Vampires love

første historie mellem os.

10Likes
5Kommentarer
623Visninger
AA

2. love groes

Der var nu gået en uge, og den unge mand kom til sig selv. Isabella stod på badeværelset og vaskede sig og tørrede sig og stod i undertøj. Da døren gik op og den unge mand kom der ud hun blev bange. "Undskyld, jeg ønsker ikke at skræmme dig" sagde han og gik ud igen. Hun tog tøj på... ‘‘du vil ikke give mig til din konge’’ spurte hun overraskede. "Hvis vampyrerne kommer, så har de mere travlt med at lede efter deres kronprins der er stukket af" sagde han. Hun så på ham, ''kron...prins'' hviskede hun og besvimede. Han greb hende hurtigt, og lagde hende i sengen. Hun så faktisk smuk ud. Han gik hen til vinduet, for han fik faktisk lyst til at bide hende.

Hendes mor kom ind hun vågnede ''mor'' sagde hun. Den unge mand sad i vinduet, der var intet spejlbillede af ham, men han blev ved med at kigge ud.  Hun så på ham ''hvorfor skal jeres slags ha en ofring?'' spurte hun. "Det er for at der altid er rent blod i vores art, så det ikke bliver indavl" sagde han, og så hen på hende. ”så vi er faktisk bare en rumor'' sagde hun og var bange for hvis hans fars vampyrer kom, ville de kunne lugte hun var kvinde. "Det føler i måske, men det er I ikke, Mange bliver faktisk forelsket i de kvinder der bliver bragt til vores konge, men så længe jeg er her, skader De jer ikke" sagde han venligt. ”de tog min kusine sidst'' sagde hun. ”Hendes navn?" spurgte han. ”Elisabeth'' sagde hun. ”Det lyder som kvinden der er gift med en af vagterne" sagde han. ”Hun kom aldrig hjem eller skrev til os'' sagde hun trist. ””kom med, viser dig hende" sagde han og tog hende med ud til hesten.

Han løftede hende op, og sprang selv op og red hende hen til slottet. ”Jeg må ikke komme her'' sagde hun og sprang af hesten og gemte sig. "Når du er med mig, så sker der ikke noget, de må nemlig ikke krumme et hår med dem jeg går rundt med" sagde han, og hev hende med. Hun blev bange og gik med ham og gemte sig mod ham. Han så på hende, og kaldte så på vagterne. "TIL SAMLING!" råbte han. Hun var bange.

Vagterne kom løbende, en af vagterne kom ud af sine private gemakker, og sprang for at komme i sit tøj. "Deres højhed, De er tilbage" sagde vagterne og bukkede foran dem. hun så på ham ''det var ham der hentede Elisabeth'' sagde hun. Han skubbede vagterne til siden, og gik mod rummet vagten var kommet fra. Vagten for hurtigt hen og stoppede dem. "Nej deres højhed, jeg beder dem" sagde han. Men vagten blev skubbet væk, og den unge mand åbnede døren. En kvinde stod med en dyne om sig. Isabella løb over og krammede Elisabeth. Elisabeth stoppede hende, og gik hen og tog om vagten. "Deres højhed, De vil vel ikke skille mig og min mand fra hinanden" sagde hun bange. "Kronprins Mitchell hvor har De været" sagde en vagt. "Ude og se mig om" sagde den unge mand. "Nej Lady Elisabeth, men fremover så skal du skrive til din familie" sagde han.

