Vampires love

første historie mellem os.

10Likes
5Kommentarer
620Visninger
AA

3. Genforeningen

Hun smilede for sig selv og kom hjem og så på sin mor og smilede. "Isabella hvad smiler du dog sådan af" sagde hendes mor dagen efter, for hun havde aldrig set sin datter med så meget glæde i sine øjne før. ”Ikke noget mor må jeg ikke være glad?'' spurte hun blidt og ordnede stalden og det hele. Mitchells sorte hest stod i stalden, og spiste af høet. Så Mitchell var ikke så langt væk. Han sad oppe på stald taget, og så på himlen. Hun gik hen til hesten og så på dem ''hvor er Mitchell henne'' hviskede hun for sig selv. Hesten vrinskede, og løftede hoved mod loftet. Et æble kom ind af vinduet, og den bukkede hoved, og begyndte at spise det.

Isabella piftede mod ham og havde stadig drengetøj på. Mitchell sprang ind af vinduet, og stod nu foran hende. "Hey smukke" sagde han, da han godt vidste at det jo var hende. Hun tog sig til hjertet og trak vejret dybt ''du tager livet af mig '' sagde hun og så på ham og krammede ham. "Undskyld søde, det er ikke meningen" sagde han og tog om hende. Han holdt hende tæt og smilede. Han gav hende et kys på panden. Han tog hende med hen i en hø hule der var i stalden, og tog hende med der inde, så de kunne snakke sammen uden nogen opdagede ham. hun så op på ham og smilede glad ''hvad vil du snakke om?'' spurte hun. "Ville høre om du ville ride en tur med mig, hvor du ikke behøver at skjule dig søde" sagde han. ”ja men vil gerne ride på min egen hest hvis det okay'' hviskede hun og kysser hans kind blidt og ser på ham. "Ja da" sagde han. Han kom til at dreje hoved. Så deres læber mødtes med hinanden. Han rødmede overrasket over det. Hun gispede for gik ud og tog sin hjelm på og sprang op på en kridt hvid hest uden sadel eller noget, hun smilede. Han kom ud og sprang op på sin hest. Hun så yndig ud på en hest.

En mand fra landsbyen opdagede ham. "VAMPYR! VAMPYRENE ANGRIBER!" råbte manden. Mitchell satte sin hest i galop, og red hurtigt i skjul. Isabella så efter ham og hendes mor hev hende ned fra hendes hest og inden for.  ''Mor” sagde hun irriterede. "Hvad pokker laver du med den vampyr, de vampyrer slagter jo menneske kvinderne" sagde hun. ”nej han gør ikke!'' sagde hun og så på sin mor med triste øjne ''han har ikke gjort mig noget han har kun stjålet mit hjerte'' sagde hun trist da hun ikke måtte være sammen med ham. "Gå op på dit værelse, vampyrer er og bliver blodsugere, du kunne jo blive hans offer" sagde hun.

Isabella blev vred og gik der op og smækkede døren i. Oppe på værelset var et vindue åben, og en flagermus hang i vinduet. Hun gispede men gik hen til den ''Mitchell?'' spurte hun. Den strakte sine vinger og fløj ned, og blev med et til Mitchell. "Man at hænge på hoved gør en søvnig" sagde han og så på hende. "Hey smukke" sagde han og smilede. Hun satte sig på knæ hos ham og krammede ham. Han tog om hende, og holdt hende tæt ind på sig. Han bed sig i læben, for han var begyndt at have blod lyst. Men han ville ikke bide hende, han ville ikke skade hende. Hun så på ham ''du må hellere tage hjem og få blod'' sagde hun blidt og så på ham. "Søde jeg har svoret at jeg ikke vil drikke blod mere" sagde han. ”Du bliver nød til det, du lever af blod'' sagde hun og så på ham. "Hvis du siger det elskede, men hold vinduet åben, så kommer jeg ind som flagermus, når jeg har fået noget blod i mig" sagde han og blev til en flagermus og fløj ud, og var væk længe. Hun faldt i søvn på sin seng.

Han kom tilbage ved midnat, og sad i hendes vindue, og så på hende sove. Hun sov træt og græd i søvne, hun snakkede om en der hed Matt. Mitchell begyndte at tro, om det var en elskede hun havde mistet, så han satte sig ved hendes bord og skrev en besked til hende. Han foldede den sammen og lagde ved hendes hånd, og tog afsted igen. Hun vågnede og så rundt og så beskeden og læste den. I beskeden stod der: ”Kære Isabella, da jeg kom tilbage, græd du i søvne og snakkede om en Matt, var han dit livs kærlighed, jeg vil aldrig kunne erstatte ham i dit hjerte, så jeg er taget hjem, men jeg vil altid have dig i mit hjerte, Din Mitchell.”

