One Direction | Bad Girl

Et fængsel er et sted, hvor man kommer hen, hvis man overtræder loven. Det kommer som et chok for alle, da Harry Styles ender i et fængsel. Han bliver smidt ind i en beskidt celle, og som det første ser han pigen, Tiffany, der det næste år er hans "roomie". Hurtigt finder Harry ud af, at hun ikke er helt som andre piger. Tiffany er en pige, som levede det hårde liv med stoffer, slagsmål, gruppepres, sex og druk hver aften. Hun har været igennem en hel del, også noget ingen kender til. Mens Harry skal holde skak med hende, skal han også huske på bandet, og ikke at ændre sig til det værre. Men kan man andet end ændre sig, når man ryger i spjældet; et samfund af groteske kriminelle?
Kun én ting er sikkert - han vil aldrig glemme det år af hans liv.

128Likes
110Kommentarer
28794Visninger
AA

10. Hey i'm Anne, this is Gemma!

Harrys synsvinkel:

"Tiffany!" Jeg greb straks ud efter hende, og greb hende.

"Hvad fanden har du gang i!?" råbte jeg af Joe. Jeg vendte Tiffany mod mig, og så ind i hendes øjne. Hun var helt væk, hendes øjne virkede ufokuserede og de var kun halvt åbne. Joe dit svin, hvad fanden bildte han sig ind!

"Du hørte selv hvad hun sagde!"

"Hun rørte dig ikke engang og du fucking slog hende!" råbte jeg højt. Jeg var virkelig vred, og det kunne sikkert også høres i min stemme. Hvis ikke jeg havde holdt Tiffany, så havde jeg helt klart slået ham. Nok havde Tiffany sagt noget om ham, men at slå hende, det var bare så respektløst!

"Hey, hvad sker der her!" To vagter kom hen til os, den ene holdte Joe og den anden stillede sig foran mig.

"Han slog hende, så hun er besvimet!" vrissede jeg, og vendte mig om. Jeg løftede Tiffany op så jeg havde en arm om hendes ben og en arm ved hendes ryg. Hun var helt væk, hendes øjne var også lukket nu. Jeg gik hen til vores celle, og fik Stan til at låse op. Han så kort på Tiffany, men jeg fortalte ham hun bare var besvimet.

Jeg satte mig på sengen, og lagde hendes vægt ned på mine ben.

"Tiffany, Tiffany" sagde jeg og ruskede lidt i hende. Hun bevægede sig ikke, så jeg prøvede igen. Hun ville sikkert komme til sig selv alligevel, men jeg måtte vække hende. Jeg var ikke bange for hun var død eller noget, jeg kunne bare ikke lide og se hende sådan. Bevidstløs, det vær forfærdeligt. Desuden havde hun også en puls, så hun var ikke død. Jeg så hen på hendes seng hvor en pakke i lyserødt papir og lilla og hvid bånd. Den måtte være til Tiffany, måske fra hendes lillesøster? Hun havde snakket om de plejede at sende gaver til hinanden, og i går havde hun også afleveret en seddel til Stan.

"Tiffany, Tiffany..."

"Tiffany, vil du ikke nok vågne? Please, kom nu....." Jeg ruskede en smule i hende igen, og hun bevægede lidt på sig.

"Tiffany!" Hun blinkede lidt med øjnene og åbnede dem så helt.

"Styles..." Jeg knugede hende ind til mig, jeg var så glad for hun var vågen!

"Styles, du dræber mig..." mumlede hun, og jeg grinte og slap grebet om hende.

"Der er vidst noget til dig." Jeg pegede hen mod hendes seng, og hun lyste op da hun så pakken.

"Åhh, jeg var bange for hun havde glemt mig!" Hun tog pakken, og satte sig ved siden af mig.

"Til Tiffy Fra Stella," læste hun og hev båndet af, inden hun forsigtigt tog hun det lyserøde papir af.

"Hvad er det?" Jeg så ned på de ting der lå på hendes skød.

"En børste, en mascara, en læbestift, et armbånd, et ur og en sweater," sagde hun glad. Man kunne sagtens se at hendes familie havde penge, for jeg kunne gætte mig til at hendes lillesøster havde købt det hele for sine egne penge. Tingene osede også af luksus. Jeg mener, bare hårbørsten var lavet af noget sort træ, og i bunden var noget sølv, og mærket var indgraveret i træet. Jeg havde købt min hårbørste i et supermarked og den havde kostet 2 pund. Make up'en var bare make up, det så også dyrt ud, men det gjorde alt make up. Uret var vidst fra et eller andet Marc Jacobs og det var vidst også et rimelig dyrt mærke.

