Underground. -My hopeless brother-

Historien forsætter om April's svære liv, hun har mistet sin eneste ene, hendes bror gemmer sig for politiet for ikke at ryge i spjællet igen og Sara har forladt landet. Tiden som alene mor starter snart for April, men hvor længe er hun alene, hvad sker der med Justin og ser vi nogensinde Sara igen?
Følg med i 2'eren af my hopeless brother - Underground

18Likes
28Kommentarer
2270Visninger
AA

9. Kapitel 7- "Penelope"

 

Penelope's synsvinkel.

 

Det sidste onkel Justin sagde inden han styrtede ud til mor var.

"APRIL DIN DATTER KAN SE DE DØDE" og derefter blev døren til mit værelse smækket i, han får det til at lyde som en special evne eller noget, men det ved vi alle jo godt ikke passer, alle kan se de døde, hvis de ønsker det og virkelig tror på det, og hvad kan jeg sige, jeg elsker min far og det er nok også derfor at jeg stadig kan se ham, mor elsker jo også stadig far, men hun har gjort sine tanker klart med at han er død og nu er det slut, og derfor kan hun ikke se ham.

Mine fortvivlet tanker rettes et andet sted da en høj skikelse står ved min side, langsomt løfter jeg mit blik, og pludselig møder nogle stadig behagelige øjne, mine.

"Er du okay min skat" Det er selvfølgelig far, han tager hurtigt plads ved siden af mig og ligger sin stadig eget levende hånd på min ryg.

"Far, hvorfor flipper de sådan ud over at jeg kan se dig" Mit blik ligger som en fortvivlet pøl på gulvet.

"Penelope ikke alle mennesker kan det du kan" hans hånd får mine øjne drejet om på ham.

"Du mener at se ånder" et hårdt suk undslipper mine læber.

"Nej ikke det" Hurtigt får han min opmærksomhed tilbage.

"Dit hjerte er skåret ud af den mest funklende diamant i hele verden, din sjæl er så ren og fin og bare din smukke måde at forstå og tro på andre er fuldkommen unikt, ja ikke mange mennesker er så heldige" Hans blik er dybt alvorligt og han slipper ikke øjnekontakten med mig. Mener han virkelig det, han er jo min far og de gør vel alt for at se deres børn glade, men alligevel ser det ud som om at han er seriøs. Hans blide læber rammer min lille pande og ved et splitsekund er han væk.....væk, hvorfor forsvinder han hver gang jeg har brug for en hånd og holde i, hvorfor forsvinder alle mennesker fra mig når jeg har mest brug for dem...Det er et spørgsmål som aldrig bliver besvaret.

Hey læsere, dette var et meget kort kapitel og jeg ved det, men jeg er faktisk på vej til fest lige nu, alligevel tænkte jeg at i skulle have et lille afsnit her fredag aften.

Jeg håber i kan lide My hopeless brother, jeg elsker ihvertfald at skrive den, når, men i må have en dejlig fredag aften og når ja 

til alle dem som er så heldige at have juleferie idag, hav en skøn ferie og få skrevet nogle skønne movellaer :-D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...