Friends with 1D

En dag går du på gaden og støder ind i en fremmede person. Personen flipper helt ud, og da du ser personen, går det op for dig at personen er kommet til skade. En del faktisk, men personen går helt amok.

Denne FanFiction er omkring 1D og den er egnet til 13+, er du under, læses den på eget ansvar!

8Likes
0Kommentarer
612Visninger
AA

2. Den 'barske' dreng

Du gik i dine egne tanker. Hørertelefonerne var i ørerne og musikken var høj. Lige nu hørte du Chris Brown - More love ft Nicki Minaj. Du hørte ikke rigtigt andet end Chris Brown, da der ikke var andre sangere der tiltalte dig så meget. Du gik ned af gaderne i London og var egentlig ikke på vej hen til et bestemt sted, så du gik bare derud af og nynnede med inde i dit hoved. "Se dig for!" Blev der råbt ret strengt og du hev hørertelefonerne ud af ørerne og kiggede ned på jorden. Der lå en dreng, eller en fyr. Med ring i læben, en masse tattoveringer op og ned ad armene og en piercing i øjenbrynet. "Undskyld" sagde du og rakte din hånd ned til ham, for at hjælpe ham op. Han rejste sig selv, så du trak din hånd til dig igen. "Det var ikke meningen" sagde du og kunne 'mærke' han var utrolig sur. Men du havde jo ikke set ham, så det var jo ikke med vilje. "Nejnej" sagde han og kiggede på dig. Han blødte fra panden og fra hånden. "Er du okay?". "Jaja, men se dig dog for!" sagde han og gik sin vej. Nå, fuck ham. Det måtte hans selv op. Du ville bare hjælpe, men han troede åbenbart at han var utrolig sej. Du proppede hørertelefonerne i ørerne igen og gik videre. Du stoppede op, da der var en der hev dig i armen. Du kiggede til siden og så en flok piger stå ved dig. Du slukkede musikken og kiggede på dem. "Må vi få et billede med dig?" Spurgte den ene og smilede til dig. "Ja" sagde du og stillede op til et billed. De smilede og løb væk igen, da billedet var taget. Sådan var din hver dag tit. Folk ville have din autograf, eller et billed med dig. Enten fordi de læste din blog, eller fordi du var datter af Josh Brooks. Det var egentlig ret sjovt at møde folk der læste din blog, de var altid så søde og sagde tit en masse gode ting om din blog. Du bloggede hver dag og du bloggede om næsten alt. Men, du tjente penge på det og det var egentlig fedt at tjene penge på, at skrive om dit liv og din hver dag. Men videre til hvor du var nu. Du gik over vejen og gik egentlig bare tilbage, bare på den anden side af gaden. Du gik bare og kiggede skiftevis ned i jorden og fremad. Dér var han igen. Ham du gik ind i. Han blødte ikke mere og det kunne man heller ikke se at han havde gjort. Han kiggede på dig, på en kold og ond måde. Det var faktisk ret ubehageligt, men du prøvede bare og virke ligeglad. Selvom, du slet ikke var det. Hans opførsel var egentlig ret barnlig, men det måtte han da selv om. Du håbede bare du ikke skulle se ham igen, og du ville hellere ikke vide hvem han var.

