One Direction | Bad Girl

Et fængsel er et sted, hvor man kommer hen, hvis man overtræder loven. Det kommer som et chok for alle, da Harry Styles ender i et fængsel. Han bliver smidt ind i en beskidt celle, og som det første ser han pigen, Tiffany, der det næste år er hans "roomie". Hurtigt finder Harry ud af, at hun ikke er helt som andre piger. Tiffany er en pige, som levede det hårde liv med stoffer, slagsmål, gruppepres, sex og druk hver aften. Hun har været igennem en hel del, også noget ingen kender til. Mens Harry skal holde skak med hende, skal han også huske på bandet, og ikke at ændre sig til det værre. Men kan man andet end ændre sig, når man ryger i spjældet; et samfund af groteske kriminelle?
Kun én ting er sikkert - han vil aldrig glemme det år af hans liv.

128Likes
110Kommentarer
27540Visninger
AA

5. Busted...

Harrys synsvinkel:

"Hvad sker der her inde!?" Både Tiffany og jeg fik vidst et kæmpe chok! Stan stod i døren, og han så ikke særlig glad ud, langt fra. Forvirret så jeg over på Tiffany, som sad i den anden ende af min seng, og så på mig med et smørret smil.

"Stan Stan Stan.. Du afbryder en voldsomt dramatisk sexscene, gider du smutte?" Hun lavede tegn til han skulle smutte med hånden, men han blev stående med et endnu vredere blik i øjnene.

"Tiffany, jeg er så træt af den attitude!" råbte han strengt.

"Så må du hellere vende dig til det, lille skat."

"I to kommer med her!" Han rev fat i hver vores skulder, og skubbede os ud af døren.

"Slip mig så, din gris!" vrissede Tiffany og vred sig, men Stan tog bare hårdere fat i hendes skulder, hvilket fik hende til at give en lille lyd fra sig. Helt ærligt, så var jeg en smule bange. En smule, ret meget faktisk...

"Ind! I kommer ud om en uge!"

"Det der kan du fandeme ikke mene!" råbte Tiffany og lagde armene over kors.

"Jo, i ved begge det er forbudt at have sex her!"

"Det havde vi jo sådan s" Tiffany blev afbrudt af Stans hånd som ramte hendes kind i et hårdt slag. Han skubbede hårdt os begge ind i det mørke rum, og lukkede døren efter sig.

"Fede svin....."

"Hvad er det her?" Jeg så mig omkring, og det eneste jeg så var... mørke?

"Man kan ikke leve uden lys, og det skal vi så de næste uge... Man bliver sindssyg af at leve uden lys" vrissede hun.

Jeg sukkede højlydt og satte mig ned ved siden af hende. Jeg kunne ikke lade være med at fnise lidt, det var alligevel en smule komisk det her...

"Hvad fanden griner du af, Styles? Det er ikke sjovt det her!"

"Tænk engang, han troede virkelig vi havde lavet noget" sagde jeg, og begyndte så at grine.

"Han er lige så dum som en dør... Lignede vi måske nogle som var i gang med en hed sexscene!?" vrissede hun, men begyndte så også at grine helt vildt. Hun lænede sig op af mig, og det fik en varme til at sprede sig i min krop.

Selv om jeg helst ikke ville indrømme det, så var jeg forelsket i hende. Man kunne jo ikke altid selv bestemme hvem man blev forelsket i, og i mit tilfælde var det her langt fra bestemt af mig selv. Ulykkelig forelsket, det kunne jeg vidst godt blive kaldt, for helt ærligt, Tiffany ville aldrig blive forelsket i mig. Hun havde selv fortalt mig hun var mere til de der bad boys, og det ville jeg ikke lige kalde mig selv. Jo, nogle ville nok mene jeg var, men overhovedet ikke i forhold til de typer hun hang ud med. De var sådan nogle med store tatoveringer over alt på kroppen, havde flere fængselsophold på deres kort, gik i byen og drak sig pisse fulde hver aften, ryge hash og være ligeglade med alt omkring dem. Jeg havde drukket mig fuld før, knust et par pigehjerter, fået et par tatoveringer, men ikke noget som gjorde mig til en bad boy i hendes verden. Egentligt burde jeg være glad for jeg kunne blive en så god ven for hende, som jeg var. At jeg var blevet lukket ind, rent held. Hun var speciel, nærmere unik. Der fandtes ingen som hende, hvilket vel var meget godt. Det gjorde hende også bare mere tiltrækkende, hvis det overhovedet var muligt. Hendes flirtende måde at være på, hun var som skabt for mig. Jeg var bare ikke skabt for hende. Suk....