Hun satte sig op på sin hest og red hjem til Mitchell og gik ind i slottet og fandt hans værelse og gik ind og holdte ham for munden ''sh'' sagde hun. Han så noget overrasket på hende. "Isabella hvad laver du dog her, du ville jo ikke nærme dig slottet, og dit hjerte tilhøre jo ham Matt du nævnte i søvne" sagde han, enden hun holdt ham for munden. Hun så på ham ''du forstår det ikke, Matt er min far han døde for tre år siden for at redde mig'' sagde hun og så på ham. Han blev flov over at have misforstået det. *Jeg har ødelagt alt nu* tænkte han og så ned. Han sank nervøst, faktisk fordi han troede, at han sikkert ville miste hende nu. Hun så ham i øjnene ''er du sød at give mig et kys nu søde, du skylder mig et'' sagde hun med et smil. "Mund eller kind søde" sagde han og tog om hende og holdt hende tæt ind til sig. Han så ind i hendes øjne. Han lod hende ikke svare, før han faktisk gav hende et kys på munden. Hun rødmede og kyssede igen ''spørg mig næste gang okay'' sagde hun kærligt. "Skal jeg nok søde" sagde han og rødmede en del. hun smilede for sig selv ''jeg må hellere ride hjem inden min mor flår hovedet af mig'' sagde hun og kysser ham og gik ned til sin hest og red hjem.

Et par dage senere var vampyrerne i landsbyen, den sorte karet var det. Mitchell sad på sin sorte hest, og så på menneskene. Han så en lille pige falde, og sprang af, og gik hen og hjalp hende op. Isabella smilede over ham og en af vagterne skubbede til hende. Mitchell så det, og for hen og skubbede vagten væk. Han hjalp Isabella, for han ville ikke lade nogen skade hende. Hun smilede ''jeg har det fint'' sagde hun med den mørke stemme men lod som om hun ikke kunne lide ham og trak sig væk og håbede han forstod meningen i det.

Karet døren gik op. Vampyrenes konge kom ud. "Min søn har valgt at vil vise sig, da han ønsker at anmode om en ung kvindes hånd, på den måde som I mennesker gør" sagde kongen. Isabella så på Mitchell og blev overraskede og bed sig i læben. "Find pigen Mitchell" sagde kongen. Mitchell nikkede, og så hen på Isabella. Han sank, og gik hen til hende, og gik ned på knæ, og friede til hende. Isabella gispede og tog sin kasket af og smilede ''ja Mitchell'' sagde hun glad og smilede. Han smilede og svang hende meget glad rundt. Hun smilede lykkeligt og krammede ham og så på ham med et smil, ''det fantastisk'' sagde hun og så på hans far som ikke så glad ud hun najede for hans far. ''deres højhed'' sagde hun blidt.

 "Hun ligner meget det menneske der prøvede at redde et barn, som jeg ville have til dig for 3 år siden Mitchell, jeg dræbte manden, men din mor forbarmede sig og går ham til din vagt, ja din mor forvandlede denne.. hvad sagde han navnet var.. jo Matt" sagde kongen. *Isabellas far* tænkte han og gik hen og hev klædet af sin livvagt. Hun så på ham... '''far....'' hviskede hun og fik tåre i øjnene og løb ind i sin fars arme og græd. Matt så overrasket på hende. "Er det virkelig min lille Bella" sagde han. Et navn han altid havde kaldt hende. Mitchell hentede Isabellas mor og skubbede hende der hen. isabella smilede og så på sin far og var glad ''ja far det er mig'' græd hun glad og så på sin mor. Moren kom gående hen til dem ''matt... er det virkelig... dig'' spurte hun grædende.  Isabella gik hen til Mitchell og tog hans hånd kærligt og kyssede ham på kinden. Ja Clara det er mig, dronning Clarissa forvandlede mig, men der har ikke gået en dag, uden at jeg ikke har savnet jer" sagde han. Mitchell rødmede over at Isabella kyssede ham. isabella så på ham ''det var romantisk skat'' sagde hun til ham og mente han frieri. Clara krammede ham glad og smilede. Mitchell smilede glad.

Matt bukkede for dronning Clarissa som kom ud. "Deres højhed, jeg vil bede om at leve med min familie, Deres søn kunne også leve her, det kunne være starten på fred mellem vampyrer om mennesker" sagde Matt. Isabella smilede glad og så på ham og fletter fingre med ham, isabella så på han mor... ''Wow hun er jo virkelig smuk'' sagde hun og najede for dronningen. "Du har din frihed sir Matt, og pas god på Mitchell, og når han får blod trang, så lad ham flyve, eller hav en flaske dyreblod til ham" sagde hun, og hev sin mand med, og tog afsted.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...