Du sad ved Big Ben og bloggede. Du havde din iPad med og den havde du med de fleste steder du var, da du tit ville blogge om hvad du lavede og hvor du var. Du bloggede 2 til 4 gange om dagen, og du var en meget aktiv blogger. Men du ville ikke være sådan en blogger, der kun bloggede 2 gange om ugen. Sådan nogle blogger hadet du. Men du var færdig med og blogge nu, så du lagde din iPad i tasken og så 5 drenge komme gående. Dér var han igen. Ham du gik ind i, som var så flabet. Han lignede slet ikke de 4 andre drenge, han skilte dig utrolig meget ud. Altså, med udseendet. De andre lignede en typisk drengerøv, og han lignede en 'barsk' fyr. Han pegede hen på dig, og nu kiggede de alle 5 på dig, hvilket du fandt ret ubehageligt. Den ene af dem kom gående mod dig, mens de 4 andre blev stående og bare gloede. Du skulle til at gå, da han sagde "vent" og du satte dig så ned igen. "Niall har fortalt om dig. Du gik ind i ham, og han sagde du gjorde det med vilje og fik ham til at bløde. Men, jeg ved det ikke er sandt. Han lyver tit, for at få folk til at lyde som dårlige mennesker. Så jeg ville bare undskylde på hans vegne" sagde fyren og kiggede på dig. "Tak" sagde du og rejste sig. Fyren rejste sig også og kiggede så på dig, med et smil på læben. "Hvad hedder du egentligt?" Spurgte han. "Calera" svarede du og smilede til ham. "Hvad med dig?" Spurgte du. "Mener du det?" Grinte han. Du kiggede på ham og du var helt blank. Du anede slet ikke hvad han mente. "Åh, du mener det altså..." Sagde han og stoppede med at grine. "Jeg ved ikke hvad du mener?" Sagde du og synes selv du lød som en idiot. "Jeg er Liam. Liam Payne?". "Øh, jeg et Calera. Calera Brooks" sagde du og grinte, men stoppede hurtigt igen da Liam, Liam Payne, sad og stirrede på dig. "Er der noget galt?" Spurgte du og viftede med din hånd foran hans ansigt, men han blev bare ved med at stirre. Han rystede på hovedet og blinkede med øjnene og begyndte så at snakke igen. "Er du. Er du, Calera Brooks? Datter af Josh Brooks?" Spurgte han og du svarede "Ja?". Folk blev altid sådan når de fandt ud af hvem de snakkede med pga hvem din far er. Du fandt det ret komisk hver gang folk opførte sig sådan. "Vent lige..." Sagde han og løb hen til Niall og hvad de andre drenge nu hed. Kort tid efter, stod de alle og stirrede på dig. Du rejste dig bare, tog din taske og gik videre. Du vidste virkelig ikke hvad for en barneleg de var i gang med, men du gad ikke være med til det. Folk i London var bare underlige, men det havde du lært og leve med. "Hey, vent!" Hørte du bag dig. Du stoppede op og vendte dig rundt. Det var ham der piercede fyr, eller rettere sagt Niall. "Undskyld, jeg vidste ikke du var Josh Brooks datter" sagde han og kiggede på dig med et smil. "Jeg er træt af at folk behandler mig anderledes pga hvem min far er. Du ville ikke have været så sur på mig, hvis du fra starten havde vidst hvem jeg var og lad vær og undskylde, for jeg er pænt ligeglad" sagde du og var rigtig vred nu, så ingen skulle sige noget til dig. For så ville du tænde af på dem. Du tog musik i ørerne og traskede videre gennem London.

Du trådte ind i din villa, eller din fars villa, og du tog dine Converse af og satte dem pænt ved siden af dør måtten. Du orkede ikke at sætte dem op i dit skab lige nu. Du gik ud i køkkenet, hvor du fandt jeres kok. I havde en kok så i slap for at lave mad, da din far kom tit sent hjem og så gad han ikke lave mad og du var ikke så god til det. Din far kunne godt lave mad, da han gjorde det hver dag før han blev designer. Men jeres kok var også rigtig god til det, så det gjorde ikke så meget. I havde også en stuepige til at gøre rent og en gartner til at ordne jeres have og pool. Du lød virkelig som en snob i andres øre pga alle de ting du har og fordi din far er en verdens kendt designer, men du synes ikke selv du er en snob. Du bruger selvfølgelig mange penge på tøj, men du er ikke snobbet og inde overfor andre og sådan. Men du satte dig på en stol i køkkenet og satte din taske på bordet ved siden af dig. "Kunne jeg friste med noget" spurgte Lia, som jeres kok hed. "Ja, tak. Jeg kunne godt bare tænke mig et glad appelsin juice og en banan" sagde du og smilede. Hun var rigtig sød og hun var aldrig sur. Hun smilede hele tiden og du havde aldrig set hende være sur før. "Det ordner jeg" sagde Lia og begyndte at finde det frem. Du betragtede hende hælde juicen op i glasset og åbne din banan, og smilede så da hun satte juicen foran dig og rakte dig bananen. "Tak" sagde du og tog en tår. Arh, lige hvad du havde brug for. Du havde ikke fået så meget at drikke og spise hele dagen, så det var rart endeligt at indtage noget. Du tog din iPad op af tasken, og gnaskede lidt på din banan mens du låste den op og gjorde klar til at skrive et blog indlæg om din dag. Du skrev at du havde mødte nogle fans der ville have taget billede og at du havde stødt ind i One Direction. Du skrev ikke så meget andet end det og så postede du et billede af din halv gnasket banan og næsten tomme glas med meget lidt appelsin juice i. Du postede det og tjekkede din Twitter profil, for at se om folk havde skrevet noget til dig. Du gik meget op i at svare folk der havde skrevet til dig, uanset hvad der stod og det samme med Instagram. Hvis folk spurgte hvor du fx havde købt noget tøj du havde på på et billede, skrev du hvor det var fra og sådan. Nå, men der skete ikke så meget på Twitter udover dem der havde mødt dig i dag havde postet billedet og de skrev det var fedt og møde dig. "Det var også fedt at møde jer" skrev du til det og rullede videre ned at din startside, selvom der ikke var så meget spændende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...