A walk to remember

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 dec. 2013
  • Opdateret: 8 dec. 2013
  • Status: Færdig
Summer er på ferie hos sine bedsteforældre. Da hun en dag går en tur ude i skoven møder hun den mystiske PJ, og snart begynder der at ske ting og sager..

2Likes
2Kommentarer
203Visninger
AA

1. A walk to remember

Summer sad i vindueskarmen og kiggede ud ad vinduet. Sneen dalede så fint! Store, flotte, hvide fnug, der ramte den kolde jord udenfor. Måske burde hun gå ud for at lave en snemand eller noget i den stil. Der var så kedeligt i hendes mormor og morfars hus, og der lugtede altid af en blanding mellem flæskesteg og død. Bare død. Hun sukkede. Hvorfor valgte hun dog også at tage på ferie til mormor og morfars hus? 

"Der er mad om lidt, så hvis jeg var dig ville jeg komme herned nu, Summer!" Råbte hendes mormor. Summer rullede med øjnene, rejste sig fra vindueskarmen og gik ned ad trappen. Trappen var ret stejl. Hun var faldet ned ad trappen et par gange, så hun valgte at holde ekstra godt fast i gelænderet. Da hun kom ned ad trappen gik hun ud i køkkenet, hvor hun fandt både mormor og morfar siddende på hver deres stol i færd med at spise frokost. Hun satte sig på den ledige stol ved siden af morfar. Hun kiggede på maden: gule ærter. Summer rynkede kort på næsen. Aldrig i livet om hun ville spise det igen! "Er du slet ikke sulten?" spurgte mormor bekymret: "Du er jo så tynd, Summer. Du har brug for at blive fedet lidt op. Især her i juletiden er det jo godt!". Summer rystede bare på hovedet og takkede pænt nej: "Jeg tror at jeg går mig en tur ned til skoven i stedet. Jeg har brug for lidt frisk luft". Derefter rejste hun sig fra stolen, og gik ud i gangen for at tage sin jakke og sko på.

 

Det var koldt udenfor. Meget koldt! Summer overvejede et kort øjeblik at gå ind igen, men besluttede sig for at gå ned mod skoven i stedet. Summer brød sig egentlig ikke om naturen.Faktisk syntes hun, at naturen var skræmmende. Der var jo både frøer, edderkopper, rotter og alle mulige andre dyr derude, der bare ventede på at terrorisere hende! Men på den anden side var naturen også meget rolig, når man bare gik stille og roligt for sig selv. 

Hun nåede skovens indgang. Der var vist ikke nogen inde i skoven, hvilket bare var en rar ting. Summer var virkelig ikke i humør til at snakke med nogen lige nu. Hun havde faktisk slet ikke været i humør til at snakke med nogen som helst siden juleferien begyndte. Det var nemlig den dag, hendes veninder havde valgt at publicere hendes dybeste hemmeligheder, og derefter vende hende ryggen. Summer vidste ikke hvorfor de havde valgt at gøre det, men en ting var sikkert: hun ville aldrig kunne stole på nogen igen. Hvis ikke engang hendes tætteste veninder igennem flere år ikke var til at stole på, så var ingen til at stole på.
 

Skoven var fredelig. Sneen dalede stadig stille, og der var ro til at tænke. Summer fandt et knækket træ, og satte sig på stammen. Den var lidt våd fra al den sne, men det var ligemeget. Hun lukkede øjnene. Så dejligt og fredfyldt.. Hun åbnede øjnene igen, og fik et kæmpe chok! Foran hende stod der lige pludselig en fyr. Han stod med åben mund, og stirrede på hende: ".. Vidste du godt, at du er utrolig smuk?!" Summer kiggede forvirret rundt: "Hvem, mig?" Hun stirrede ham ind i øjnene. Hans øjne var utroligt smukke! Den måde den grønne farve var mikset med en blå/grå farve- fantastisk! "Ja, dig! Hvem ellers? Der er ikke rigtig så mange andre herude" smilede han. Summer strøg sit blonde, krøllede hår om bag sit øre. Hvad skulle hun svare? "Øhm... Tak, tror jeg...?" Hun bed sig selv i læben, og kiggede endnu en gang rundt i skoven. Hvordan kunne hun undgå at få øje på ham? Skoven var jo tom! Eller det var den jo så ikke alligevel. "Hvor uhøfligt af mig! Mit navn er PJ!" hans brune, bølgede, korte hår blæste i vinden imens at han smilede stort til hende, og rakte hånden ud for at hilse på hende. "Summer.. Mit navn er summer" "Summer siger du? Ligesom måneden?" Summer smilede og rakte sin hånd ud for at hilse: "Ja, ligesom måneden." Der var akavet stilhed i et lille stykke tid. PJ tog hendes hånd. "Skal vi gå en tur rundt i skoven sammen?" Summer nikkede. Sammen gik de igennem skoven. Hun undrede sig stadig over, hvordan han kunne have været i skoven uden at hun lagde mærke til ham.

