Home this christmas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 dec. 2013
  • Opdateret: 9 dec. 2013
  • Status: Igang
Jeg er i utroligt julehumør, så derfor har jeg taget et valg.
Den anden historie jeg var startet på, vil jeg holde pause på, og altså derfor vil jeg starte på den her, som jeg vil skrive på gennem december måned.

I denne historie møder du Justin Bieber, som er byens badboy, men også den mystiske dreng. Så er der også den her pige på 17 år, Nikki. Hun er mere pigen som er venner med alle, men af en eller anden grund, kan hun ikke komme ind til Justin, hun kan ikke få ham til at åbne op. Eller kan hun?

6Likes
0Kommentarer
283Visninger
AA

1. Loftlejligheden

 

"Jeg troede at arbejdet også havde juleferie" brokkede jeg mig, og traskede ned af trappen. Ja, i dag var den dag vi alle havde ventet på. Juleferie. Alle var glade. Det kunne man også kalde mig, hvis ikke det var fordi at arbejdet kaldede. 

"Velkommen til de voksnes rækker skat" smilede min mor flabet, og jeg er sikker på hun nød øjeblikket. Øjeblikket hvor hun kunne få lov at se mig lide. Ej, hun er ikke så slem, men hold kæft hvor var det irriterende. 

Min far satte kaffekoppen ned på bordet og kiggede over sin avis, "ja, det var nu hårdere dengang din mor og jeg var på din alder" sagde han, og kiggede op på mor. "Nej far, jeg gider ikke at høre på den med hvor meget i skulle kæmpe for jeres mad, så vidt jeg ved løftede du ikke en finger" smilede jeg, og rystede på hovedet af ham, imens jeg pakkede de sidste aviser. Han kiggede op på mor, hun tog hænderne i vejret, "jeg kan desværre ikke hjælpe dig i den her" grinede hun, og hentydet til far. Han rystede på hovedet og svarede sukkende, "vi mangler en mand her i huset, hvornår er Parker hjemme?". Vi grinede alle sammen. Bare hvis i undrede jer er Parker min 3 årige lillebror.

"Jeg smutter ud med aviserne" grinede jeg, og trak min army grønne jakke over mig. Til sidst, men ikke mindst, lod jeg mine brune lokker hænge under min sorte hue. Jeg smilede for mig selv. "Godt skat, vær nu færdig til spisetid" sagde min far. "Jaja" svarede jeg hurtigt, og smækkede døren i bag mig. I tænker nok, wow et spændende job hun har sig. Der må jeg desværre skuffe jer, med et nej. Når det er isglat på vejene, og sneen daler ned hele tiden, er det sgu ikke så let af køre på cyklen. Derfor ender jeg altid med at gå med aviserne i denne her bidene kulde. Sad but true.

Julelysene hængte gennem byens gader, det var nok noget af det flotteste. Det var så mystisk, men sammentidig så magisk. Jeg smilede ved tanken. "Bronx Lane 24" mumlede jeg udmattende, det var den sidste på ruten, som skulle have en avis. Jeg havde fået ny rute, så det tog længere tid end normalt. Jeg havde godt nok boet her i New York siden jeg var lille, men der var stadig en masse veje jeg ikke var heeeeelt så sikre på. 

Jeg traskede ind i opgangen da det var her postkasserne plejede at hænge, dette var dog en undtagelse.

Jeg var noget helt til tops, til den øverste lejlighed i  ghettoen,  på avisen stod der nemlig noget med "3 sal, til venstre". Jeg pustede udmattet ud, og bankede noget af sneen af under mine sko. Jeg kørte min hånd ned af døren, jeg var efterhånden så van til brevsprækker at jeg ikke behøvede at kigge for at finde den. Men vent, her var slet ingen.

Jeg bankede på døren. Intet svar. Jeg bankede igen. Intet svar. Denne gang bankede jeg en smule hårdere på. Døren blev åbnet. "Undskyld men du har ingen brevsprække?" konstaterede jeg og smilede. "Godt set" svarede drengen i døren. Han så rimelig godt ud. Han havde en helt enkel sort t-shirt på og et par jeans, mine øjne stoppede da jeg så at hans livrem var åbent, det var hans bukser for den sags skyld også. Han havde brunt pjusket hår, og brune dybe øjne. Årh shit, han var ikke værst, men hvad skete der for det livrem. Jeg blev afbrudt i mine tanker. "Tag et billede, det vare længere" smilede han skævt, og blinkede. "Desværre, jeg har bedre ting at bruge mit kamera til" sagde jeg flabet. Han vendte hovedet lidt skævt, og kiggede dumt på mig. Okay Nikki, dårligt comeback. Dårligt comeback. Find på et nyt. "Vi ses Alyssa, onsdag? samme tid søde?" kom det flirtende fra ham, da en blondhåret mørk pige kom gående forbi ham ud af døren, hun nikkede overdrevet og smilende tilbage. Hvad foregik der lige her. Jeg kiggede målløst efter hende, også på ham. Sådan gentagede det sig et par gange. "Nå, jamen vi ses" sagde han og brød den akavede tavshed mellem min målløshed og ham som kløede sig akavet i nakken. Døren blev smækket i. Jeg bankede på igen. "Altså jeg skal jo give dig din avis" sagde jeg, og kiggede forvirret på ham. "Jeg skal ikke have aviser, det var bare min mor som engang holdte dem" sagde han og kiggede flabet på mig, men hviskede dog det sidste til sig selv.  

"Når, hun kunne måske ikke holde ud at bo sammen med dig?" grinede jeg, af min egen joke. Den var nu meget god. Hans mor var jo sikkert bare nede og handle eller sådan noget, men det at hende pigen bare gik sådan, som om at det var hverdag at der kom sådan piger på besøg. Da jeg endelig fik vejret fra min perfekte joke, kiggede jeg på ham. Han kiggede ned i jorden, og lænede sig til den ene side af dørkammen, da hans ene arm holdt ved døren. "Hør, nu er det sådan set ikke alle som har den her perfekte kerne familie. Man er jo også bedre uden." smilede han falsk, og fortsatte, "hvis du vil have mig undskyldt". Med de ord blev døren smækket i. Hvad fuck er det du har gang i Nikki, jeg bankede mig selv i hovedet. Fuck fuck fuck. Jeg skulle til at banke på igen, men trak hurtigt hånden til mig, jeg skulle i hver fald ikke kvaje mig mere i dag.

Da jeg var trådt helt ud af opgangen, tikkede en besked ind. Det var Elle, ja ligesom modebladet, Elle er dog bare slet ikke into mode. Elle er min bedste veninde, hun er nu ret dejlig.  

Hvad laver du taber?  er du med på McDonalds?

Jeg kiggede på klokken, jeg skal først være hjemme om en halv time.

Du kender mig for godt, ja! er der om 5

Jeg trykkede send, og skimtede op mod øverste etage, hans lejlighed. Han boede faktisk i loftlejligheden. Jeg bankede mig selv i hovedet af min dumhed i min vej over mod McDonalds.

Jeg må gøre det her godt igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...