"Fedt nok, hvor gammel er hun?"

"Tretten." Wow, hun var yngre end jeg havde troet. Jeg havde regnet med hun var 16 eller sådan noget.

"Og hun har købt alt det der selv?"
"Ja, hun er den bedste søster i verden," grinede Tiffany. Hun havde sikkert lagt mærke til hvor overrasket jeg så ud, da hun sagde Stella kun var tretten.

"Jeg har også en søster, Gemma. Jeg havde egentligt troet hun ville have kommet og sag hej eller noget...."

"Hun kommer, hun skal nok bare lige vænne sig til tanken om du sidder her inde...." Jeg nikkede og sendte hende et skævt smil. Tiffany var nu meget sød, når hun var sådan. Omsorgsfuld, kunne man kalde hende det? Hun var i hvert fald bare sød...

"Harry?" Jeg så hen mod døren, og der stod de. Min mor og Gemma. Jeg hoppede ned fra sengen og gav dem hver et stort kram.

"Hvor har jeg bare savnet jer" mumlede jeg ned i min mors skulder.

"Vi har også savnet dig Harry, men hvem er din veninde?"
"Ohh... Mor det her er Tiffany." Tiffany havde vidst tænkt sig at opføre sig ordentligt, for hun smilede i hvert fald bare.

"Hej jeg er Anne, det her er Gemma!"

"Hej Anne, Tiffany" sagde Tiffany sødt og smilte til min mor, inde  hun gav hende hånden. Gemma fik også sagt hej til Tiffany, og så satte vi os ellers ned.

"Såå.... Er det her du bor?"

"Ja mor, det er det. Her er ikke så stort, men det går lige."

"Du skal jo også straffes, så det her er vel meget fint." Gemma begyndte at grine og kort efter flækkede Tiffany også. Jeg kunne hælder ikke holde mit grin inde selv, hun fik det jo til at lyde som om jeg var en ondsindet forbryder.

"Nå ja, vi har for resten en lille gave med til dig," sagde Gemma og gav mig en gave. Jeg pakkede den op, og inden i lå en parfume og en masse slik.

"Tak." Jeg smilte til dem begge, og de smilte også tilbage.

"Jeg tænkte jo du godt kunne bruge en parfume da du jo ikke fik en med hjemmefra, og slik kan du jo altid spise" grinte min mor.

"Ja, vi får ikke ligefrem slik her..."

"Hvad fik i da til frokost?"

"Tør kalkun, noget klumpet sovs og en mærkelig budding..." mumlede jeg. Tiffany flækkede af grin, og kort efter grinte min mor også helt vildt.

"Jeg syntes jeg har set dig før, kender vi hinanden?" Min mor så hen på Tiffany, som sad og smilte sødt. Hun havde virkelig tænkt at opføre sig pænt, mirakel!

"Øhh... Måske har du set mig i avisen eller noget? Tiffany Williams?"

"Det er nok der jeg har set dig så. Er dig og Harry gode venner?" spurgte min mor og smilte. På sådanne tidspunkter var jeg glad for min mor ikke var typen der dømte folk.

"Ja." sagde Tiffany og smilte. Det overraskede mig virkelig hvor sød hun kunne være. Der var slet ikke noget af alt det flabede, flirtende og forførrende over hende. Hun virkede som en sød lille pige som bare smilede og svarede på de spørgsmål hun fik. Woauw, hun var en god skuespiller!

"Hvor hyggeligt! Hvor lang tid skal du så være her inde?"

"Øhh..... 40 år...." mumlede Tiffany. 

"Men hvad har du så fået i julegave mor?" spurgte jeg, og Gemma begyndte straks at grine. Well, en god ven reder altid den anden i sådanne situationer. Og siden jeg jo gerne ville være mere end venner med Tiffany, måtte jeg helt klart rede hende ud af denne her situation.