"Der er så fucking varmt her inde!" klagede Tiffany og sukkede højlydt.

"Så tag noget tøj af" jokede jeg og grinte lidt.

"God idé!" Jeg fik en T-shirt i hovedet, hvilket måtte betyde hun havde taget den af. Jeg trak også min over hovedet og kastede den i hendes retning.

 

Tiffanys synsvinkel:

En stor T-shirt ramte mig i ansigtet, og jeg kunne straks dufte det var Harrys. Jeg ville kunne genkende hans duft over alt, lige meget hvor og hvornår. Den næste uge ville jeg ikke kunne se ham, takket være Stan... For det første troede han vi havde sex, for det andet smed han os i det her mørkerum, og for det tredje, så slog han mig! Det fede svin slog mig!

Måske var det egentligt meget godt vi var blevet smidt her ind? Så virkede vores sex historie en del mere ægte, at vi var blevet fundet i fuld gang og bla bla bla... Jeg slap endda også for Joe! Win win, eller noget...

"Styles?" Jeg rejste mig op og prøvede at finde ham, men i mørke gik det ikke specielt godt.

"Tiffany?" Jeg gik efter lyden af hans stemme, og pludselig snublede jeg, og landede på noget hårdt.

"Styles?" Jeg prøvede at lagde min hånd et sted, som jeg tror var hans mave, og for fuck da, hvem havde troet han rendte rundt med sådan en mave!? Jeg kunne nemt mærke musklerne, og det her var 110% en sixpack!

"Tiffany," grinede han og tog fat rundt om mine håndled.

"Du har en overraskende god mave" sagde jeg med en som altid, ret flirtende og en smule forførende stemme.

"Hvorfor overrasker det dig?" Jeg trak på skuldrende og grinte lavt. Jeg kunne mærke han også grinede, for jeg lå jo ligesom oven på ham.

"Søde skat, jeg kan ikke se når du trækker på skuldrende" grinte han, og jeg smilte bare stort. Tænk han kendte mig så godt, allerede. Vi havde kendt hinanden i nok lidt over en måned, og normalt lukkede jeg ikke bare sådan folk ind, men det var anderledes med Harry. Der var noget, noget over ham. Noget specielt, som gjorde jeg stolede på ham. Måske stolede jeg lidt for meget på ham, hvem ved? Han virkede nu ikke som typen der gik bag ens ryg og sådan, men man ved jo aldrig. Ej, sådan var Harry bestemt ikke!

Jeg lagde mig ned oven på ham, med et ben på hver side af hans krop. Det var en meget behagelig måde at ligge på, og så slap jeg også for det hårde betongulv.

"Ligger du godt eller hvad?"
"Mmmh...." Jeg gjorde mig ekstra tung, bare for at irritere Harry, hæhæ ondskab - eller ikke.

"Har du et kendis crush eller sådan noget?" Jeg så på Harry, uden nytte, for her var helt sort. Det eneste bevis på han var her, var jeg kunne mærke ham.

"Narh, ikke sådan rigtigt, tror jeg ikke, har du?"

"Tjaa.. Justin Bieber er og bliver vel altid min sexgud" Vi grinte begge to, okay sexgud var måske for meget sagt, men jeg ville da ikke sige nej hvis han kom og spurgte om jeg ville med ham hjem.

"Hvad ville du så gøre hvis du mødte ham?"

"Jeg ville helt klart bortføre ham, og så voldtage ham." Harry grinte højt med sin søde latter.

"Jeg mener det, jeg ville voldtage ham, eller jeg ville i hvert fald overtale ham til at have sex med mig..."

"Og hvis han ikke vil?"

"Så ville jeg give ham en lap dance, så kan han ikke sige nej" grinede jeg.

"Du er sådan hemmelig belieber eller hvad?" Han prikkede mig i siden og grinte. Faktisk lå vi så tæt jeg kunne mærke hans ånde mod min hals.

"Ikke belieber, jeg har bare en drøm om at have sex med Justin, ikke andet" sagde jeg og smilte stort. Jeg lagde mig ordentligt ned, og da mit hoved sank, snittede mine læber Harrys, og I promise, det var et uheld!