Isabella så ned og fik tåre i øjnene hun gik der fra vampyrer ændrede på folk, hun så ned og kom hjem og lagde sig i sengen og græd. Mitchell red der hen og bankede på. Han ville tale med hende, også om hvad der skete med de kvinder som var blevet ofret til vampyrerne. isabella lå på sin seng ''gå din vej'' græd hun. Han gik ind til hende. "Hør vil jo tale med dig, og forklare dig tingene, vi vampyrer skader ikke, vi er ligesom jer, vi får kvinderne fra jer, men kun fordi i vampyr verden fødes der ikke kvinder" sagde han. ”det sku da dårlig, i ikke kan lave piger'' sagde hun trist og så væk fra ham. "Den evne blev taget fra os meget længe siden, vi tager menneske kvinder og prøver at lære mere, men også fordi vi ønsker piger i vores familie, men jeg skal nok meddele min far og de andre vampyrer om at holde sig fra menneskene, selvom vores race så vil uddø" sagde han, og vendte om for at gå.

Hun stoppede ham ''du må ikke gå'' sagde hun og så på ham med røde kinder. "Hvorfor må jeg ikke det, da jeg er vampyr er jeg nød til at holde mig fra dig nu, så der ikke bliver taget flere menneskekvinder" sagde han. ”hun gik hen til ham ''please.. du må ikke gå'' sagde hun og så på ham med sine smukke krystalblå øjne. "Hvorfor vil du ikke have at jeg går?" spurgte han, og mærkede en varme stige op igennem hans krop. Hun så op på ham og rødmede meget ''fordi jeg syns du er sød og venlig og.. jeg måske er faldet en smule for dig'' hviskede hun nervøst. Han smilede kærligt, og lagde hånden på hendes kind. "Vil du virkelig turde stole på en vampyr som mig" sagde han. Hun lagde sin hånd på hans hånd som lå på hendes kind ''ja, jeg stoler på dig, bare du lover mig jeg må komme og se min mor engang i mellem'' sagde hun blidt. "Jeg vil aldrig holde dig væk fra din familie, mange hader os, og derfor tør mange af kvinderne i vampyr familierne ikke besøge deres familier mere, sidst blev en også slået ihjel" sagde han. det jeg ked af'' sagde hun blidt og nusser hans kind kærligt. ''din far virker som en skrammende mand'' sagde hun og håbede han ville blive lidt.

''Moooor'' kaldte hun. Moren kom ind, og Mitchell gemte sig hurtigt i en skygge. Da han kunne lugte hvidløg i nærheden. ”Mor laver du mad med hvidløg?'' spurte hun. "Ja det gør jeg, for at holde vampyrerne væk, de vil nemlig dø, hvis de bider en som har spist hvidløg, så du skal spise meget" sagde hun. Mitchell så på Isabella fra skyggen. *Gør det ikke Isabella* tænkte han, og håbede af hele sit hjerte, at hun ikke ville spise noget hvidløg. ''nej tak mor'' sagde hun og smilede ''jeg har lidt kvalme og lugten og smagen af hvidløg er ikke lige mig idag det nytter jo ikke noget at jeg spiser det også kaster det op igen'' sagde hun... ''jeg går en tur'' sagde hun og gik uden for og hen i parken

Hun håbede, at han kom der hen. Mitchell kom hurtigt der hen, han var svimmel af at have lugtet hvidløg. Han stod op af et træ, og hvilede sig kort, og gik så direkte hen til hende. Hun så efter ham men kunne ikke finde ham *hvor er du* tænkte hun. Han lagde sine arme om hende bag fra. "Lov mig at du aldrig vil spise det, lugten gør mig dårlig" sagde han. Hun gispede og sukkede lettet, da hun hørte hans stemme. ''Du forskrækkede mig... jeg skal nok lade være med at spise det... men vi må nok holde vores lille forhold eller hvad end vi har hemmelig'' sagde hun. "Måske en meget god ide smukke" sagde han, og gav hende et kys på kinden. Hun krammede ham ''Jeg må heller komme tilbage ''lov mig du kommer og besøger på en måde vi skal finde ud af hvordan vi kan mødes uden nogle opdager det'' hviskede hun. "Det lover jeg dig smukke, hvad med vi mødes her igen" sagde han og gav hende et kys på munden, og skyndte sig hjem, for ikke at blive opdaget af mændene fra hendes landsby.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...