Underground. -My hopeless brother-

Historien forsætter om April's svære liv, hun har mistet sin eneste ene, hendes bror gemmer sig for politiet for ikke at ryge i spjællet igen og Sara har forladt landet. Tiden som alene mor starter snart for April, men hvor længe er hun alene, hvad sker der med Justin og ser vi nogensinde Sara igen?
Følg med i 2'eren af my hopeless brother - Underground

18Likes
28Kommentarer
2115Visninger
AA

5. kapitel 4- "Josh"

En sol ståle rammer mine øjne og de åbnes langsomt, straks flyver min højre hånd for at dække for det skarpe lys, med et splitsekund mærker jeg en dunkende hovede pine og en tør kradsen i halsen, hvad skete der egenlig igår, ingen hukommelse er til at finde og det forvirre mig, med en langsom bevægelse vender jeg hovedet og kigger hen på den blottede brystkasse som løftes og derefter sænkes i takten med en vejrtrækning, et smil fuldt efter en varm fornemelse tog over min krop, havde han lagt mig i seng, var han lige pludselig blevet til den beskyttende store bror som aldrig har vist sig i ham, hvis det havde været for 10 år siden havde han ladet mig sejle min egen sø, men det gjorde han ikke igår. Mit smil bliver afbrudt af et kort fnis fra Justin som stadog har lukket øjne.

"Du stirre?" smilte han, uden at kigge.

"Nja, jeg tænker" svarede jeg hurtigt med min hvide tænder i lyset. Med et åbner han sine øjne og vender sig mod mig.

"Hvad tænker du på?" hans nysgerrige blik får ham til at se uskyldig og lille ud.

"Ikke nog" Hurtigt bliver jeg afbrudt.

"Jeg ved du tænker på noget" Hans øjne var låst fast i mine, et nervøst grin slipper ud i mellem mine læber og jeg flytter mine øjne mod sengen.

"Det er bare, hvad nu hvis jeg ikke havde hentet dig fra fængslet for 6 år siden, hvad var der så sket i vores liv" Justin får fat i min hånd og det får mine øjne til at søge efter hans, et seriøst blik møder mig.

"April, lad hver med at tænke på for tiden, du kan ikke gøre noget ved den alligevel, der er også sket en masse lort i mit liv som jeg ville gøre alt for at rette op på, men det er bare umuligt, for tiden står ikke stille, det går kun fremad og sådan er livet bare bygget op, du ved sket er sket" Han var grav alvorlig, det kan tydeligt ses, hvordan kan han være så poetisk, altså vi snakker Justin, HALLO Justin! Mine tanker kredser om hans ord, han har jo ret, men derfor er det stadigvæk svært at give slip, Justin åbner sin mund igen.

"Skal jeg ikke lave noget morgenmad" Et grin undslipper fra begges vores læber.

"Jamen Justin, du kan ikke lave mad" ordene danser mellem vores lave grin.

"Det skader da ikke og prøve" Med de ord styrter han op og lister ud mod køkkenet, kun  iført boxershort. Jeg smider mig hurtigt om på ryggen, så mit blik ligger mod loftet. Ud fra hvordan mit liv ellers har været, har jeg det perfekt lige nu. Med en høj banken på hovededøren forsvinder mine tanker.

"Søs åben lige" Råber Justin ude fra køkkenet. Jeg rejser mig op og kun fordi en hel bunke tømmermænd ligger over mig vælger jeg bare at smække min dyne om mig, i stedet for at tage tøj på, med små lette fod trin løber jeg over det kolde træ gulv og når det gyldne dør håndtag, med et hurtigt greb for jeg åbnet døren, et sødt smil og nogle charmende øjne møder mig.

"Hej" han rakte sin bløde hånd mod mig, jeg får den flettet i min og giver den et hurtigt ryst.

"Hej" svare jeg mere forvirret.

"Du glemte den her på baren igår" hans store smil kan gøre en hver pige blød i knæene. han gav mig en lille sort skulder taske, som Justine måtte have efterladt, da han bar mig hjem. Justin dukker op bag mig og møder den unge mand i døren.

"April, hvem er det?" Spørger han lumsk, manden ansigt ændres en smule, men han smilede stadig, jeg kunne se han troede at Justin og mig havde noget sammen, siden Justin kun er iført boxershorts og jeg kun med en dyne om mig, så jeg må hellere skynde mig at kommentere det.

"Det er min bror Justin" porinterede jeg hurtigt, straks kom det søde smil frem på mandens ansigt.

"Hey Justin, jeg er Josh, ja jeg snakkede jo lidt med April igår" han kigger nervøst mod gulvet imens han klør sig i baghovedet, Justin afbryder hurtigt den akavet stilhed der begyndte imellem os.

"Vil du ikke med ind og have lidt morgenmad Josh" Justin hiver fat i hans arm, som om han ikke har noget valg.

"Øhh jo tak" var det sidste han sagde inden han nu stod i vores gang, jeg smuttede hurtigt forbi for at gå ind og få noget tøj på, jeg vælger at gå ind på badeværelset, hvor mit hverdags tøj ligger. Langsomt smider jeg dynen på gulvet, nu står jeg og mit fine undertøj helt blottet i det store rum, jeg når ikke at gribe ud efter mit tøj, før døren bliver smækket op, Josh står på den anden side af den brune dørkarm, og giver mig det sygeste elevator blik!

 

Hey guys, jeg vil bare lige hurtigt sige undskyld for den lange vente tid, men som i nok ved er skolelivet fyldt med lektier og de kommer jo i første række :-)

Håber i kunne lide afsnittet, i må meget gerne kommentere hvad i syndes <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...