ind her, men gjorde hun? Hvad havde hun overhovedet gjort, som var slemt nok til at komme her ind? Jeg ønskede ikke for nogle piger at de skulle komme i fængsel. Drengene kom og besøgte mig en gang i eftermiddag, så der kunne jeg snakke med dem. Da de blev ringet op af politiet havde de været meget chokerede, og at kunne snakke med dem i dag, gjorde mig både glad og nervøs. Glad for jeg så kunne få snakket ud med dem, og nervøs for hvad de ville tænke om mig.

"Vi spiser nu!" Tiffany rejste sig og jeg gik bag hende hen til Stan som stod i døren. Han låste døren efter os, og sagde jeg kunne følge med Tiffany ned i kantinen, hvor vi skulle have frokost. Jeg kiggede rundt på de forskellige borde, hvor en masse mænd sad. De fleste var tykke og have massere af tatoveringer.

"Hold dig til mig, okay?" Jeg så overrasket hen på Tiffany som hurtigt lod sine øjne bore sig ind i mine, inden hun fortsatte over mod kantine damen. Vi tog hver en tallerken, og hun klaskede noget som mindede om meget slimet pasta med kødsovs op på vores begges tallerkner. Jeg gik med hende hen til et ledigt bord, hvor vi satte os. Kort studerede jeg maden, og den så ikke specielt lækker ud. Tiffany kiggede også lidt mut ned på den, men spiste det så.

"Er du ikke sulten eller hvad?"

"Tjo, maden ser ikke specielt lækker ud" sagde jeg kort, og skulede ned til min mad.

"Hør her superstar, du er måske van til at få særbehandling og alt muligt shit, men her bliver alle behandlet som lort. For dem er du lige så meget lort som os andre, så spis". Måden hun sagde det på fik mig til at spise. Det smagte ikke af noget, så en kulinarisk oplevelse var det langt fra. Jeg kunne lige forestille mig Niall skulle spise det her. Jeg måtte hellere advare ham, inden han gjorde noget dumt.

På vej ud af kantinen råbte en mand Tiffanys navn, hvilke fik hende til at stoppe ved hans bor dog kigge ondt på ham.

"Så du har fået en hundehvalp var!?" Han grinede og kiggede hen mod mig. Bare at se på ham gav mig brækfornemmelse. Han var utrolig tyk, men jeg er sikker på han også havde muskler i massevis. Hans hår var karseklippet, og hans orange tøj sad stramt til.

"Har du?" sagde han igen og tog fat i min arm.

"Slip ham nu Joe" sagde hun en smule overlegent og pillede lidt ved hendes negle.

"Nå, så du er hendes lille hun var?" næsten råbte Joe og vred min arm rundt. Det gjorde ond, men jeg bed smerten i mig. Han skulle ikke have æren af at se hvor ondt det gjorde.

"Slip ham nu forhelvede bare dit svin!" råbe hun og skubbede ham hårdt, så han var ved at falde af stolen. Jeg trak hurtigt min arm til mig, og så på det røde mærke jeg havde nede omkring håndledet.

"Nå nå, må jeg ikke engang lege med din lille hund?"

"Tag nu forhelvede og bliv voksen! Du er sunket så dybt, man skulle tro det var løgn! At gå efter en du ved er langt svagere end dig, så tag dig da sammen" sagde hun hårdt og gik videre, med mig ved hendes side. Hurtigt så jeg tilbage på Joe som bare sad og kiggede efter os. At hun kunne lukke munden på ham der, det var en smule frækt. Jeg kunne ikke lade værre med at forestille mig hende i en af de der politipige kostumer.

Tiffanys synsvinkel:

"Derfor skal du ikke virke svag, bange og holde dig til mig, forstået?" Jeg var en smule pissed over Joe sådan havde taget fat i ham, men Joe var bare et svin der skulle bevise han var sej, hvilket han bestemt ikke var. Det var virkelig bare så lavt at gå efter Harry, og endnu mere fordi han selv ved hvor lavt det er. Harry var en sød fyr, men jeg havde ikke brug for søde fyre, men så alligevel. Jeg blev vel nød til at få mig nogle venner? Ellers ville jeg nok dø af asocialitet. Desuden, virkede han ikke som alle de andre. Self. fordi han jo lige meget hvad ikke burde være her, men han var her åbenbart alligevel.

"Hvor lang tid har du været her?"

"To år, hvorfor?"

"Du virker bare ikke som dem man ser i tv'et. Altså efter en måned er de ved at gå psykisk ned og sådan."

"Styles, det her er ikke et tv program, det er v-o-r-e-s liv," sagde jeg og prikkede ham på brystkassen.

"Ro på tiger" sagde han og tog fat om mit håndled og smilede stort.

"Jeg er helt rolig." Jeg sagde det med en hæs stemme og trak min hånd til mig. Jeg virkede nok ret flirtende, men sådan var min natur. Jeg havde altid været meget flirtende, hvilket virkelig havde givet bagslag. Det havde fået mig ud i mange problemer, og det var også pga. af det jeg var endt her.

"Hvor gammel er du?"

"19, hvad med dig?" Han kiggede over på mig.

"19" sagde jeg og smilede til Harry.

"Hvad er dit rigtige efternavn?"

"X?"

"Det kan ikke være X, hvad er det?" Han kiggede en smule flirtende hen på mig. Jeg gik hen til ham, så vores hoveder var få centimeter fra hinanden. "Du har mange spørgsmål, Styles?" sagde jeg og kiggede ham i øjnene og smilte flirtende til ham.

