Underground. -My hopeless brother-

Historien forsætter om April's svære liv, hun har mistet sin eneste ene, hendes bror gemmer sig for politiet for ikke at ryge i spjællet igen og Sara har forladt landet. Tiden som alene mor starter snart for April, men hvor længe er hun alene, hvad sker der med Justin og ser vi nogensinde Sara igen?
Følg med i 2'eren af my hopeless brother - Underground

18Likes
28Kommentarer
2118Visninger
AA

11. Kapitel 9 - "Afhængigheden kalder"

 

Justin's synsvinkel.

Jeg er skredet tilbage til mig og Sara's gamle lejlighed, her kunne jeg da være fri for alt April's bræk! Hun har forandret sig så meget siden Francisco's død, før var hun en dygtig karriere pige, med styr på livet, men nu er hun begyndt at fucke sig selv og sit liv mere og mere op. Jeg ønsker da inderst inde  det bedste for min søster, men lige nu er jeg så såret at jeg ikke har en eneste følelse for hende.

 

Det er underligt at side i den sorte læder sofa igen, sidst jeg sad her, havde jeg min lille datter på armen og min anden arm var rundt om verdens bedste kæreste. Lejligheden har en tom følelse, men alligevel følelse det rigtigt at være tilbage.

Jeg vælger at smide min sorte T-shirt, hvor efter jeg forsætter ud foran det store spejl på badeværelset. Mine hænder hviler stramt på den kolde marmor vask, jeg løfter langsomt mit forvirrede hoved op, til jeg møder mit eget blik inde i spejlet.                                                          Hvor er jeg dog egentlig ynkelig at se på, min blottede overkrop er fyldt med flere størrelser ar, som tydeligt viser  min manglende modenhed, mit ansigt er træt, forvirret og ikke mindst såret, hvis April har det på samme måde når hun ser sig selv i spejlet kan jeg på en måde forstå hendes cutten, Nej vent, det er altså forkert, men samtidig lukker det alt smerte ude. Mit blik falder på det rustne barber blad som ligger oven på en forstøvet æske. Mine tøvende hænder bevæger sig langsomt hen mod den lille firkantet klods, som er udsmykket med 3 blade skarpe knive, min fingre løfter bladet langsomt op mod mine håndled og jeg kan mærke at knivende ligger på min hud, men inden at jeg når at skære, kommer jeg på en anden ide. COKE! Jeg kaster hurtigt det lille blad fra mig, og styrter ud til køkkenet. Jeg plejede at have coke liggende i en lille æske hvis nu der skulle opstå et nødtilfælde. Jeg finder hurtigt den lille bøtte og river låget af, men en kæmpe skuffelse og irritation breder sig, den var tom! Nu hvor jeg ren faktisk var i et nødstilfælde VAR DEN TOM! I vrede løfter jeg den lille bøtte og lader den svinge med hård kraft ind i den hvide væk.

"FUCK!" udbryder mit stemmebånd. Min opmærksomhed ryger hurtigt på de penge jeg har liggende i min jakelomme, jeg styrter hen til min slidte jakke og graver mine hænder ned i lommen, indtil en aflang papirs seddel falder mellem mine fingre. Jeg får stukket den værdigfulde firkant ned i min bagerste bukselomme, jeg skulle lige til at løbe ud af døren, da der bliver banket på. Altså hvem fanden er nu det! Jeg flår døren surt op, da et overraskende syn møder mig? En høj, ung og trænet politimand står uden foran min dør.

"Forstyrre jeg?" Han lød meget venlig i forhold til så mange andre politimænd. Hans øjne ser fornærmet på mig, altså har han et problem eller hvad? Jeg lader mine øjne glide ned af min krop. Når ja forhelvede også, jeg har glemt at tage min sorte T-short på, men hvad fanden han ved vel godt hvordan en trænet overkrop ser ud?

"Nej da" Svare jeg provokerende tilbage, det er nok lysten til en eller anden for rusmiddel der laver den her provokation i mig. Jeg vender mig om og smider mine hænder på ryggen, så han ligge de kolde håndjern om min led, men underligt nok mærker jeg ikke de klaustrofobiske politi redskab om mine håndled. jeg vender mig straks om med et forvirret udtryk.

"Ja, kan du ikke bare for det her overstået" Griner måske lidt for smart.

"Hr, Bieber, det er faktisk ikke dig jeg vil låse i håndjern, til en forandring" Han stemme er så irriterende nedlagende og mine øjne kigger olmt på ham.

"Hvem fanden er det så, der bor ikke andre her en mig" min varme hænder ryger forvirret op i mit hår.

"Jeg søger din søster April Lash Bieber?" Hans blik borede sig igennem døren og ind i min tomme lejlighed. Min søster, altså April..... han må tage fejl, for April er ikke tyben der, eller på anden side hun har jo forandret sig en hel del.

"Jamen så er du gået forkert, hun bor ikke sgu ikke her" jeg læner mig udmattet op ad den åbne dør, for den her diskussion kan vare længe.

"Har du ingen andeles om hvor hun er Hr. Bieber?" Han prøver at lyde venlig, men det lyder bare som en skingre baggårds kat i mine øre.

"Prøv i hendes egen lejlighed, det plejer som realt at virke" Det er det sidste jeg siger inden jeg smækker døren surt i hovedet på ham. FANDES TIL POLITIMÆND! men hvad kom vi til, når ja, mit indkøb af hårdtslående og ufølsomme stoffer.

 

Hey Guys <3

Når hvad syndes i om det her kapitel?

Personligt kunne jeg godt selv lide det, men jeg vil jo gerne høre jeres mening :-D

Love ya :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...