Superponyen Holly

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 dec. 2013
  • Opdateret: 8 dec. 2013
  • Status: Færdig
*En historie jeg skrev i 4. klasse* Den handler om en pony som hedder Holly. Holly ville gerne hjælpe de andre ponyer når de har brug for hjælp, og hun ville gerne være noget specielt

1Likes
2Kommentarer
521Visninger
AA

2. Kapitel 2

Holly beholdte dækken og grime på. Det var bare så sejt! Hun var helt klar til at prøve det alt sammen af, men hun startede med at prøve grimen. En grøn glasplade dækkede hendes øjne, og lige pludselig havde alt fået en grøn nuance. Holly kunne se igennem alle de andre hestes dækner, også videre lige igennem. Holly skiftede – med tankestyring, om til varmelæsning. Alt blev lige pludselig, grønt, blåt, orange, gul, og rødt. De varme farver, altså rød, gul, orange, var sandsynligvis det varme, og de koldere farver, grøn og blå, det koldere i temperaturen.

 

,,Seeejt! Men jeg kan ikke prøve resten af udstyret, fordi jeg jo let vil blive opdaget, og da ingen er i nærheden lige nu, skrider jeg som dug for solen!” Også begynder Holly at snige sig ud i skoven, hvor ingen holder til. Jeg bliver nok nød til at vente til et andet tidspunkt med jetpacken... Tænkte Holly, og fik den lille ,,blaster” i hendes gane til at forsigtigt, sprøjte en anelse vand ud.

Og i det samme mærker Holly den kølige væske inde i munden. Men hesteskoene var nok lige til at prøve, fordi hun ikke behøves at stige meget højt op, også håbede hun også bare at det ikke larmede.

En blålig ild kom lige så stille i gang, og hun blev løftet stille over jorden. Det larmede ikke, kun en anelse og det kom fra den blusende gas ild. Det var meget bedre end hun havde regnet med. Tingene virkede utroligt godt, og fungerede som de skulle. Holly ville ikke smage på æblerne, da hun ikke ville spilde dem. Så dem lod hun bare være.

 

Holly kan høre noget, bag fra. Det kom i den retning, hvor de andre heste var. Det lød som galoperende hove. Hun vender sig og møder Afrodites blik, som fortæller hende at der er noget, som det ikke skal være.

 

,,Holly jeg har ledt over alt efter dig!” Stønner Afrodite. ,,Calypsos rytter faldt af, og en formummet person dukkede op. Mille sadlede af, og løb hen til sin veninde. Jeg vrinskede, og samtidig havde den formummede person, trukket Calypso væk. Da Mille endelig blev fornuftig og så op var Calypso langt borte og de ville ikke gøre noget ved det. Da vi kom tilbage begyndte jeg at lede efter dig, for at fortælle dig den dårlige nyhed.” Afslutter hun. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...