Forladt. - Et sted i verden [OneShot]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 dec. 2013
  • Opdateret: 8 dec. 2013
  • Status: Færdig
Dette er en novelle jeg har skrevet med inspiration fra FSA 2013. Kravene var at den skulle foregå over en dag, have et eller flere flashbacks og en dukke skulle være et af hovedelementerne.
Enjoy

1Likes
3Kommentarer
256Visninger
AA

1. Forladt. - Et sted i verden

 

Han går hen af gaden. Mellem alle de mange mennesker føler han sig klemt. Det er som sild i en tønde her. Specielt i myldertiden. Pludselig ser han hende, der mit i mylderet går hun. Hun har en lille dukke i hånden og går et par meter fra ham. Hun kommer lige imod ham. Dukken ligner hans egen. Lille, lyst, krøllet hår og porcelænsansigt, resten af den er lavet af stof.
Han bliver revet tilbage til fortiden.
Det var en fredag. Og han havde endelig fået råd til at købe dukken, som han havde sparet sammen til så længe. Han ville så gerne have den dukke, og endelig havde han råd. Da han trådte ind i butikken blev han mødt af et væld af lyde. Legetøjet der larmede, børnene der skreg og den regelmæssige bip’en fra kasseapparaterne. Han havde gået rundt i butikken lidt tid før og kigget på de mange actionmen og dinosaurfigurer, men intet af det sagde ham noget. Til gengæld havde stået lang tid foran hylden med Barbie og diskuteret med sig selv. De var så flotte og elegante og deres talje var så tynd. Så tynd en talje ville han aldrig få. På den anden side.. Nu havde han sparet sammen til den anden dukke så længe, ville det ikke være synd at købe noget andet? Til sidst besluttede han sig for at købe dukken med porcelænsansigtet.
Oppe ved kassen kiggede kassedamen på ham en enkelt gang og fandt så gavepapir frem. Hun smilede venligt og spurgte om det var en julegave til hans søster. Han kiggede op på hende, og sagde så, at det ikke var en gave, den var til ham selv. Hun sagde, nuvel og rakte så dukken over skranken.
Udenfor satte han sig på en bænk og pakkede dukken ud, folk der gik forbi kiggede og han kunne høre at de hviskede, men ikke hvad de sagde.
Han havde siddet med dukken i hænderne, inden han rejste sig og gik hjem, med dukken i hånden.
Han var så glad for sin nye dukke, men det var hans mor ikke. Hun råbte og sagde at hun ikke ville kendes ved en søn der var bøsse og så havde hun taget dukken og kastet den ud af vinduet, så hovedet splintreredes.
Den gang forstod han det ikke, ja han forstod ikke en gang hvad en bøsse var. Men det gør han nu.

Den lille pige har en gul jakke på. Og røde gummistøvler. Og idet hun passerer ham mødes deres øjne og det er som om han ser hende en smule klarere end før. Og han nikker som hilsen, og hun smiler så uskyldigt. Og så er det ovre. Hun er væk. Opslugt af mængden bag ham. Og han forsætter. Og ser lidt lysere på verden.

Den lille pige. Hun ser ham ikke først, men så opdager hun ham. Lidt længere fremme, og han kommer imod hende. Han kigger på hende, men mest på hendes dukke. Hendes lille fine dukke, som hun har fået af sin gud-ved-hvem.
Den lille pige. Hun har altid været privilegeret. Altid haft mulighederne. Og hendes lille kernefamilie. Mor, far og storesøster, og lad os nu ikke glemme den lille hundehvalp. Men det er lige meget for hende. Hun vil mere. Se verden. Opleve livet. Det ved hun allerede nu, selvom hun er så ung, ikke en gang halvt teenager endnu. Men hun er sikker, hun skal være en del af noget større. Hun skal til Hollywood og prøve lykken, også selvom hun intet talent har. I hvert fald så vidt hun ved. Men på den anden side, hun ved jo heller ikke så vidt endnu. Nej, det er hun stadig for ung til. Det videste hun ved, er verden, og der nu nok en gang mere til end blot den.
Han kommer tættere på, og lige idet hun passerer ham, mødes deres øjne. Han nikker som hilsen, og hun smiler så uskyldigt. Og da ved hun det. Han er vejen frem. Ham lige der, er hendes vej til den verden hun så gerne vil se.
Og pludseligt virker verden lysere, og livet nemmere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...