"Ohh du ved, gavekort, køkkenting og sådan nogle kedelige ting" grinede min mor. Hun havde til mit held ikke tænkt over jeg bare prøvede at hjælpe Tiffany. Jeg sendte mit mor et smil, og så hen på Tiffany, som sendte mig et taknemligt smil.

Vi sad og snakkede i godt og vel en times tid, og Gemma og Tiffany kom ret godt ud af det med hinanden. De havde i hvert fald snakket en del sammen, og jeg havde også hørt Tiffany grine et par gange.

"Farvel Harry" sagde Gemma og gav mig et kram.

"Farvel Tiffany" Jeg så over på Tiffany og Gemma, ogd e krammede. Tiffany var ellers ikke kramme typen, men lige nu var hun heller ikke sig selv.

"Farvel Harry."

"Farvel mor, jeg elsker dig," sagde jeg og gav hende et kram og et kys på kinden.

"Og farvel Tiffany" sagde min mor og trak Tiffany ind i et kram. Tiffany blev tydeligvis en del chokeret, så først efter nogle sekunder lagde hun armene om min mor.

 

Tiffanys synsvinkel:

"Farvel Styles, jeg elsker dig" joke jeg og stillede mig helt op af Harry.

"Hey, du burde nærmere takke mig for at rede dig!" Jeg smilede og pressede mine læber mod hans.

"Tak," mumlede jeg mod hans læber og trak mig fra ham. Jeg sendte ham et smil og satte mig over i min seng. Det kunne virkelig ikke beskrives hvor meget jeg elskede at gå rundt og lege lidt med Harry.

"Nu er det ikke for at være irriterende eller noget, men hvad mente du med Joe havde prøvet at voldtage dig?"

"Ohh...."

Han skubbede mig op af væggen.

"Så er det kun dig og mig" grinede han, og kyssede mig ned langs halsen.

"Slip mig dit svin!" vrissede jeg, og skubbede ham væk med et hårdt slag.

"Slap af, du vil jo gerne" grinede han og holdte mine hænder i hans ene hånd, mens han holdte min kæbe med den anden.

"Jeg ville fandeme hellere knalde med min guldfisk!"

"Kæmp ikke sådan i mod," sagde han og tog en hånd op under min orange T-shirt.

"Jeg gør ikke sådan noget med grimme personer" vrissede jeg,

"Du kommer til at stønne mit navn så højt at hele byen vil kunne høre det!"

"Seriøst, fjern dine hænder fra mine patter" hvæsede jeg og sparkede ham i skridtet. Han fjernede hurtigt sine hænder, for at holde sig om det han åbenbart havde dernede, men seriøst, jeg troede ikke han havde nogle nosser.

"Vent du bare!"

"Helt klart" jokede jeg og gik

"Sagde jeg ikke du skulle vente?" Hans klamme ansigt viste sig for mig, og han så kun endnu mere ulækker ud med det klamme smil klistret fast i ansigtet.

"Find dig en slave du kan give ordre."

"Du bliver bare her du, vi er slet ikke færdige!" Han klemte hårdt min overarm, og det gjorde sindsygt ondt.

"Smut hjem, så kan du ligge og drømme om mig!" Jeg gav ham en ordentlig lussing, og gik tilbage mod min celle.

"Tiff, hvor har du været!" Freddy knugede mig ind til ham, og jeg smilte bare stort.

"Det var bare Joe der prøvede at voldtage mig, ikke noget specielt..."

"Hvad!? Det skal du fandeme sige til Stan!" råbte Freddy og slog en hånd ind i væggen.

"Rolig nu skatter, vi siger intet! Så kan jeg bruge det i mod ham senere" sagde jeg og smilte.

"Han rørte dig vel ikke! Gjorde ham!?"

"Rolig nu, han tog hånden op under min trøje, så jeg sparkede ham i skridtet og skred.

"Awww.. Min pige kan forsvare sig" sagde Freddy og grinede lidt.

"Self kan jeg det, vi kan jo ikke have nogen skulle gå og rage på mig?"

"Det ville ikke være godt," grinte Freddy og pressede sine læber mod mine. Jeg lod min tunge glide ind imellem hans læber, og lod min hånd glide ind under hans trøje.

"Du er jo favoritten, ikke?" mumlede jeg mod hans læber. Han grinte og trak mine shorts af.

"Ikke for noget, men ender dine flash backs ikke altid med sex?"

