November Noveller

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 dec. 2013
  • Opdateret: 9 dec. 2013
  • Status: Færdig
Dette er tre november noveller, som er skrevet som en gave til vores bedsteforældre. De første to historier er skrevet af Marcus og den sidste er skrevet af Freya.

Dukken: En person der begynder at reflektere over nogle ulykker der vedrører en dukke.

Sanheden om Waterloo: Den endelige grund til at Napoleon tabte slaget ved Waterloo.

Et halvt års mørke: Dette er den sidste historie i November Noveller. Den handler om en pige ved overnaturlige krafter, hvis veninde svigter hende og hun mister sin fulde bevidsthed og begynder at ligge landet i mørke.

Håber i vil nyde at læse dem.

1Likes
1Kommentarer
370Visninger
AA

10. Et halvt års mørke 4.

”Hvem var hun?” Sagde Maya efter vi var gået ud af butikken.
”En af mine veninder.”
”Men hvor kender du hende fra?”
”Rachel og jeg er begge medlem af M.M,” Jeg var så glad efter at have mødt Rachel og købt en ny kjole, at jeg først forsendt opdagede den store fejl jeg havde begået.
”Undskyld hvad sagde du?” Spurgte Maya med et bange udtryk i ansigtet.
”Øhmm… Ikke noget særligt.”
”Sagde du lige at du var medlem af M.M?” Maya var begyndt at blive hvid i hovedet af skræk.
”Maya, M.M er altså ikke så slemme,” Hvorfor skulle jeg også have nævnt det med M.M?
”Gaia, Jeg kommer lige i tanke om, at jeg har en aftale med mine forældre,” Sagde Maya, mens hun hvid af skræk begyndte at løbe væk fra mig.
”Maya vent! Det er ikke som du tror, Lag mig nu lige forklare!” Men for sent, Maya var ude af min synsvinkel.
Jeg stod nu alene tilbage på den lidt beskidte vej med en dårlig fornemmelse i maven. Hvis det havde været en film, ville det helt sikkert være begyndt at regne… Men det gjorde det ikke, så jeg begyndte langsomt med tunge skridt at gå hjem.

 


Jeg kunne mærke tårerne i mine øjne, lige så snart jeg var kommet hjem. Nu havde jeg ikke flere venner uden for M.M. Jeg vidste, at så snart Maya var kommet hjem, ville hun sige det til alle sine venner. Jeg satte mig hen ved det gamle skrivebord og fandt papir og blyant frem.
Undskyld, Men prøv at se det fra min synsvinkel, Det eneste sted i hele landet, hvor jeg føler, jeg ikke behøver at holde på min hemmelighed om mine kræfter er i M.M. Jeg ved godt, at de kan gøre nogle slemme ting en gang i mellem… Men det er kun fordi de vil beskytte sådan nogle som mig. Så prøv at forstå. – Gaia.”
Jeg bandt brevet, jeg lige havde skrevet, om min brevdues ben, hvorefter jeg åbnede et vindue, så brevet kunne blive leveret.

 

Sent på aftenen hørte jeg det kradse på mit vindue og så, at min brevdue var kommet tilbage med et nyt brev – et svar.
”Kære Gaia. Hvad med at du holder op med at skrive til mig? Lyder det som en god ide? Jeg har altid vidst, at der var noget galt med dig, men jeg har været sammen med dig, fordi jeg også vidste, at du var populær og hvis jeg var sammen med dig, ville jeg også blive populær… Men nu vil jeg blive meget mere populær, da jeg vil blive kendt for at være: Pigen der reddede byen for et ’monster’… For jeg har allerede kontaktet byens borgermester og sørget for at der vil komme nogen og hente dig, så du kan komme på væk.
 

”Hvad?” nærmest hviskede jeg.
Jeg kunne mærke tårerne presse på… Men det var ikke tårer fordi jeg var ked af det, nej, det var udelukkende vredestårer.
Mine tanker blev revet væk fra brevet, da jeg hørte det banke på døren. Med nervøse skridt gik jeg ned til hoveddøren.
 ” ’De’ kan da ikke allerede være her?” Mine tanker rutsjede rundt inde hovedet på mig.
Da jeg kom ned til døren, kunne jeg se i gennem dørspionen, at ’de’ allerede var kommet… Men ’de’ var ikke de eneste, der var kommet – Nej jeg kunne høre, at der også var kommet en del andre bysbørn.
”Se at får åbnet den dør.” ”Få fat i det monster.” Jeg kunne høre en masse vrede stemmer.
Jeg bakkede nervøst et skridt tilbage fra døren.
Jeg skulle væk. Og det skulle være NU.
Mine stressede skridt larmede, da jeg løb op ad trappen, for at komme op til mit tøjskab.

 

Den kolde aftenvind ramte mig direkte i ansigtet da jeg åbnede vinduet i mit værelse. Med alle de praktiske kjoler jeg kunne bære, hoppede jeg ligeså stille som en kat ud af vinduet.
Med lydløse skridt, løb jeg væk fra mit hus og direkte hen mod et specielt hus – Mayas.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...