Underground. -My hopeless brother-

Historien forsætter om April's svære liv, hun har mistet sin eneste ene, hendes bror gemmer sig for politiet for ikke at ryge i spjællet igen og Sara har forladt landet. Tiden som alene mor starter snart for April, men hvor længe er hun alene, hvad sker der med Justin og ser vi nogensinde Sara igen?
Følg med i 2'eren af my hopeless brother - Underground

18Likes
28Kommentarer
2143Visninger
AA

8. Kapitel 6 - "Jaloux"

 Døren åbner sig hurtigt og ind træder Justin med det største smil og Penelope hængende på armen, men smilet bliver dog hurtigt ændre da han ser hvor skræmte mig og Josh er.

"Altså enden har i haft virkelig gang i den ellers har i set et spøgelse" Under Justin's rynkede bryn gloede de meget forvirret øjne, han sætter penelope ned på gulvet og retter på sin hvide T-shirt.

"Her er lige sket det mærkligste, altså mig og April stod ude i" Mere når Josh ikke at fortælle før Penelope giver lyd fra sig.

"Han siger undskyld" hun kommer gående med de ødelagte glas som formede det røde hjerte, alle blikke faldt undrende på hende, men hun er jo kun 5 år, så selvfølgelig siger hun nogle sjove ting en gang imellem.

"Skat hvad snakker du om" jeg sætter mig på hug foran hende og holder om hendes lille ryg.

"Mor han er rigtig ked af det, og det var ikke hans mening at blive så sur" Hun holder de spidse skår op til mig, hurtigt får jeg hældt dem over i min hånd og børstet hendes af.

"Penelope hvad snakker du" min tone begyndte at være ret irriteret, altså hvad mener hun, hvem er ked af?

"Far, han blev bare jaloux og så gik det over gavin, han har altså sagt undskyld" Hendes blik falder mod gulvet, mit hjerte begyndte at banke hårdt og min vejrtrækning blev ustyrlig, vreden i mig blussede op, hurtigt griber jeg fat i Penelopes arm og hiver hende ind på værelset.

"PENELOPE, DU SKAL IKKE LAVE SJOV MED FAR PÅ DEN MÅDE, DU KAN BLIVE HER INDE TIL AT HAR FORSTÅET AT MAN IKKE SIGER SÅDAN NOGET" Med et par triste øjne fra penelope, et hurtigt bankende hjerte og to forskrækket blikke fra Josh og Justin fik jeg smækket den lille træ dør, så hele lejligheden rystede.

"Okay, frøken skrap hvad skete der lige der?" Udbryder Justin hurtigt, straks presser nogle tåre på og jeg får mig hurtigt kastet på gulvet, 2 sekunder efter mærker jeg 4 hænder holde om mig, den ene placerede sig hurtigt under min hage og løftede mit hovede op, jeg regnede med at møde Justin's kastanje brune øjne, men der blev jeg overrasket, et sæt chokolade brune øjne møder mig i stedet.

"April, jeg ved ikke hvad der er sket og hvad der gør dig så ked af det, men jeg vil gerne hjælpe dig igennem det, men jeg kan kun hjælpe dig, hvis du lader mig" Den hviskende hæse stemme er som den dejligste lyd i mine øre, mine våde øjne, lyser op, uden at tænke en eneste tanke nærmer mit hovede Josh's og inden længe er vores læber klistret til hinanden, alle mine tanker forsvinder og det føles som at svæve på en sky, er jeg forelsket igen, eller er det her bare endu en undskyldning for at drive mine tanker væk fra Francisco.

Justin's synsvinkel.

Jeg rejser mig hurtigt for at lade de to turtelduer være i fred, jeg åbner døren langsomt ind til penelope som udstøder små hulk ned i sit skød, jeg lukker døren bag mig og lister hen til hende.

"Hva så prinsesse, må eg side lidt" Hendes opløste øjne møder hurtigt mine og hun rykker indad, jeg lægger min arm langsomt om hende og skubber hendes hovede mod mig, med en beroligne finger nusser jeg hendes lille og tynde skulder.

"Tror du på hvad jeg siger onkel Justin" Et højt snøfte og et lille knust blik får mit hjerte til at bløde straks.

"Du kan jo fortælle mig hvad der forgår og så kan det være jeg gør" Et ubetydeligt falsk smil smøges på mine fyldige læber.

"Far ville ikke smadre noget eller gøre mor bange, men han blev bare ret jaloux da han så mor og Josh kysse" Hendes øjne er ikke mod mine, men ned mod dynen.

"Undskyld prinesse, men jeg forstår ikke hvad du mener når du siger far, din far er død for 5 år siden og" Afbrudt af en 5 årig.

"Det ved jeg, men jeg kan se ham alligevel, og han er ikke den eneste jeg har set, der var også den gamle mand han var så bekymret for hvad hans kone og børn ville sige til at han nu var død, så jeg blev nød til at trøste ham" Hendes lille smil blev større og større og mit blev mere forvirret, kunne penelope snakke med de døde? Jeg flyver op af senge og river døren op ud til April og Josh.

"APRIL! DIN DATTER KAN SE DE DØDE!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...