"Jeg har et behov at du ved det!" Han rystede på hovedet af mig og grinte.

"Hey du, jeg har også hørt noget om dit behov er rimelig stort, så du skal ikke drille mig med det!"

"Fint fint, vi står lige!" Faktisk vidste jeg ikke noget som helst om han havde et stort behov, men nu havde han jo lige afsløret sig selv, så det var jo meget smart. Jeg kaldte det for Tiffany metode nr to.

"Vi minder mere om hinanden end du tror, Styles!"

"På hvilke punkter?"

"Vi er begge to flotte, vi kysser begge to godt, vi har begge to et stort behov, vi er begge dumme nok til at ende i fængsel, vi har begge været på en del forsider, vi bliver begge betragtet som whores, vi bor begge to i London, vi kan begge to godt lide kage?"

"Du får det virkelig til at lyde som om du bare vil i seng med mig," grinte Harry og jeg flækkede godt nok også selv.

"Det var så ikke det jeg mente, men okay..." grinte jeg og lagde mig ned i min seng.

"Vi har også begge to en pervers tankegang..."

"Hey, du har, jeg har ikke, kun dig!" Jeg pegede hen mod ham, for at forsvare mig selv. Jeg havde altså ikke sådan nogle forkerte tanker!

"Helt sikkert, jeg kender dig godt Tiffer!" grinede han.

"Tiffer, hmpf!"

"Tiffeeeeer, kom her lille vuuf!" grinte Harry og klappede sig på lårene. Fint nok, lad os lege hund for fem minutter. Jeg sprang fra min seng over i hans, og satte mig oven på ham.

"Giv pote!" befalede han, og jeg løftede lige så fint min hånd.

"Dygtiiiig!" Han klappede mig på hovedet og det gav mig stress. Og derfor kunne jeg kun se en ting at gøre. Slikke ham på munden. Sådan ligesom en rigtig stor hund, der kommer med sin kæmpe tunge og slikker en på munden, lækkert!

"Aaad Tiffeeer! Slem hund!" Han kiggede dybt seriøst på mig, og jeg lagde hovedet lidt på skrå, og bam... Han flækkede af grin. Jeg tog bare tungen ud af munden og så nuttet ud. Eller, så nuttet jeg nu kunne se ud, men det gik vidst meget godt, for Harry kiggede på mig som om jeg var nuttet.

"Du ser ikke nuttet ud hvis det er det du tror!"

"Jeg ved jeg ser nuttet ud," sagde jeg og rakte tunge af ham.

"Eller noget...." Jeg væltede ham ned i sengen og satte mig på ham.

"Tiffany, seriøst fl"

"Sig jeg ser nuttet ud!"

"Du ser ikke nuttet ud når du sidder oven på mig...." mumlede han surt.

"Bla bla bla, så sig jeg er din sex gud!"

"Okay, du ser nuttet ud!" sagde han og grinede.

"Det tænkte jeg nok du ville sige" grinede jeg og pillede ved hans T-shirt.

"Flyt dig så...." Han prøvede at sætte sig op, men jeg væltede han bare tilbage igen.

"Jeg sagde ikke jeg ville flytte mig," grinede jeg.

"Du hentydede til det."

"Helt sikkert!" Inden jeg havde nået og reagere havde Harry skubbet mig af ham, og nu sad han oven på mig.

"Ha ha ha, fjern dig så Styles......" sagde jeg monotont og borede mine øjne ind i hans.

"Så sig Harry Styles er min sex gud!"

"Glem det, Styles!"

"Så bliver jeg sidende...."

"Vidste du godt jeg engang havde en hund? Det var en Chihuahua og han hed Barbie!"

"Han hed Barbie!?"

"Jeg var fem år, jeg ville have en pige hund, men jeg fik en dreng. Barbie havde også altid lyserøde palliet kjoler på!" grinte jeg, og Harry lignede virkelig en der havde ondt af Barbie.

"Stakkels hund, jeg mener - hvorfor kjoler?"

"Vi skulle jo matche?"

"Matche?"

"Yes yes, vi havde altid det samme tøj på, der var mange der syntes vi var nuttede!" Han nikkede og grinte.

 

XXXX

 

Skole i morgen.... Jeg tror bare jeg ligger mig til at dø...

Ferien er slut, tud tud - men et nyt kapitel til jer mine elskede læsere! <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...