Underground. -My hopeless brother-

Historien forsætter om April's svære liv, hun har mistet sin eneste ene, hendes bror gemmer sig for politiet for ikke at ryge i spjællet igen og Sara har forladt landet. Tiden som alene mor starter snart for April, men hvor længe er hun alene, hvad sker der med Justin og ser vi nogensinde Sara igen?
Følg med i 2'eren af my hopeless brother - Underground

18Likes
28Kommentarer
2111Visninger
AA

14. Kapitel 11 - "Justin"

 

Hvor er Justin?

hvad er der sket med Justin?

Er Justin okay?

Alle de spørgsmål som køre rundt i mit hoved, jeg sidder låst bag trammer, de siger at være vidne til et mord uden at formere politiet er ulovligt, pluds lige det coke jeg solgte for at få penge til huslej. døren til min celle bliver åbnet, og en politimand træder ind.

"April, der er nogen der gerne vil snakke med dig" jeg nikker hurtigt og følger med. Please sig det er Justin....PLEASE! døren bliver åbnet til det rum hvor personen sidder, jeg regnede med at møde Justin charmerende smil, men i stedet møder jeg Josh's smukke øjne.

Han hiver mig hurtigt ind i et kram, men politimanden rømmer sig hurtigt.

"i må ikke røre hinanden" udbryder han surt. Jeg giver ham bare mit dræberblik.

"Har du hørt noget fra Justin?" Er det første jeg får sagt.

"Ja, April..." han kigger ned i det lille bor som står foran os.

"SÅ SNAK DOG!" det er ikke min mening at råbe, men jeg er bare så fucking bekymret.

"April, han ligger i koma" hans stemme er meget skrøblig. I koma? hvad, var det så slemt?

"Hvad er der sket? hvor slemt er det? HVOR STOR ER CHANCEN FOR AT JEG SER HAM IGEN?" Tårene begynder at hobe sig op i mine øjnekroge.

"Tag det rolig skat, jeg skal nok fortælle det hele" Jeg satte mig ned på en grøn stof stol som står ved min side, og det samme gør Josh.

"Han tog nogle ukendte piller, han kunne være død lige hvis ikke mand kom ind på toilettet og opdagede ham, situationen ser faktisk rigtig slem ud, han er i en kritisk chance" Mine tåre bliver til flere og flere, hvorfor gør han også sådan noget pis!

"Du ser ham 100% igen, men du ser ham højtsandsynligt ikke levende" Da Josh sagde de ord, stoppede mit hjerte med at slå. Justin? det kan ikke passe.

Politimanden afbryder hurtigt vores sorg.

"Du har fået tilladelse til at være ved ham, til det er slut" Sagde Politimanden. Hvad var det lige han sagde......til det er slut? undskyld mig hvad fuck mener han med det, Justin skal nok overleve det ved jeg!!! Jeg flyver op fra stolen og helt hen til manden med den blå dragt på.

"NÅR SÅ DU ØNSKER IKKE HAN SKAL KLARE DEN ELLER HVAD!" Josh skynder sig hurtigt op for at berolige mig.

"Shhh April, det var ikke det han mente" Han lagde en hånd på min ryg og fik mig beroliget en smule, selvom mine tåre stadig løb ned af mine kinder.

                                                     

                                                              ++++

 

Bib....Bib......Bib.....Bib. Justin's hjertslag, som vises på en maskine er det eneste lyd i det hvide rum. Det gør ondt at se ham lige med en slange langt nede i halsen, som er den eneste ting der holder ham i live, han har lukket øjne og hans hænder føles kolde og livløse.

"Justin min elskede bror, vil du ikke godt vågne op, jeg kan ikke leve uden dig i mit liv, jeg ved at du også har formået at forvolde mig en masse smerte, men grunden til at jeg har klaret mig igennem den smerte er at du hele tiden har været ved min side" Jeg stryger min hånd i gennem hans hår, imens måne tåre flyder som et vandfald og mine hulk kan sikkert høres helt ude på gangen.

"Du kan ikke forlade mig ligesom Francisco gjorde, det må du bare ikke, jeg elsker dig" Mit hoved falder ned på hans skulder, et pat sekunders stilhed bredes, men et stort gisp bliver unslippet i mit øre, Justin var lige vågnet op, var det mine ord der vækkede ham?

"JUSTIN!!" jeg falder hen over ham og de tåre som før var af sorg, er nu her for glæde. En sygeplejerske kom løbende ind og hjælp med at få slangen ud af hans hals.

"Justin du lever" jeg tog hans hånd og kyssede den blidt.

"Ja, takket være dig" Han stemme er hæs, og han ser stadig virkelig træt og syg ud.

"Jeg har da ikke gjort noget" Jeg kigger ham dybt i øjnene for at forsikre ham om at jeg ikke har gjort noget.

"Jeg hørte din ord, og det fik mig til at kæmpe" En tåre gled ned af hans kind og nu også på min, så han hørte mig faktisk.

"Jeg mener alt det jeg sagde" smilede jeg og Justin hev mig ind i et kram så godt som han nu kan, for han har det stadig ikke for godt.

 

                                                       ++++

Jeg fik lov at få en seng på en anden stue på hospitalet, så var jeg da ikke så langt væk fra Justin, selvom jeg nu helst ville have sovet ved siden af ham.

Jeg ligger stille og roligt og tænker på min dejlige bror, da døren til den lille stue jeg havde lånt bliver flået op, Det Josh.

"April skynd dig, det er Justin" og væk var han igen, jeg styrter ud af hospitalssengen og løber ned af gangen, mine bare tær føles kolde og følelses løse. En gruppe lære står i dørkammen inde til Justin.

"Hvad sker der" Får jeg hurtigt spurgt en af lærerne. Han vender sig hurtigt om.

"Kritisk hjertestop" og væk var han igen. Hvad ikke flere problemer! mit blik falder over skulderen på en mand og jeg kan lige nå at se Justin få en hjerte starter blive sat på hans bryst og et stød fyres gennem hans livløse krop, mere kan jeg ikke holde til, jeg kaster mig indtil Josh som hurtigt får mig væk.

 

                                                     ++++

Min tåre har næsten gjort Josh's T-shirt plask våd, men han er heldigvis fuldstændig ligeglad.

En læge træder ind til os.

"April hans hjerte har givet op" Han havde det svært med at sige det, jeg kunne tydeligt se det, jeg springer op fra Josh og videre ud på gangen.

"HVOR ER HAN?" jeg løber rundt til alle døre og råber og skriger efter ham.

"JUSTIN? HVOR ER HAN? FORTÆL MIG HVOR HAN ER" En læge tager fat i mig og vender mig imod en lukket dør.

"Der inde" han pegede derhen, med langsomme skridt nærmede jeg døren og fik den langsomt åbnet, og det syn der møder mig, fik min sjæl til at forlade min krop.

Jeg har mistet min Bror en gang for alle, og ved at miste ham mistede jeg også mig selv....

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...