"Hvornår stopper du med det der?"

"I promise, det der var et uheld!"

"Fint fint." Han sagde det så det lød som om han ikke helt troede på mig. Okay, jeg kunne godt have fundet på det, men altså...

"Men jeg stopper aldrig med at være forførende" hviskede jeg med en hæs og forførende stemme. Jeg lod en hånd glide op af hans blottede mave og op i hans hår. Jeg er sikker på han kunne mærke mine ånde mod hans hud, og mine berøringer fik noget til at løbe igennem ham. Jeg smilte stort, og inden i grinte jeg nok også lidt. Lige meget hvad elskede jeg hvad mine berøringer kunne gøre ved ham... Tæ hæ, jeg giver ham den sygeste orgasme!

Vent, får drenge sådan noget? Jeg giver ham i hvert fald boner....

"Hvad skal vi snakke om?" Jeg satte mig oven på hans mave og hoppede lidt op og ned, hvilket han hurtigt stoppede mig i at gøre. Det var åbenbart træls, og bla bla bla....

"Men hvad skal vi snakke om?" Jeg klappede en lille melodi på hans bryst, hvilket fik ham til at grine en smule.

"Du er ikke så lidt hyper, huh?"

"Jeg har bare den vildeste trang til alkohol....." Harry grinte hæst af min kommentar, men det var rigtigt nok, jeg havde den sygeste trang til at drikke mig så pisse fuld, for derefter at have en one night stand med en eller anden lækker fyr. Right, jeg savnede gamle dage!

"Hvordan var dit liv egentligt inden du endte her?"

"Dybe spørgsmål, X" sagde Harry flabet, og jeg rakte ubevidst tunge af ham, og først bagefter kom jeg i tanke om han ikke kunne se mig. Suk...

"Jeg mener det, vi har ikke andet at lave end at snakke den næste uge, så vi kan lige så godt lære hinanden at kende." Wow, jeg blev selv ret så overrasket over hvor voksent og klogt det der lige lød! Mental high five til mig!

"Tja, okay så. For det meste havde jeg det bare sjovt med drengene, vi holdte ret tit filmaftner.... Så havde vi nogle gange travl, rejse rundt på tourné, indspille musik, interviews, sådan rimelig stille og roligt. Hvad med dig, du havde vidst et lidt vildere liv, hvis jeg selv skal gætte?" Jeg tog en dyb indånding. Hvorfor ikke bare fortælle ham alt. Jeg vidste jeg kunne stole på ham, og han var på kort tid blevet en nær ven. Faktisk den bedste ven jeg nogensinde havde haft.

"Du ved, jeg var sytten år, jeg gik på gymnasiet. Egentligt var jeg der aldrig. Mine forældre var - eller er rige. Millionære, måske har du hørt om familien Williams?"

"Jep, dem har jeg hørt om, de havde vidst lidt problemer med deres datter..."

"Korrekt, jeg er datteren."

"Ohhw..." Han var tydeligvis en smule chokeret over jeg var hende fra de daglige aviser og magasiner. Jeg satte mig ved siden af ham, og lænede mig lidt op mod hans skulder.

"Mine forældre havde altid ønsket sig den perfekte datter, hende som blev gift med en millionær, hende som kunne gøre familien stolt, og de blev jo over lykkelige da de fik tvillinger. To perfekte prinsesser var jo bedre end én. Til deres uheld fandt de hurtigt ud af jeg ikke var som dem. I børnehaven klatrede jeg i træer med drengene, ødelage min nye kjole, kravlede op på taget, for derefter ikke at kunne komme ned igen. Ja, jeg var deres største marridt." Jeg holdte en kort pause, inden jeg fortalte videre. Jeg kunne tydelig huske de gange hvor min mor havde råbt af mig, sendt mig op på mit værelse - uden mad.

"Min søster derimod, hun var perfekt. Sad på sin slaskede røv hele dagen, kom hjem med en helt ren og glat kjole - man kunne ikke se det var flere timer siden den var blevet strøget, den var perfekt, ligesom hende."

"Tiffany, du behøver ikke fortælle det hele hvis du ikke har lyst..." mumlede Harry, og klemte min hånd.

"Jeg har lyst! Aldrig har jeg haft så tæt en ven..."