 

Der blev ikke sagt så meget. Faktisk var det sådan helt pinligt. Summer bed sig i læben og prøvede at finde på noget at sige, men det eneste hun kunne tænke på, var alt det drama der havde været inden ferien, og hvor slemt det ville blive, når hun kom tilbage efter ferien. "Elsker du ikke også bare sne?" spurgte PJ smilende og kiggede på hende. Hun nikkede. PJ stoppede op, og ligeså gjorde Summer. "Okay, jeg ved godt at vi nærmest lige har mødt hinanden, men jeg kan mærke at der er noget galt.. Så hvad er der galt?" spurgte PJ og kiggede på Summer.Summer sukkede. "Jeg vil helst ikke snakke om det.." Hendes store brune øjne fik øjenkontakt med PJs grønne øjne. Hvor så han bare perfekt ud! Hans øjne var bare så levende- så ægte og.. troværdige. Efter en kort overvejelse forklarede hun ham det hele. Alle de problemer, der havde været før ferien, og hvor slemt det sikkert ville blive efter. Han tog hendes hånd igen. "Tag det roligt." Han kyssede hendes håndryg: "Jeg er sikker på, at du nok skal klare den. Du virker ihvertfald utrolig stærk!" Summer rødmede. Der var aldrig før nogen, der havde behandlet hende så godt på så kort tid! Selv ikke hendes nærmeste familie og venner!

De nåede hen til et højt, flot træ. "Åh nej.. Okay, du må ikke tage det her personligt, men jeg bliver nød til at gå!" PJ så helt bange ud et øjeblik, og gav så slip på Summers hånd. "Hvad skal du?" spurgte Summer undrende. "Det... Det kan jeg desværre ikke fortælle dig." Summer skulle til at spørge ham igen, men før hun nåede det, var han væk. Der stod Summer tilbage, forundret over, hvad der lige var sket..

 

Summer ville vide mere om denne PJ. Hvem var han egentlig? Hun havde faktisk ikke kunnet få ham ud af hovedet, siden hun mødte ham. Så hver dag frem til den 23. december gik hun hen til skoven, men der var stadig ingen PJ der...

 

Summer vågnede. Det var blevet den 24. december, hvilket ville sige, at hendes forældre kom idag! Det var tradition altid at holde jul hos mormor og morfar. Hun gabte, og satte sig op i sengen. Hun havde egentlig ikke lyst til at stå op, men hun havde ikke rigtig noget valg. Hun havde lovet sin mormor at stå tidligt op, så hun kunne hjælpe med at forberede de sidste par ting inden gæsterne kom, og klokken var langt over tidligt! Faktisk var det allerede eftermiddag! Summer startede med at dække bord, derefter skrællede hun kartofler, og inden hun vidste af det, kom hendes forældre.

De startede med alle sammen at spise middag, hvilket for en gangs skyld faktisk var en god middag! Summer var glad, men der var en person, hun stadig ikke kunne få ud af hovedet: PJ.

Da de skulle til at danse rundt om juletræet, og åbne gaver efterfølgende, kiggede Summer ud ad vinduet. Ude foran vinduet stod PJ og vinkede til hende. Summer blev rigtig glad: "Jeg skal lige.. På toilettet. Straks tilbage!" og før hendes forældre og bedsteforældre kunne sige noget til hende, var hun løbet udenfor..

Hun gik om til vinduet, men til sin store overraskelse, stod PJ der ikke. Hun sukkede. Savnede hun ham virkelig så meget, at hun nu også begyndte at hallucinere om ham? Da Summer skuffet skulle til at vende om, hørte hun et hej. Hun kiggede op, og dér stod han. "Jeg.. Jeg glemte at give dig noget den ene dag." Hun kiggede forvirret på ham. Hun havde så meget at spørge ham om, at hun ikke vidste hvor hun skulle starte eller slutte! Men før hun nåede at sige noget, rykkede PJ tættere på hende. Han kiggede direkte ind i hendes mørkebrune øjne, og kyssede hende. Summer holdt sine øjne lukkede, og ønskede at dette øjeblik aldrig ville stoppe. "Jeg elsker dig, Summer Victoria Lester." Summer smilede og åbnede sine øjne, men PJ var væk. Hun kiggede op på stjernerne. Det begyndte at sne stille og roligt igen. Denne gang var Summer ligeglad med at PJ var væk, for hun vidste, at hun var i PJs hjerte, og at hun havde PJ i sit for evigt...

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...