Underground. -My hopeless brother-

Historien forsætter om April's svære liv, hun har mistet sin eneste ene, hendes bror gemmer sig for politiet for ikke at ryge i spjællet igen og Sara har forladt landet. Tiden som alene mor starter snart for April, men hvor længe er hun alene, hvad sker der med Justin og ser vi nogensinde Sara igen?
Følg med i 2'eren af my hopeless brother - Underground

18Likes
28Kommentarer
2178Visninger
AA

3. Kapitel 2- "Ready?"

Det undre dig vel ikke at Justin har overtalt mig, og nu står jeg foran det store spejl og ordner min tøj krise, det var et godt stykke tid siden jeg har været i fest humør, så derfor har jeg ikke rigtig nogle fest kjoler, men heldigvis gemte der sig en sort stram kjole bagerest i skabet, jeg trækker den hurtigt over hovedet og kigger mod spejlet. HVAD! denne her kan jeg ikke tage på, det er jo den kjole jeg havde på til Francisco's begravelse, og hvad vil han overhovedet have sagt til at jeg sådan skulle på bar med Justin, tårene trapper op i øjnekrogen, jeg får hurtigt kastet mine nøgne hænder op til mit ansigt, og med en langsom bevægelse bliver jeg sat på gulvet.

"Skat, hvorfor er du her ikke, jeg kan ikke klare det her længere, jeg har grædt sådan her i godt 5 år, hvorfor bliver jeg aldrig glad igen?" Mine ord kom som en hvisken, jeg ved selvfølgelig godt at Francisco ikke kan høre mig, men alligevel løsner det lidt op at næsten føre en samtale med ham, mine tanker bliver hurtigt brudt af en spinkel hånd på min skulder, jeg hæver mit hovede fra mine hænder og kigger ind i de smukkeste blå øjne.

"Mor, er du ked af?" Hun ser så beymret ud og også en smule bange.

"Det er okay skat, kom her" jeg hev hende hen til mig og hun placerede sig på mit skød.

"Mor jeg syndes du skal have den her på" hun hev lidt i den sorte kjole som sad stramt om min krop.

"Det kan jeg ikke skat, den havde mor på til fars begravelse" jeg ved det er åbent sagt, men min datter har fortjent at vide hvad der er sket med hendes far, hun skulle ikke føle den samme følelse som jeg havde følt i årevis på grund af mine forældre ikke ville fortælle mig Justin kom i spjællet for den gang, nej hun skulle vide besked.

"Jeg syndes altså du er smuk, og far havde sikkert sagt det samme" hendes øjne hvilede ned af min krop imens hun betragtede den sorte kjole, men pludselig ændrede hendes blik sig og hun kiggede mærkeligt hen i det ene hjørne af rummet, hun kiggede med et spørgerene blik indtil hun nikkede en smule.

"Far syndes du skal have den her kjole på" smilede hun, så hendes næsten nye mælke tænder tittede frem.

"Hvad mener du penelope?" det her er en smule underligt.

"Han siger at du ser smuk ud og du ikke skal græde mere, du skal ud og have det sjovt" Hun rørte ved min kind og hendes øjne lyser af ærlighed, med et hurtigt blik får jeg kigget hen i samme hjørne som penelope, men der er intet, jeg kigger forvirret tilbage på penelope.

"Mor du skal ikke undre dig, du skal bare lytte til hvad jeg siger" Hun begyndte svagt at grine, og det smittede hurtigt af på mig, så må jeg jo så tage den her kjole på, hvis ikke for Francisco så for penelope, det virker som om hun meget gerne vil have jeg skal have den på.

Vores grin blev afbrudt da en hård banken fylder hele lejligheden og uden at tænke styrter penelope ud til døren.

"Hej prinsesse" lød det fra gangen, jep det kunne kun være Justin, han kaldte altid penelope for prinsesse, ikke at hun ikke er det, jeg rejser mig langsomt op og lister ud mod dem.

Justin styrter hen til mig med penelope på armen, et venligt kys placeres på min læber.

"Hej smukke, hvor ser du godt ud" fik han hurtig sagt og et smil bredte sig hurtigt.

"Tak og i lige måde da" jeg fik hurtigt hevet min taske ned fra knagen og smilede et kæmpe smil.

"Er du klar" fik jeg spurgt med et lille grin.

"Du er da i et vældigt humør" sagde han smilende og lagde sin hånd i min nakke, han har stadig penelope på armen. To kys bliver plantet på hver side af min pande, et lille og yndefuldt og et stort og trænet, selvfølgelig Penelope og Justin, jeg mødte Justin øjne i en lille øjnekontakt.

"Jeg elsker jer" fik je sagt sødt, men samtidig alvorligt.

"Jeg elsker også dig mor" skyndte penelope at udbryde og Justin stak i et højt grin.

"Ja, vi elsker også dig April" smilede han, da hans grin var falmet. Jeg tog hurtigt mine ene arm under Justin og vi forlod alle 3 lejligheden med et smil. 

NOW IT'S PARTY TIME BITCH!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...