Knust hjerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jan. 2014
  • Status: Igang
Historien om pigen der vil finde lykken efter at have fået sit hjerte knust.

3Likes
10Kommentarer
605Visninger
AA

6. VI

”Emma, kan du læse op nu?” jeg blev forskrækket, var det mig eller den anden Emma hun mente? Jeg sad i mine egne tanker, jeg så stille op og det var mig. Jeg så på hende.
”Hvor er vi nået til?” jeg smilede uskyldigt til hende.
”Jeg tager en anden” og så gik hun videre, heldigvis. Jeg sad i mine egne tanker, jeg sad og tænkte på ham fra legepladsen i går. Hvem var han? Hvorfor havde jeg lyst til at vide mere om ham når jeg følte han var skummel? Klokken ringede, det var en refleks at tage sine bøger og gå ud direkte. Jeg blev siddende, jeg hørte knap nok det ringede. Min lære kiggede på mig, jeg sad bare og stirrede ud i luften.
”Er du okay Emma?” hun spurgte mig, og jeg kiggede op på hende.
”Det… tror jeg” sagde jeg meget langsomt og stirrede igen ud i luften.
”Det er ikke normalt du ikke følger med i timerne, hvad foregår der?” hun satte hænderne og så ned på mig, jeg følte mig lille. Skulle jeg sige til min lære jeg tænkte på en dreng? Haha, det kunne have været sjovt.
”Øhjm…” mumlede jeg, hvad skulle jeg sige? Jeg blinkede med mit øje og så op på hende.
”Du tager hjem og så er du klar til skole i morgen” hun så ned på mig, som om jeg var syg?
Men alligevel, hvem gider ikke tage hjem når en lære ligefrem anbefaler det? Så kunne jeg også tage over på byens gymnasium og se om jeg kunne finde ham fra i går, eller nok nærmere lytte efter hans stemme.

Cyklende hjem på min røde cykel, det troede min lære hvert fald, jeg drejede ned mod gymnasiet.

Jeg smed min cykel. De burde have samme frikvarterstimer, andet ville være underligt. Det var rigtigt alle holdte frikvarter. Jeg gik rundt og lyttede. Intet. Der var alle slags typer, og jeg kunne godt se folk stirrede på mig når ”lille” mig kom gående på gangen. Det var som at skulle finde en nål i en høstak. Jeg havde næsten opgivet og klokken ringede, jeg gik udenfor og satte mig på en sten.
Var jeg underlig? Jeg sad og kiggede på menneskerne der gik ind til time. Da der ingen andre kom, cyklede jeg hjem. Jeg havde spildt en halv times tid.

”Din lære ringede, hvorfor kommer du først nu?” det var det første min mor sagde da jeg trådte ind af døren. Hun stod med et viskestykke i hånden.
”Er du ikke bare glad for jeg er hjemme nu?” jeg smilede falsk og smed min taske i entréen og gik ud i køkkenet.
”Jeg troede du sagde opvaskemaskinen først kom om en uge?” jeg vendte mig om og så på hende. Den var fed, den var rød og passede perfekt ind i køkkenet. Og vigtigst af alt, vi slap for at vaske op i hånden.
”Det havde skrevet forkert” ”Og tro mig jeg havde problemer med at få den til at virke” hun smilte og gik hen og satte sig ved spisebordet hvor hendes kop kaffe stod. Jeg satte noget vand til at koge så jeg kunne lave te om lidt, jeg gik hen og satte mig over for min mor.
”Hvad skete der oppe i skolen? Din lærer sagde du fik et chok?” min mor så bekymret ud, men min lære havde helt sikkert overdrevet.
”Jeg sad bare i mine egne tanker, og fordi det ikke er normalt for mig sendte hun mig hjem” jeg så ned i bordet og indså hvor latterligt det lød. Min mor grine og tog en tår af sin kaffe, den var i en lyserød kop med sommerfugle på.
”Kan du så fortælle mig hvor du var henne i den halve time? Jeg bliver ikke sur” hun så på mig med ”du skal sige det” blikket. Jeg kom hurtig med en god forklaring.
”Jeg tog hen på gymnasiet for at finde William og Mathilde” jeg smilede og synkede. Hun nikkede og troede på den, jeg blev bare glad.
Mit vand var færdigt og jeg rejste mig derfor op, og tog min specielle kop, der stod Cat Fish på den og så var den skrigende pink, det var en kop jeg havde forelsket mig i da vi var i London. Jeg tog et te brev i, smages var med jordbær. Min mor og jeg kunne sidde og snakke i timevis, og det gjorde vi.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...