Knust hjerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 dec. 2013
  • Opdateret: 6 jan. 2014
  • Status: Igang
Historien om pigen der vil finde lykken efter at have fået sit hjerte knust.

3Likes
10Kommentarer
768Visninger
AA

5. GLAD

Jeg tænkte hele tiden, Emma det er okay at græde, der er ingen der kan høre dig, men alligevel var jeg bange for der var nogle. Men stille med tiden hvor jeg havde siddet der i et par minutter, kunne jeg ikke holde det tilbage. Jeg sad på en gynge, på en legeplads grædende og det var klart jeg kunne ikke gøre for det.

Jeg havde været væk i omkring ti minutter, det føltes dejligt bare at sidde i regnvejr og græde. Jeg hørte noget over fra buskene, jeg stoppede med at græde og mit blik så over mod buskene. Der stod en skygge. Mit hjerte begyndte at banke hurtigere, ”hallo?” jeg råbte og rejste mig op fra gyngen. Regnen var blevet mere stille, det småregnede kun nu. Skyggen trådte frem.

- ”Hvad laver du her?” sagde skyggen der gik over imod mig, jeg blev stående og fokuserede på at se om det var nogle jeg kendte.
- ”Har man ikke lov til at gå en tur?” jeg tørrede vand væk fra min ansigt og satte mig ned på gyngen. Skyggen kom til syne og jeg så et ansigt, det var ikke bekendt. Personen satte sig på gyngen ved siden af mig. Det var en dreng, han havde en grå hættetrøje på. Jeg kunne ikke se hans ansigt.
- ”Hvorfor græd du?” hans stemme gjorde mig nervøs, den var hæs og meget mørk. Jeg så væk og så tilbage på skyggen af ham.
- ”Drengeproblemer” jeg så ned i jorden. Sad jeg virkelig og snakkede med en eller andet jeg ikke engang kunne se ansigtet på?
- ”Gode eller dårlige?” igen kunne jeg mærke jeg blev nervøs, han var skummel. Jeg tænkte ikke meget over mit svar, jeg tænkte mere om jeg ville diskutere det med ham.
- ”Dårlige” jeg undrede mig over om han kunne se mit ansigt, jeg sad også med hætte og det var ikke fordi der var belysning på legepladsen.
- ”Bor du her?” jeg spurgte af nysgerrighed, jeg så kort op på månen, den var fuld som jeg huskede den fra tidligere, jeg undrede mig over hvorfor den ikke gav mere lys fra sig
”Lige flyttet hertil” han sagde det stille.
”Jeg flyttede hertil for lidt over et år siden” jeg smilede, men han kunne nok ikke se det, så det gjorde ingen forskel, han kunne lige så godt side og række tunge, SÅ MØRKT VAR DET.
”Er her godt?” spurgte han om imens han begyndte at gynge lidt.
Jeg nikkede, ”Ja, her er fint”.
Der blev meget stille, vi sad og gyngede lidt og så brød han tavsheden, som ikke var særlig akavet,
”Hvor gammel er du?”
”15, dig?” jeg svarede og blev meget nervøs. Jeg vidste ikke om jeg snakkede med en på min alder eller en det var dobbelt så gammel.
”Jeg er 17 år” det lettede min krop at han kun var to år ældre.
”Går du så i gymnasiet?”  - Dumt spørgsmål Emma, han er sytten, hvad skulle han ellers gøre?
”Ja, andet år. Du går i niende, ikke?” han stoppede sin gynge og så ned i gruset.
”Jo” jeg svarede kort, jeg følte alle vores sætninger var meget korte.
”Fuck, hvor lang tid har vi siddet her?” jeg sprang op fra gyngen, aftensmad derhjemme. Jeg tænkte fuck.
”En halv time” sagde han og så på mig undrende.
”Jeg skal hjem og spise” Jeg kunne sagtens regne, ti minutter plus den halve time med ham var alt for længe. Jeg skyndte mig hjem.


Jeg trådte ind af døren, jeg var meget våd. Der duftede godt, der duftede af noget tomatsauce.
- ”Undskyld” jeg skyndte mig rigtig hurtigt med at tage gummistøvlerne af og regnjakken. Jeg drejede min krop ind i stuen og satte mig på min plads.
- ”Hvor har du været henne. Jeg har ringet til dig flere gange” min mor så på mig med det ”strenge forældre blik”.
- ”Jeg glemte tiden, okay?” jeg begyndte at øse op på min tallerken. Det var spaghetti med tomatsauce og kødboller.
- ”Du mødtes sikkert med Nicolaj” sagde Matilde, det var min irriterende storesøster. Jeg havde mange gange tænkt over hvorfor jeg havde to irriterende storesøskende eller hvorfor jeg var yngst.
 Jeg blev lidt sur over det hun sagde, jeg blev mere ked af det end sur. Jeg havde faktisk ikke tænkt på ham en eneste gang den sidste lille time.
- ”Er det vigtigste ikke at hun er her?” sagde William og smilede. Hvad skete der for ham? Havde han mødt gud eller sådan noget, siden han var så sød og beskyttende mod mig.
- ”Det smager godt far” Jeg smilede til min far der sad og ikke sagde et ord. Han var en af de ikke så meget talende personer, kun når det gjaldt vigtige ting som fx at spise sammen hver aften.

Jeg hjalp min mor med at tage af bordet og vaske op, vi havde ingen vaskemaskinen på det tidspunkt. Den havde vi ødelagt, jeg havde aldrig helt forstået hvordan, men det var os børns skyld.
- ”Hvornår får vi vores nye opvaskemaskine?” jeg tørrede den tallerken af, min mor lige havde vasket.
- ”Jeg tror den kommer den fjortende december” hun smilede og vaskede videre.
Vaske op og tørre af, jeg tror ikke der var nogle i vores familie der syntes det var sjovt mere. Vi skiftede med hvem der skulle tage opvasken.
- ”Tak for hjælpen, det er fint. Jeg klarer resten” sagde min mor ud af det blå, vi var kun halvvejs, det undrede mig lidt, men så tænkte jeg ikke mere om det. Jeg gik op på mit værelse.

Min telefon lå på min seng. 7 ubesvarede opkald. 11 beskeder. De var alle fra Nicolai, det gik op for mig han vidste ikke jeg havde set ham kysse en anden. Jeg havde bare set det og var løbet min vej. Jeg ignorerede hans beskeder, slettede den alle uden at se hvad der stod. Jeg valgte at ringe til ham.

- ”Det er Nicolai” jeg havde aldrig lagt mærke til hvor lys en stemme han egentlig havde.
- ”Du er et fjols” sagde jeg, det var dejligt at sige det.
- ”Hvad mener du?” han lød seriøs, jeg fik kvalme af at høre hans ”hvad snakker du om” stemme.
- ”Jeg så dig kysse med en anden” der røg en tåre ned af min kind, tænk jeg konfronterede ham.
- ”Hvornår?” sagde han, man kunne klart høre han spillede dum som en dør.
- ”Drop det, jeg er færdig med dig” Jeg var klar til at lægge på, men så kom han med et dumt spørgsmål…
- ”Slår du op med mig?”
- ”Ja”
Der blev lagt på, han var nok fornærmet eller sådan noget.

 Jeg følte mig fri, jeg havde slået op med ham, jeg føltes mig på en eller anden måde GLAD.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...