"Jeg er vel bare nysgerrig?" Han smilede sødt, hvilket afslørede et par smilehuller.

"Det er farlig at være for nysgerrig."

"Så må jeg vel leve livet farligt." Sødt sagt, men hvis han skulle leve livet farligt, ville det nok blive en underholdende komedie. For helt seriøst, så kunne jeg ikke forestille mig ham og et farligt liv. Ahahaha...

Døren gik op og Stan kom ind.

"Hva' så Stan, er du kommet efter en autograf?" sagde jeg flabet, hvilket fik Harry til at grine lidt.

"Harry du har gæster." Bare ignorer mig. Vent gæster? Ohh nej. Nu kom der flere ind i vores lille proppede rum. Lige hvad jeg trænger til, det må jeg sige. Og ikke nok med en mere, hele fire drenge kom gående ind i rummet, og efter som jeg havde set x-factor, kunne jeg sagtens se det var resten af One Direction.

"Hazza!" Råbte Niall, og løb hen og satte sig oven på ham. Ja, jeg kunne godt deres navne, for som sagt havde jeg set x-factor, og jeg havde også hørt nogle af deres sange. de andre drenge satte sig hen på Harrys seng ved siden af ham. Det var en lidt ubehagelig stilhed, for det var en smule akavet, for det var jo Harry og drengene, mig og Stan som sod og holdte øje med os.

"Hej jeg er Liam, det er Zayn, Niall og Louis," Liam havde rejst sig for at give mig hånden.

"Fedt, jeg er Tiffany" sagde jeg og smilte til ham. Dog undlod jeg at give ham hånden.

"Nå Stan, vil du følge mig hen til CD stationen?" Jeg kunne mærke på drengene at de ville tale alvorligt med Harry, og jeg havde ikke rigtig lyst til at sidde og overhøre deres samtale.

"Jeg skal holde øje med Harry, så du kan gå selv"

"Tør du lade mig gå selv? Det kan jo være jeg flygter eller dræber alle vagterne?" sagde jeg flabet til Stan, hvilket fik Niall og Zayn til at grine, og Niall til at grynte. Skræmmende alligevel, men også ret sødt.

"Smut nu bare, Tiffany..."

"Fint, vi seeees aldrig mereee!" Jeg hoppede op fra min seng og smuttede forbi Stan ud af døren. Og som det lige skulle passe blev jeg stoppet af en vagt lige da jeg var kommet to meter væk fra Stan, typisk.

"Har du fået lov til at gå her alene?" Vagten tog fat i min arm og kiggede strengt på mig.

"Ja det har jeg sådan set, så det ville være dejligt hvis du gad holde dine pølsefingre for dig selv!" Selv om jeg var ude af rummet kunne jeg tydeligt høre drengene grine. Døren som skulle være lydtætte, var det ikke særligmeget, så man kunne nemt høre hvad andre sagde, hvis man snakkede højt.

 

Harrys synsinkel:

"Wauw Harry, sikke en frækker du har fundet dig," grinede Zayn.

"Flabet og det hele, du må hellere passe på hende." hiksede Niall.

"Drenge, tag jer lige sammen!" Louis kiggede seriøst hen på mig.

"Harry, hvad fanden har du lavet?" Jeg gav dem hele historien om hvad der var sket den aften, og de så alle på mig med et seriøst udtryk. Aldrig havde jeg set dem så seriøse, aldrig.

"Harry, hvad fanden havde du tænkt!?" Liams stemme var oprevet, men han var sikkert også bekymret for mig.

"Jeg ved ikke, jeg havde nok ikke regnet med det ville gå så galt...."

"Harry nogle gange er du så pisse egoistisk! Kan du ikke se d har ødelagt hele vores karriere!? Vi kan ikke lave musik før om et fucking år!" "Slap af Lou, så slemt er det jo heller ikke, vel?"

"Bare, tænk over hvad du gør, managementet kommer også og besøger dig i løbet af ugen."

"Self!"

"Nå, men nu når vi har snakket om det seriøse, hvem var så hende baben der?" Vi grinte alle sammen af Zayns kommentar. Lige der følte jeg at vi bare var os som sad hjemme i sofaen, og ikke os som stod i et fængsel.

"Tiffany." "Så det er hende du skal dele celle med det næste år?" sagde Niall og puffede til mig. Jeg nikkede bare. De troede helt sikkert Tiffany og jeg ville komme til at lave noget, men det skulle de ikke regne med. Ikke at jeg ikke kunne tænke mig at gøre det med hende, men det ville højest sandsynligt ikke ske, for Tiffany var speciel, og hun var ikke billig, det havde jeg allerede fundet ud af.

"Er hende Tiffany egentligt sådan en badass siden hun er her?"

"Altid badass!" Vi så alle straks hen mod døren, hvor Tiffany stod og smilede frækt.

"Så må du passe på Harry, han er kun en baby!" sagde Niall og grinede.

"Det gør jeg allerede...."

Hun satte sig ned i sin seng ved siden af Lou og Zayn.

"Tiden er gået, i skal gå nu" sagde Stan, og drengene krammede mig alle farvel, inden de smuttede ud af døren, og efterlod mig alene tilbage med Tiffany.

 

xxxx

 

Første kapitel! Hvad syntes i så om den?

I må meget gerne like, kommentere og sætte den på favoritlisten!

Og har i tjekket min julekalender? Hvis ikke så må i meget gerne tjekke den ud!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...