"Fint..." mumlede han igen, og jeg klemte hans hånd, og smilte - selv om han ikke kunne se det.

"Det blev så min femten års fødselsdag - en stor dag i følge min mor. Min søster Jessica og jeg fik hver udleveret en blondekjole - self dækkede den alt som den skulle, for at vise en smule hud ville være dybt skuffende. Min søster hoppede i den og gik ned til gæsterne. Jeg derimod. Jeg trak i et par stramme jeans og en nedringet trøje, hvor efter jeg gik ned i spisestuen. Jeg glemmer aldrig deres ansigter da de så mig."

"Tiffany!" Min mor rejste sig hårdt op fra sin stol og gik hen mod mig. Inden jeg nåede gøre noget, tog hun hårdt fat i min arm og trak mig med ud i gangen.

"Hvad er det du har på! Vil du være hende luderen som sidder nede af gaden? Nej, du vil være hende alle ser op til og tænker wauw over, men det er de bestemt ikke i den mondering! Smut op og klæd om, nu!"

"Nej jeg vil ej! Jeg er ikke perfekt som jer, okay!? Jeg er mig, ikke en dukke!" råbte jeg, og rev min arm til mig.

Jeg satte kurs mod døren og trampede mod døren, som jeg hev op. Min mor råbte efter mig. Jeg hørte ikke hendes ord - de var som luft. Jeg smækkede hårdt døren i, af ren vrede. Jeg fortsatte ned af gaden, indtil den nærmeste pub. Klokken var vel omkring ni om aftnen så pubberne og diskotekerne have åbent. Manden i døren bestak jeg hurtigt med nogle kontanter, hvad folk ikke gjorde for penge. De var næsten lige så syge som mine forældre. I baren stod en mand, jeg vil skyde på omkring de tyve. Jeg gav ham nogle penge, og jeg fik en stor farverig drink plantet foran mig. Jeg havde drukket en smule før, ikke så meget men lidt. Jeg bundede drikken i en mundfuld og hostede lidt ned i min hånd. Den var stærkere end jeg havde forventet.

"Kan jeg få en til?" Jeg pegede på mit tomme glas, og bartenderen nikkede, og lavede min drink. Og der så jeg dem. To drenge og en pige stod ovre i et hjørne, men noget i nogle poser. Det var hundrede procent stoffer!

Uden nogen idé om hvad jeg ville, rejste jeg mig, bundede min drink og gik hen mod dem. Alkoholen virkede en smule, men ikke så meget jeg ville kalde mig selv fuld.

"Hey, deler i ikke?" Pigen gav mig elevatorblikket, men smilte så stort. Hun nikkede, og gav mig en pose og et sugerør. Vi satte os ned ved et bord, og lagde det hvide pulver i to rækker. Jeg havde før set på film hvordan man gjorde, så jeg tøvede ikke. Jeg holdte en finger på mit ene næsebor, førte sugerøret op til det andet næsebor - og snusede ellers det hvide pulver op i et huk.

"Ey, du er cool!" grinte en af de to drenge. Jeg gav dem alle tre elevatorblikket da de sniffede deres pulver. Pigen havde sort skulderlangt hår, en rød stram kjole på, der viste hendes forholdsvise spinkle krop, og sad stramt omkring hendes store push up bh. Hendes navn var Mandy, og hun lignede også en Mandy, så det passede mig fint. Den ene dreng, som havde præsenteret sig selv som Ryan var lidt højere end mig, veltrænet, brun hår som var sat med voks, og et par enkle jeans og en stram hvid T-shirt, som viste alle hans muskler. Den anden fyr - Dylan var høj, en ret pumpet fyr, og ja - enkelt tøj. Jeg var egentligt ikke bange for dem, selv om jeg nok burde være det. Jeg havde bare på fornemmelsen jeg ville få dem og se igen.

 

XXXX

Så fik Harry lige noget af historien om Tiffanys fortid!

Hvis i er forvirret - så er det skrevet med kursiv flashback.

Jeg syntes godt det nogle gange kan ødelægge en historie lidt når der står Flashback Start - Flashback slut, men hvis i hellere vil havde det - så gør jeg det gerne.

Læs med i næste kapitel - og få mere at vide om Tiffanys fortid.

Og hvis der er noget som i syntes jeg kan gøre bedre - så skriv det endelig!:)<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...