Knust hjerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jan. 2014
  • Status: Igang
Historien om pigen der vil finde lykken efter at have fået sit hjerte knust.

3Likes
10Kommentarer
659Visninger
AA

7. Jo

Aftensmadstid var altid der hvor hele vores familie samles og snakkede om alt der var sket. Det var forskelligt fra aften til aften om der var tavst eller fyldt af snak, det afhængt for det meste af vores forældres humør. Den aften havde William og Mathilde noget at fortælle, noget jeg syntes var interessant.
”Vi har fået en ny i klassen” sagde William og tog noget mad op på sin tallerken. Mathilde og ham var tvillinger og gik i samme klasse på gymnasiet.
”Han ser vildt godt ud!” Mathilde blev helt rød i hovedet.
”Mathilde!” sagde mor strengt og så hen på hende, hun brød sig ikke om sådan noget sprog.
Jeg så op på uret, klokken var omkring det den var i går, da jeg var nede på legepladsen. Jeg spiste hurtigt færdigt og rejste mig op.
”Nogle der har noget imod jeg går nu?” jeg så mest på min mor og far.
”Hvad skal du nu?” min far så surt på mig, ”du kom for sent til aftensmad i går og vil gå tidligere i dag”
”Jeg bliver altså nød til det” jeg gik ud og begyndte at tage mit overtøj på.
”Du går ikke Emma!” han råbte, men jeg var ligeglad og så løb jeg alt hvad jeg kunne ned mod legepladsen.

Der sad en skygge på den ene gynge, mit hjerte begyndte at banke.

Jeg gik hen og satte mig på den ledige gynge. Var det ham? Der var mørkt.
”Hej” sagde han, det var ham, jeg kunne genkende ham på hans mørke stemme.
”Davs” jeg smilte, jeg blev glad indeni og min nervøsitet var langt fra så slem som i går.
”Jeg kunne ikke få dig ud af mit hoved” sagde han, det gjorde mig glad for jeg kunne heller ikke få ham ud af mit hoved.
”Heller ikke mig” jeg begyndte at gynge lidt.
”Jeg var så ukoncentreret i skolen at min lære sendte mig hjem” jeg grinte og jeg hørte han grinte med.
”Seriøst? Jeg blev overfaldet af en masse fordi jeg er ham den nye”
”Vent” jeg tænkte mig om, kunne han være den nye i Mathilde og Williams klasse? ”Var der nogle underlige mennesker?” det var meningen jeg skulle sige søde, men Mathilde og William var mere underlige end de var søde.
”Ja, et tvillingepar” han begyndte at gynge ligesom mig
”Mathilde og William?” jeg gyngede videre.
”Hvordan vidste du det?” han stoppede gyngen, jeg tror han så hen på mig.
”Det er mine storesøskende” jeg grinte meget, ”min søster synes forresten du ser godt ud” jeg smilede, men jeg vidste han ikke kunne se det.
”Og det synes du ikke jeg gør?” han spurgte med et lille grin.
”Det ved jeg ikke - jeg kan ikke se dig, kan du se mig?” jeg begyndte at gynge.
”Nope”
Det var perfekt, ingen af os kunne se hinanden. Vi bedømte ud fra personligheden, ikke udseende. Jeg havde ikke meget selvtillid, især ikke efter det med Nicolai. Jeg havde brunt hår, det krøllede lidt for meget og et par grønne øjne. Min mund var meget lille, jeg havde en spids næse og mine bryster var små. Jeg hadede ikke hvordan jeg så ud, men jeg følte godt jeg kunne se bedre ud.
 ”Skal vi ikke vente med at se hvordan vi ser ud?” spurgte han, jeg blev glad og nikkede.
 ”Jo”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...